Brev

introvert (indadvendt)

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Pige på 12 år.

Tak for dit brev. Det var godt du skrev, for jeg kan læse at det påvirker dig meget at du føler dig introvert. 

Du spørger om nogle gode råd til at blive ekstrovert. Og jeg vil selvfølgelig gerne hjælpe dig med det du beder om hjælp til. Først vil jeg dog sige, at jeg ikke synes, at du skal se det som en negativ ting at være introvert. At være introvert betyder ikke, at man er kedelig og ikke er værd at tale med. Når man er introvert er man ofte bare mere eftertænksom og god til at koncentrerer sig, samt ofte meget god til at være en sød og loyal ven.

Jeg er desuden helt sikker på, at der er meget mere til dig og din personlighed end, at du er introvert. Hvilke gode sord kan du mon i stedet beskrive dig med? Måske er du sød, smilende, en grinebidder, den bedste i klassen til matematikopgaver, en af de hurtigste løbere i klassen eller måske den, der kan allerflest sangtekster udenad, eller hvad det nu kan være. Alle har nogle gode sider eller er gode til noget, og det har du helt sikkert også. Du kan måske lave en liste over de ting, du er god til eller ting ved din personlighed, som du godt kan lide. Kunne det være mon en mulighed?

Hvis du selv bliver bedre til at se nogle gode sider ved dig selv, så vil det også nemmere vise sig for andre.

Jeg tror derfor ikke, at du skal se det som, at der er behov for at du skal ændre dig fra at være introvert til at være ekstrovert for at få nogle venner. Men jeg vil gerne prøve at give dig nogle små fif til at komme i kontakt med nogle af dine nye klassekammerater og nogle små fif til, hvordan du kan opstarte et venskab og vise nogle af dine nye klassekammerater nogle af alle de andre gode sider, som jeg er helt sikker på at du også indeholder: 

Prøv at udvælge dig en eller to piger eller drenge i din nye klasse, som du synes virker allermest søde og allermest til at have nogle af de samme interesser som dig – Man kan ikke blive bedste venner med 20 nye mennesker på en gang.Start med at fokuserer på et par stykker. Du kan også prøve at komme til at sidde ved siden af dem i så mange timer så muligt.
Når du så kommer lidt tættere på dem, som du synes virker rigtig søde, så prøv at stil dem nogle spørgsmål om dem selv. De fleste mennesker kan rigtig godt lide at tale om sig selv. Samtidig finder du ud af om, I har nogle fælles interesser. Måske er I begge vild med den samme slags musik og vupti, så kan du dele noget af det gode ved dig selv. Noget som din nye klassekammerat måske vil synes virker spændende.
Prøv at komme til at lave nogle aktiviteter udenfor skolen med den eller de få personer, som du nu har fokuseret på. Det kan være at lave lektier sammen, følges hen til klubben, spille et spil sammen i klubben eller invitere dem hjem osv.
Et sidste lille helt konkret fif. Hvis dit store problem er, at du simpelthen bliver så nervøs, når du skal prøve at tale med nye mennesker og bliver helt tom indeni. Så prøv at forberede dig på samtale emner inden. Hvis du fx ved, at en som du gerne vil tale med interesserer sig for den samme musik som dig. Så overvej nogle spørgsmål, du kunne stille. På den måde vil det være lidt nemmere at komme i tanke om noget at sige, når man står i situationen. Det virker selvfølgelig lidt kunstigt, men hvis først samtalen kommer i gang, så plejer det at glide lidt nemmere i samtalen.

Til sidst vil jeg sige, at du har allerede har været rigtig god til at fortælle mig om dine tanker. Er der mon en, du kender, som du også kan tale med? Det kan være rigtig hårdt at gå alene og have det dårligt. Så hjælper det at tale med nogen. Det kan være fx en søster eller ens forældre? 

Hvis du har brug for at snakke mere, er du også velkommen til at ringe eller skrive til BørneTelefonen 116111. Det er både gratis og anonymt.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Måske har du en ven, som går igennem en svær periode?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat