Kære 10-årige pige,
Tak for dit brev. Hvor er det dejligt, at du har fået hjælp her før. Og at du har mod på at skrive igen.
Det er bare så sejt, at du beder om hjælp på denne måde, når du kan mærke at dine grænser er overtrådt. Du kan være meget stolt af dig selv.
Det lyder ikke rart, de ting du fortæller om din far og det han har gjort. Det er rigtig godt, at du tør skrive det hele her, så du kan få hjælp.
Det er ikke ok, at han kommer og kigger ind af vinduerne og at han vil have I holder det hemmeligt for din mor. Det må du selvfølge gerne fortælle din mor. Jeg tænker faktisk, at det skal siges til din mor. Så hun ved det og kan passe på jer.
Det er skete til din farmors fødselsdag er meget forkert – ja endda ulovligt. Din far må ikke overskride dine grænser på den måde. Og han må ikke røre dig eller stikke ting op private steder på dig! Det skal du vide.
Jeg er meget ked af det, at du har været udsat for. Og at din far har svært ved at passe på dig, fordi han drikker. Du har gjort det helt rigtige ved at skrive her. Du har nemlig brug for hjælp fra nogle voksne.
Derfor er det rigtig vigtigt, at du bliver ved med at være modig og stærk og tør bede om hjælp.
Det er vigtigt, at nogle voksne omkring dig kender til din situation. Har du en voksen du kan forestille dig at tale med, som du har tillid til?
Det vil være rigtig godt, hvis du kan tale med din mor om det. Men jeg ved også, at det kan være meget svært, især fordi din far har sendt dig det blik, som du beskriver. Men for at du kan blive passet godt på, er det vigtigt at din mor eller en anden voksen ved, hvad din far har gjort. Det er også kun sådan, at din far kan få den hjælp, der passer bedst til ham – så han kan stoppe med at drikke og gøre overgreb på dig.
Hvis du synes det er svært eller for hårdt at fortælle din mor, kan det også være en anden voksen, du kender godt og er tryg ved? En venindes mor, en lærer eller måske et andet familiemedlem? En voksen, som vil kunne støtte dig og som du vil kunne tale med dig om, hvad du har lyst til og brug for at gøre nu.
Hvis det er svært at fortælle om direkte kan du måske skrive et brev. Eller vise det brev du har skrevet her.
For der findes flere ting, du kan gøre selv – eller sammen med den voksne.
Du kan kontakte kommunen og fortælle, hvad der er sket. Det kan du også få hjælp til at gøre her fra BørneTelefonen ved at få, det der hedder en bisidder. Har du hørt om det? En bisidder er en voksen, der kun taler med dig. Ikke dine forældre. Og som du kan fortælle alt til, og som kan hjælpe dig, hvis du gerne vil fortælle kommunen om din fars adfærd. Så både du og han kan få hjælp. Du kan læse mere om en bisidder her.
Flere kommuner kan man også ringe til og få anonym rådgivning om lige præcis din situation. Du finder dine muligheder ved at google dine kommunes navn + “anonym rådgivning”.
Du kan i princippet også anmelde ham til politiet, fordi det han gjorde mod dig, er ulovligt. I den forbindelse kan det være meget rart, at tale det igennem med en voksen man stoler på, og som kan hjælpe en med anmeldelsen.
Hvis du har svært ved at tale med en voksen, så kan du ringe eller skrive til os på BørneTelefonen på 116 111.
Der sidder søde voksne klar til at tale med dig og hjælpe dig.
Det kan også være at du sammen med en voksen i telefonen, kan lægge en plan for, hvem du skal snakke med og hvordan du kan fortælle det.
Det er meget vigtigt, at din far ikke får gjort flere ting ved dig. Og hvis du ringer til BørneTelefonen, kan du også vælge at fortælle hvem du er, og så kan vi direkte herinde fra kontakte kommunen – altså hvis du ønsker det.
Det er så flot af dig at du har skrevet her. Og præcis den styrke du viser, skal du bruge igen. Så du kan få hjælp og blive passet på af de voksne omkring dig.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
