Hej du
Mange tak for dit fine brev. Jeg syntes det er super fint at du har valgt, at skrive ind til os med dine tanker og følelser. Det er ikke altid nemt, at snakke om det er svært og fylder i tankerne.
Du skriver, at du er rigtigt ked af hvordan dit ansigt ser ud.
Vi lever i en tid, hvor skønhedsidealet er helt urealistisk
Jeg kan godt forstå at dit udseende er vigtigt for dig, for vi lever i en tid og i en kultur, hvor vi alle sammen bliver mindet på et uopnåeligt skønhedsideal. Det har betydning for hvordan vi alle sammen har det, når vi kigger i spejlet.
Men det betyder jo ikke at det er mindre frustrerende for dig, at du ikke er tilfreds med dit udseende.
Derfor får jeg lyst til at sige til dig, at lige meget hvordan dit ansigt ser ud, så er der en god grund til at det er blevet vigtigt for dig. Måske du følger nogen på sociale medier der har et ansigt og en krop, som er meget tæt på skønhedsidealet. Måske du ser reklamer med modeller eller måske du og dem du kender, ændrer i jeres billeder, før I deler dem med hinanden eller på sociale medier?
Det kan også være at du har forældre, der er optaget af kroppen, er på slankekur eller taler negativt om deres egen krop?
Det er ikke sikkert at det hele er sådan som det er for dig, men måske du genkender nogle af tingene? Hvis du gør det, så skal du vide at det alt sammen påvirker hvordan vi ser os selv og hvordan, vi tænker om vores udseende.
Og måske vi sammen skal skubbe lidt til de idealer for hvordan, kroppen skal se ud. For der er virkelig få mennesker her på jorden, der kan leve op til dem.
Derfor så oplever vi også, at rigtigt mange unge mennesker skriver her ind til brevkassen fordi de oplever, at have det svært ved deres udseende. Derfor får jeg lyst til at vise dig at du ikke er alene om at være utilfreds med din krop.
Du kan fx se et brev om lidt det samme, hvor andre unge har skrevet svar. Hvis du skulle have lyst til at læse det, så finder du brevet lige: her
Det kan også være du har lyst til at se en video, hvor 12 unge taler om deres krop. Den video finder du lige: her
Det kan nogle gange hjælpe, at vide at man ikke er alene. Giver det mening tænker du?
Måske det kunne hjælp?
Når man har fået ubehagelige ting at vide om ens udseende eller hvis man har det svært ved hvordan man ser ud, så kan det være godt at få noget hjælp til at få vendt de tunge tanker indeni. Det kan godt tage lidt tid. men det kan godt lade sig gøre. Og jeg tror på, at du har viljen til det.
Måske kan du også få hjælp, hos det der hedder Headspace. Dem kan man kontakte for, at tale om det der er svært. Man kan også møde op, hvis der er et “Headspace” tæt på dér, hvor man bor. Du kan læse mere om det her: Headspace
Du lyder som en stærk pige, der har klaret mere, end hvad der lige er meningen. Men nogle gange skal man have lidt støtte til at blive mindet om, alle de gode ting ved en selv og det liv, man har.
Hvis du kunne have lyst til at snakke med nogen om det her så er du altid velkommen til ringe her ind til os på 116111. Vi vil altid gerne lytte og snakke om det der er svært.
Mange hilsner
BørneTelefonen