Brev

Hjemve tips?

Jeg lider af hjemve, det har jeg gjort hele mit liv.

Jeg kan tydeligt huske at jeg har sovet ude cirka 6 gange i mit liv.

Resten har jeg taget hjem om aftenen.

Altså, jeg har “sovet” hos andre over 20 gange.

Derfor har jeg brug for tips og tricks.

Jeg ville ikke have de tips som siger “bare tag det roligt, der sker ikke noget”,

altså det gør det værre.

Min hjemve er blevet så slem at jeg ikke tør at sove på mit EGET værelse.

Please skriv nyttige tips!

KH mig🤍

Pige, 10 år
Svar fra andre

Børn

Hej dig.
Jeg har selv haft slem hjemve, og er først begyndt at kunne sove hjemme hos min bestie, i 6.klasse. Jeg kan huske at når de andre i klassen lavede sovelegeafteler, hvor der var flere med, så blev jeg hentet om aften, og kom igen og mogen.

Grunden til jeg ikke turde sove ude var ford jeg var bange for at der skete noget med min familie derhjemme, eller om jeg ikke kunne sove. Nu ved jeg ikke hvad din grund er, eller om der overhovdet er en grund, men det kunne være en ide at finde grunden, og sørge for at det (ikke) skete.
Hvis vi nu tager min grund så kunne det fx. være at ringe hjem inden man gik i seng.

Du kunne også starte med at lave soveaftaler hjemme hos dig.

Du skriver at du ikke tør sove inde på dit eget værelse, du kunne måske få din mor/far/forældre til at sove der inde sammen med dig?

Håber mit brev gav mening, og at du kunne bruge mine råd ❤️❤️

  • Anonym, Pige, 13 år

hej, her kommer nogle tips:

1. start med små soveaftaler, som dig og en anden, og planlæg dem i god tid, så kan du forberede dig

2. tag en ting med som minder dig om dine forældre. jeg plejer at have en bamse med.

3. hvis du vil, kan du snakke med dine forældre om det, og måske kan de skrive en besked til den persons forældre, som du skal overnatte hos, og fortælle dem hvordan du har det? de kan måske hjælpe eller gøre noget.

4. når du så er til soveaftaler, kan du måske ringe eller skrive godnat til dine forældre før du går i seng?

5. aftal et fast tidspunkt som dine forældre henter dig næste dag, det virker måske lidt underligt, men det hjalp mig.

jeg håber på at nogle af de tips er brugbare!!

  • anonym, non-binær, 15 år

Hejj♥️
Da jeg var mindre havde jeg vildt meget hjemve når jeg skulle sove ude hos andre.
Måske var det grundet min OCD at jeg først lærte og sove ude i starten af 4. Klasse. Det råd jeg fik fra min mor da jeg skulle lære og sove ude var og starte med at invitere nogle hjem til mig.
Og det gjorde jeg bare en helt masse gange ind til jeg fik en rigtig god veninde som jeg godt turde sove hos.
Måske du kunne prøve det?♥️♥️

  • Anonym, Pige, 12 år

Det er ikke længere muligt at give råd til dette brev. Vil du hjælpe andre børn, så klik her

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat