Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Er vi venner?

Hej!

Jeg har i lang tid været sådan rimelig ensom.

Har en frygt i frikvartererne for

at jeg ikke har nogen at være sammen med.

Det har jeg nemlig prøvet.

Sådan at sidde på en bænk uden nogen at tale med.

Jeg er her efter jul begyndt at være lidt sammen

med de samme piger i frikvarteret.

Så nu føler jeg næsten vi er venner!

Jeg ved bare ikke om de gør det af medlidenhed:(

Nogle af dem prøver at undgå mig.

Og jeg har hørt dem tale om:

at det er vildt irriterende når folk er “kedelige”.

Okay…de nævnte ikke lige mit navn,

men jeg følte mig alligevel ramt.

På en eller anden måde føler jeg mig stadig ensom,

selvom jeg udefra set ikke er alene.

Hvad skal gøre for ikke at være så ensom?

Eller er det bare mig der overreagerer?

Pige, 12 år
Svar fra andre

Børn

Jeg havde selv samme problem da jeg var omkring din alder, og følte ikke at jeg passede ind overhovedet, følte mig så ensom at jeg overvejede at skifte skole, det er jeg dog i dag glad for at jeg ikke gjorde, for nu har vi det bedste sammenhold. Jeg tror det vil hjælpe at prøve at snakke med, lære dem at kende, så bliver det nemmere at snakke endnu mere med. Hvis du stadig føler dig ensom i skolen, kunne det være en mulighed at starte til en fritidsaktivitet i nærheden af hvor du bor, man skaber en masse nye venskaber til en fritidsaktivitet fordi alle har samme interesser. Håber mine råd kan hjælpe:)

  • Anonym, Pige, 15 år

Hej, det lyder ikke som en fed situation! Men jeg tror at du skal stole på at pigerne gerne vil dig- Måske startede det af medlidenhed, men når de lærer dig at kende kommer de nok fordi de gerne vil dig! Jeg ved ikke om du gør det i forvejen, men prøv at vis at du også gerne vil dem ved nogen gange at gå hen til dem, så det går begge veje.
Med hensyn til det du hørte nogen piger snakke om, så husk at du bare skal være dig selv, og du ikke skal føle dig presset til at være en person du ikke er. Det lyder kun som om det var et par af pigerne fra den gruppe der snakkede om det, så på et tidspunkt stopper de måske med at komme hen til dig, men så er der nogen andre som måske stadig gør. Du er sikkert en mega sød pige og der er med garanti nogen af dem som gerne vil dig og nyder at være i dit selskab!! Prøv at spørg om de vil med i biografen en dag eller bare hjem til en af jer efter skole, så lærer du dem at kende på en anden måde
Håber du kan bruge mit svar til noget, du virker super sød, så bare hæng i! Der er 100% nogen som gerne vil dig

  • Anna, Pige, 16 år

Det er ikke længere muligt at give råd til dette brev. Vil du hjælpe andre børn, så klik her

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat