Brev

Ked af autisme

Læs hele brevet
Svar fra andre

Børn

Hej.
Jeg har selv autisme, og været det præcis samme sted som du er nu.
Det er vigtigt at huske på at du er præcis den samme nu, som før du fik diagnosen. Du har haft autisme hele dit liv, du har bare ikke vidst det før nu.
Folk med autisme er ligeså forskellige som andre folk, så der er ikke én autist der er ens. Det er meget forskelligt hvor meget autismen kommer til udtryk, og hvor meget det påvirker en i hverdagen.
Nogle med autisme har specielle særinteresser, andre har mange udfordringer med kommunikation og sanseindtryk. Og så er der faktisk også nogle hvor autismen aldrig bliver opdaget fordi de virker helt “normale”.
Husk på at der ingen skam er i at have autisme, og folk med autisme kan være ligeså normale eller unormale som “almindelige” mennesker uden autisme.

  • J, Pige, 18 år

Hej!
Jeg er også autist, jeg fik det at vide for cirka et år siden og havde det præcist på samme måde. Jeg har ikke fortalt det til min klasse, men mine tætteste veninder ved det.
Mit råd er at kigge på den positive side og være optimistisk. Nu hvor du ved at du har autisme burde det være en lettelse, fordi du får nok svar på “hvorfor du er så anderledes” fra alle de andre, og hvorfor du ikke føler dig ligesom de andre.
Der er jo både pros og cons ved at være autist, jeg døjer selv virkelig meget med maskering og overstimulering, men til gengæld er jeg virkelig god til min hobby/særinteresser. Prøv at fokuser på det gode ved din autisme, altså det kan være at du også har en særinteresse som du går meget op i, og som du er meget god til og klog på.

Jeg ved ikke om det hjælper

Husk, at det er ikke dig der er problemet, det er alle andre, fordi hvis du var ligesom dem ville du jo ikke være dig selv, men hvis de var ligesom dig ville der ikke være noget problem.

  • F, Pige, 14 år

Kære pige på 12 jeg har stået i samme situation
Men det du skal vide er at autisme spektrum er stort og at der er lige så stor forskel på autister som på “normale”
Der er også nogle autister som ligner “normale”
Jeg følte også at jeg blev puttet i en klasse da jeg fik min diagnose men på et tidpunkt finder man sin plads i klassen
Og bare fordi at man har fået diagnosen så ændre det ikke ens person,
du skal nok finde folk der kan se din værdi og værdsætte dig for dig
jeg tror også at det er vigtigt at du ved at bare fordi du har fået diagnosen så ændre det ikke noget i klassen for det ændre jo ikke dig
Hvis det er så er det også dig der bestemmer hvem du siger det til

  • E, Pige, 14 år

Det er ikke længere muligt at give råd til dette brev. Vil du hjælpe andre børn, så klik her

Har du en diagnose?

Har du svært ved at følge med i skolen? Forstår dine klassekammerater dig ikke? Har du svært ved at få venner? Har du mange konflikter eller føler du dig ensom?

At leve med en diagnose kan føles svært. Andre børn og unge fortæller, at de føler sig anderledes og har svært ved at passe ind. Det kan derfor være en stor hjælp at få talt med nogen, og få hjælp til hverdagen, så den passer til dine behov.

Klik dig videre her og få hjælp til, hvordan du kan bede om hjælp og fortælle det til din klasse. Du kan også teste, om du kender til myterne om diagnoser, læse andres fortællinger eller få gode råd til hverdagen og hvordan man får nye venner.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat