Seksuelt overgreb

Kære pige på 10 år.

Det er godt, at du skriver til Brevkassen. 
Og det er godt, at du kan mærke, at nu må det ud. For det er helt rigtigt, at få fortalt om det, der er sket. 
Det er nemlig for hårdt og ensomt at gå alene med sådan en svær hemmelighed. 
Du må have haft det svært i den tid, der er gået siden voldtægten. 

Det er klart, at du er blevet meget forskrækket over det, der er sket. 
Når man oplever noget forfærdeligt, kan man blive helt lammet og slet ikke få fortalt, hvad der er sket. 
Det, er der mange, der har oplevet.

Men det er rigtig vigtigt, at du nu får fortalt en voksen, hvad du har oplevet. For du skal have noget hjælp. Og jeg tror, at du vil føle en kæmpe lettelse, når du får det sagt. 

Kunne du tale med dine forældre?
Eller en anden voksen – måske din lærer, en pædagog, eller en venindes mor eller far? 
Hvis det er svært at sige højt, kan du vise dem dit brev og mit svar. Så vil de forstå, at du har brug for hjælp.

Andre børn, jeg har talt med, fortæller at de godt kan tro, at det er deres egen skyld, at de er blevet voldtaget. Måske tænker du også sådan? Men det er IKKE din skyld! Det er ikke dig, der har gjort noget forkert. 
Voldtægt er ulovligt. Så ham, der har voldtaget dig, har gjort noget meget ulovligt.

Du skriver, at du er bange for, om du er gravid. Det skal du sige til den voksne. For det er meget vigtigt, at du snart kommer til lægen. Det kan den voksne hjælpe dig med. 

Du har allerede været så modig at skrive til Brevkassen. Brug dit mod til også at få fortalt en voksen, hvad der er sket. Så vil du få hjælp, så du kan få det godt igen. 

Mange tanker fra BørneTelefonen