Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Bange for at dø

Jeg er bange for at dø bange for at miste livet.For når jeg er død er jeg her ikke mere jeg tænker ik jeg lever ik.Nogle gange græder jeg om aftenen.Jeg ville ønske jeg troede på at man kom op i himmelen når man dør men det gør jeg ikke.

Pige, 10 år
Svar fra

Børnetelefonen

Du har sendt dit brev til Børn Hjælper Børn. En fra BørneTelefonen har besluttet, at det er bedst, at du får svar af en voksen rådgiver. Vi håber, at du alligevel vil kunne bruge svaret. Dit svar kommer her:

Kære 10-årige pige.

Tak for dit brev, hvor du skriver, at du er bange for at dø. Det lyder som om, at det er noget, der fylder meget i dine tanker. Du skriver også at du ville ønske, at du troede på, at når man dør kommer man i himlen.

Du virker som en ret kvik og modig pige, som tør skrive herind med dine tanker. Døden er noget skræmmende noget, fordi ingen helt ved hvad det er. Mange bryder sig ikke om at tale om døden, fordi tanken om at miste, og tanken om at forsvinde fra livet, gør os triste.

Ingen af os har prøvet at dø, og det kan virke utrolig skræmmende. Det er rigtigt, at mange mennesker tror på himlen, Nangijala eller noget helt tredje. Det kan være fordi tanken om at dø, eller at ens elskede dør, kan være nemmere at håndtere, hvis man tror, at der venter noget godt i døden.

Jeg ville ønske, at jeg kunne berolige dig og fortælle dig, hvad der skal ske, når vi dør. Men det kan jeg desværre ikke, da jeg ikke selv ved det. Vi skal allesammen dø på et tidspunkt, men forhåbentlig er der mange år til.

Måske er det også ok, at vi ikke ved hvad og hvornår det sker. For lige nu er vi i live, og det er bare så super vigtigt at leve sit liv – at nyde hver eneste dag! Hvis vi går og bekymrer os om døden hele tiden, så glemmer vi helt at leve. Og det lyder måske også som om, at du har et godt liv, som du nyder at leve.

Tankerne om livet og døden er nogle store tanker, og de kan være særlig overvældende, når man er 10år. Vi får breve fra mange børn, der ligesom dig tænker nogle store tanker. Og jeg ved, at hvis man går med tankerne alene, kan de komme til at fylde en hel masse.

Jeg synes derfor, at du skal tale med en voksen om dine tanker – enten dine forældre eller måske din lærer eller pædagog. Jeg kan ikke vide det med sikkerhed – men jeg tror at de kender dine tanker og måske har haft dem selv. Derfor kan de måske også hjælpe dig med at finde gode måde til at leve med din frygt på en god måde. Det håber jeg.

Det er vigtigt at kunne tale om døden, så vi ikke går og er bange hele tiden. For på den måde kan vi bruge energien på at nyde vores liv i stedet for at bekymre os om døden.

Jeg håber, at du får talt med en voksen. Ellers er du altid velkommen til at ringe til os her på BørneTelefonen på 116 111. Du kan også prøve at kontakte Angsttelefonen. De kan hjælpe dig hvis en følelse pludselig overvælder dig eller bestemte tanker gør dig bange.

Mange kærlige hilsner fra

BørneTelefonen

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat