Hej pige på 12 år
Hvor er det godt, at du skriver herind til BørneTelefonen. Jeg kan mærke det går dig på, at du er bange for at din familie misforstår din tics.
Det kan være svært at holde sine tics inde. Man kan jo ikke selv gøre for, at man får dem. Du skriver, at du gerne vil have at din familie ved, at du også oplever tics. Det kan jeg godt forstå, du gerne vil have de ved, så du ikke føler du skal gå og holde dem tilbage.
Er du mon selv bekymret for, at du måske også har Tourettes? Nogle gange oplever man tics i en periode af ens liv og så går de væk igen. Andre tics bliver der i længere tid.
Du siger, at din mor gav dig lidt et surt blik, da hun så dig blinke med øjnene. Du er måske lidt nervøs for, at hun ikke tror på dig, hvis du fortæller, at du også har det?
Nu ved jeg ikke så meget om du og dine forældres forhold. Men jeg bliver nysgerrig på, hvorfor du mon tænker, at de vil tænke du bare kopiere din søster. Hvor mon denne tanke kommer fra? Oplever du ofte, at dine forældre ikke tror på dig eller måske glemmer at lytte til dig? Eller er det mon særligt denne gang.
Hvis du tidligere har oplevet, at de ikke lytter og tager dig alvorligt, kan jeg godt forstå, at du bliver nervøs. Hvis du har det sådan, kan du måske tænker over om der er en anden voksen, du kan fortælle det til, kan du måske prøve det? Nogle bedsteforældre, en lærer eller måske en af dine venners forældre?
Måske det mere er denne gang, at du bliver bekymret for deres reaktion. Det virker nemlig også til, at din mor er meget opmærksom på dig, når hun skriver en sms efter du blinkede med øjnene. Derfor kan det også være, at dine forældre vil reagere anderledes en du tror.
Det virker til, at du har brug for at fortælle din mor (og måske far), at du ikke gør det for at drille din søster eller for at efterabe hende. Du har måske brug for, at de forstår dig og lytter til dig og ser dig, som den du er?
Måske du kan tage et kig på denne side, hvis det er svært at få sagt. Her har vi samlet nogle gode råd til, hvordan man fortælle svære ting til andre.
Jeg synes nemlig at det er en rigtig god idé at fortælle om dine tics og dine følelser til en voksen. Men uanset hvem du snakker med, så kan det hjælpe meget at få sagt det højt, så kan I sammen se på, hvad I så skal gøre. Måske du også har diagnosen Tourettes Syndrom. Men det skal du have hjælp til at finde ud af.
Dine forældre har også brug for lidt hjælp til at forstå din situation, så hvis du har lyst, kan du fortælle, at du har skrevet til BørneTelefonen og så tage dit brev og mit svar med. Så kan I sammen læse det og måske snakke om det.
Dine forældre kan også kontakte ForældreTelefonen på 35 55 55 57. Måske har dine forældre brug for at tale med nogen om, hvordan de bedst støtter dig lige nu? Og hvordan du får fat i den rigtige hjælp til dig. De er velkomne til at ringe – det er anonymt og gratis.
Husk, at du også kan ringe til din læge og tage en snak med dem også. Du kan tage dine forældre med eller selv tage derhen. Lægen kan måske hjælpe dig, med at finde ud af mere om dine tics. Du har altid ret til at få hjælp – også af en læge.
Jeg håber, at du kan bruge mit svar og måske har fået mod på at snakke med en voksen. Du har allerede skrevet herind og det er første skridt. Husk at du altid er rigtig velkommen til at skrive herind igen.
Hvis du har mod på det, kan du også ringe til BørneTelefonen på tlf. 116 111. Så kan du snakke med en voksen i telefonen.
Kærlig hilsen BørneTelefonen
