Ved ikk hvad jeg skal gøre

Kære pige på 13 år,

Du skriver at skolen er et kæmpe pres og at du føler, at din far ikke er der for dig. Du skriver bl.a. at lærerne er efter dig, onde ved dig, snakker grimt til dig, og at det kun er dig det sker for i klassen. Og du skriver også at alle lyver for dig.

Det kan være svært at vide, hvad man skal gøre i en situation, hvor man oplever de ting, som du oplever lige nu. Så det er virkelig stærkt at du rækker ud efter hjælp, og jeg vil gerne give dig nogle råd, som jeg håber at du kan bruge.

Du skriver også, at du nogle gange føler, at dit liv er meningsløst, og at du tror, du har en depression. Du har også kategoriseret dit brev under stress.

Måske hænger det hele lidt sammen?

Når du skriver at du har det mentalt dårligt, og ikke ved hvorfor, tænker jeg, om det mon kan hænge sammen med måden du siger dine lærere behandler dig på?

Jeg forstår godt, at det må føles som et stort pres at gå i skole, når du føler at dine lærere snakker grimt til dig og er onde ved dig. Og især også, hvis du føler, at du er den eneste de behandler på denne måde.

En lærer bør nemlig være en voksen man kan stole på, og én som man kan søge hjælp hos, når man har brug for det.

Når man er i skole, har man ret til tryghed og omsorg. Skolen skal nemlig være et trygt og rart sted at være. Og det er de voksne som har ansvaret for, at det bliver det.

Jeg tænker, at det må føles meget ubehageligt og utrygt for dig, at dine lærere snakker til dig på den måde, som du beskriver. Særligt, hvis du står helt alene med det og heller ikke rigtig mærker eller føler, at din far er der for dig. Jeg tænker måske, at det også kan føles lidt ensomt for dig.

Det er stærkt, at du deler det – og jeg vil gerne sige helt tydeligt: Det giver rigtig god mening, at du har det sådan.

Når man føler sig alene med svære ting, kan det fylde enormt meget. Og når det ovenikøbet handler om relationer, som fx hvordan man har det med sine lærere, eller med sin far, så kan det være ekstra belastende.

Forventninger – eller dét, vi oplever som forventninger – kan komme til at fylde hele ens liv. Det er ikke unormalt at føle sig stresset og måske også deprimeret, hvis man har gået længe med følelsen af, at man skal leve op til noget, man måske ikke kan – eller ikke orker – fordi man ikke trives.

Måske du føler, at dine lærere eller din far forventer noget bestemt af dig? Fx at du skal klare dig godt i skolen eller “tage dig sammen”. Og hvis man samtidig føler sig uset, misforstået eller uretfærdigt behandlet – så kan det gøre helt ondt indeni.

Når man har det sådan i lang tid, er det ikke mærkeligt, at det hele begynder at føles meningsløst og svært.

Det er vigtigt for mig at sige: Du står ikke alene med det her. Der er voksne, som kan hjælpe dig – og det er ikke dig, der skal finde løsningerne alene.

Kan du tale med din far om det?

Nu ved jeg ikke præcis, om du har prøvet at snakke med din far om din situation i skolen, men jeg vil gerne prøve at foreslå dig, hvordan du kan prøve at snakke med ham, hvis du har mod på det.

Du kan prøve at sige: “Far, jeg har brug for at snakke med dig. Jeg synes, at det er meget ubehageligt henne i skolen, fordi jeg føler at lærerne hele tiden er efter mig og snakker grimt til mig. Jeg føler mig rigtig presset og jeg føler mig også deprimeret. Jeg har virkelig brug for at du hjælper mig med at få det bedre”.

Nogle gange kan det hjælpe at sige helt kort og direkte, hvad man føler. Hvis du siger sådan her, børn din far lytte til dig og prøve at hjælpe dig videre i situationen.

Vi har også nogle videoer og råd, der måske kan hjælpe dig til at sige det højt. Tag et kig på dem, hvis du har lyst.

Hvis han ikke lytter og du stadig føler, at han ikke er derfor dig, så synes jeg at det er vigtigt at du prøver at snakke med nogle andre voksne.

Husk: Du har ret til, at der er voksne omkring dig, som er interesseret i, hvordan du har det, og som lytter til dig, og derfor synes jeg at det er rigtig vigtigt, at vi finder ud af, om der er nogle voksne du kan tage kontakt til.

Har du fx en mor du kan snakke med? Eller nogle bedsteforældre? Eller har du en ven/veninde som evt. har en mor eller far du synes er venlig, som du kan prøve at tage fat i? Eller måske du går du til en fritidsaktivitet eller på en klub, hvor der er nogle voksne, du godt kan lide?

Det kan være, at det føles lettere at skrive til os end at sige det højt til en voksen tæt på dig. Måske fordi du føler dig lidt mere tryg ved os. Eller fordi det er svært at tro på, at andre faktisk kan hjælpe – især hvis du tidligere har oplevet, at det ikke gjorde en forskel at sige noget.

Måske kan det være rart igen at tænke lidt på dine rettigheder. For dine rettigheder betyder faktisk, at du ikke skal klare det hele selv. Der er altid voksne, der har ansvar for at hjælpe dig – og som skal tage dig alvorligt, når du har det svært.

Når du føler dig alene, kan dine rettigheder være som et kompas, der hjælper dig med at finde vej. Og hvis det føles, som om du er faret vild, kan dine rettigheder minde dig om, hvilken retning du kan gå – nemlig mod nogen, der lytter og passer på dig.

Derudover vil jeg gerne fortælle dig, at du altid kan tage kontakt til din læge.

Mange børn og unge taler med deres læge, når de har det svært – også selvom det handler om ting i skolen eller derhjemme, som påvirker dem på en dårlig måde. Lægen er der for at hjælpe, både med det, der gør ondt indeni og udenpå.

Du kan altid ringe og bestille en tid hos din læge og snakke med ham/hende. Din læges nummer står på dit gule sundhedskort. læs evt. om lægens tavshedspligt her.

Du kan også gå til din sundhedsplejerske på skolen, hvis det føles mere trygt. Dem kan du kontakte gennem AULA.

Vi vil altid gerne tale mere med dig

BørneTelefonen er også altid en mulighed, hvis du har brug for mere hjælp eller rådgivning end det, som jeg har kunne give dig her i dette brev. Derfor er du meget velkommen til at tage kontakt igen her i Brevkassen eller ved at ringe til os på telefonen: 116111, hvor der dag og nat sidder en rådgiver, som er klar til at tale med dig.

Du skal vide, at jeg synes, at det er virkelig godt, at du har mærket efter i dig selv og registreret at du ikke har det godt lige nu. Du har taget det første skridt til at få det bedre, ved at skrive herind til børnetelefonen, og det synes jeg er mega godt klaret!

Jeg håber meget, at du kan bruge mine forslag, og jeg tror på at du har modet til at tage kontakt til en voksen, da du allerede har vist et stort mod, ved at skrive herind til BørneTelefonen om hvordan du har det.

Knus og kærlige hilsner fra BørneTelefonen.