Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Lesbisk mor

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 15 år!

Jeg gætter på, at dine overvejelser handler om, hvordan dine nye kammerater vil reagere på, at begge dine forældre er kvinder. Jeg kommer til at tænke på, om de andre i klassen fortæller, om deres forældres seksualitet? Jeg mener, engang imellem er det som om, at hvis man er andet end hetero, så skal andre kende til det....Fra mit perspektiv har vi alle ret til vores seksualitet uden at andre har ret til at vurdere os på det grundlag. Men, jeg kan sagtens følge din pointe i forhold til de snakke man har i klassen.

Du er glad for begge dine mødre. Du har ikke tænkt over det, mens du var i folkeskolen.

Mit udgangspunkt er, at din glæde ved dine forældre, uanset køn, vil præge dine nye kammeraters opfattelse af dine forældre og dét, du siger. Det tror jeg gælder uanset seksualitet og køn.

Mit udgangspunkt er også, at du, igennem hele din folkeskoletid, ikke har haft nogen problemer med, at begge dine forældre er kvinder.

Du kan høre, at jeg tænker, at en mulighed er at være åben om, at dine forældre er kvinder. Det er muligt, I taler på tomandshånd i klassen, hvor I er i gang med at lære hinanden at kende. Det er muligt, I taler sammen i større grupper. Du kan prøve af, hvornår det er bedst for dig at være åben.

Du vil muligvis møde nogle undrende spørgsmål og muligvis vil nogle af kammeraterne komme til at sige noget, som ikke er ok - men pointen er, at der findes et utal af familiekonstellationer, som man kan leve i. Din familie er blot eet eksempel ud af mange på, hvordan en familie kan være sammensat. Det kunne I måske tale om i din nye kammeratskabskreds, mens I lærer hinanden bedre at kende.

Du kunne overveje at tale med dine forældre og din bedste ven om din tvivl om, hvad der vil være bedst at gøre. De kunne måske også give dig nogle idéer eller inspirere dig. Der kunne også være andre gode voksne eller andre gode venner, som du kunne inddrage i dine overvejelser. Den bedste løsning er dén, der passer til dig og du finder den ved at drøfte dette med andre. Du vil nok kunne mærke inden i dig, hvad der føles mest rigtigt for dig.

Du er altid velkommen til at ringe til os på Børnetelefonen 116111

Jeg ønsker dig held og lykke i din nye klasse.

Mange hilsner fra Børnetelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat