Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Bange

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige

Tak for dit brev og tak for tålmodigheden. Dit brev var ved en fejl blevet hængende i systemet, men jeg håber, du ser svaret alligevel.

Jeg kan godt forstå, alle tankerne skræmmer dig, og du har gjort det helt rigtige ved at reagere på følelsen af at være bange, og skrevet herind og bedt om hjælp. Jeg tænker, du har brug for, at nogen hjælper dig og får snakket med dig om alle de tanker, der skræmmer dig.

Du skriver, at du ikke er tryg ved at snakke med en psykolog, og det lyder lidt som om, du har snakket med en eller flere psykologer før? I så fald har du ikke følt, at det hjalp, og sådan kan man godt have det. Det kan være fordi man ikke rigtigt får snakket om det, man selv gerne vil, eller at man ikke følte, man blev forstået eller taget alvorligt.

Hvis det er sådan, du har oplevet det, kunne du prøve at snakke med din læge i stedet for. Lægen kender dig jo, så måske er det lettere at snakke med hende / ham? Det kunne også være, at sundhedsplejersken på din skole kunne være rar at snakke med. Hun kan også bruges til den slags samtaler om, hvordan man har det - vidste du det?

Du har allerede nogle forskellige strategier til, hvordan du passer godt på dig selv og beroliger dig selv, og det lyder også som om, du gør rigtig meget for at få det bedre. Jeg tænker også, du skal have hjælp fra nogen, der har erfaring med at hjælpe børn og unge, der har så mange tænker, der kan være så skræmmende. For selv om du rigtig gerne vil klare det selv, så er det min erfaring, at det er godt at få hjælp, når tankerne gør en så bange.

Måske kunne du starte med at ringe til BørneTelefonen på 116 111 og snakke med en rådgiver om, hvordan du har det, og hvad du oplever. Så kan I sammen snakke om, hvordan du bedst får den hjælp, du har brug for. Og måske også snakke lidt om, hvordan du ellers gør for at falde til ro, og hvordan du kan gøre mere af det.

Du kan være helt anonym, når du ringer, og det er helt gratis. Det håber jeg, du vil overveje, for du fortjener at få det godt igen og slippe for at være så bange.

De bedste tanker fra BørneTelefonen

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat