Kære forvirrede person
Hvor er du god til at sætte ord på, hvordan du har det. Det kan være svært at sætte ord på sine følelser, og det kræver stort mod at række ud efter hjælp. Derfor er det flot, at du har styrken til at åbne op og fortælle om det til os på Børnetelefonen.
Jeg fornemmer, at du går alene med mange tanker og overvejelser. Især dine overvejelser i forhold til om du er transkønnet eller non-binær virker til at fylde meget i dit hoved. Jeg kan virkelig godt forstå, at det fylder meget. Det er både en stor beslutning, og samtidig er det vigtigt, at det føles helt rigtigt nede i maven.
Du skriver, at du i 2 år har identificeret dig som non-binær. Det virker derfor til, at du længe har været klar over, hvordan du gerne vil identificeres og omtales. Nu er du blevet forvirret, og du har længe gået og overvejet, om du i virkeligheden er transseksuel.
Det virker til, at du har gjort dig mange gode og relevante overvejelser. Men samtidig beskriver du også, at der stadig er en del af dig, der siger nej. Men du ved ikke helt hvorfor. Det lyder ret interessant, og jeg vil derfor forsøge, at give dig nogle råd til dine overvejelser.
Vores samfund er stadig indrettet sådan, så der ikke altid tages højde for, at man kan føle køn på en anden måde. Det er en udvikling, vi alle er en del af. Det er derfor rigtig vigtigt, at der findes mennesker som dig, der tør stå frem med, hvem de er. Det er så sejt!
Du nævner, at der er flere ting ved det mandlige køn, som du er tiltrukket af. Fx skæg, jakkesæt, dybere stemme og flad brystkasse. Du nævner også, at du er glad for dit helt korte hår. Disse ting er ofte noget, der karakteriserer det mandlige køn, og derfor kan jeg godt forstå, at du overvejer, om du er transseksuel.
Det er dog vigtigt for mig, at pointere, at det for nogen er rart at finde frem til den kønsidentitet, der føles rigtig. Men ikke alle behøver at blive puttet i en kasse på den måde. Nogle føler sig bedst tilpas i, ikke at låse sig fast på én kønsidentitet. Det er helt okay, ikke at vide det. Hvad er rarest for dig?
Du skriver, at du har nogle støttende venner, som også selv er en del af LGBT+ fællesskabet. Det må virkeligt være rart, at have nogle venner, som støtter én. Derudover virker det også til, at du kan dele dine overvejelser og tanker med dem. Det må være utroligt rart, at have sådan nogle venner.
Dog kommer jeg i tvivl om du selv er en del af LGBT+ Danmark? Grunden til at jeg spørger om dette, er fordi at du via deres fællesskab kan få gratis rådgivning og uforpligtende snakke ved at ringe, chatte eller dukke op til forskellige gruppesnakke.
Her kan du få hjælp og rådgivning fra andre, der enten har været igennem det samme som dig. Eller nogen som måske står med de helt samme overvejelser som dig. Du kan læse mere om LGTB+ her og finde telefonnummer, åbningstider og adresser her .
Har du mon nogensinde hørt om FSTB? Det står for Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn. De tilbyder telefonrådgivning til børn og unge, der ønsker viden om køn og identitet. Måske har du brug for støtte til at være den, du er? Måske har du brug for råd og hjælp til forskellige emner? Du får hjælp og støtte af andre med viden og personlig erfaring med emnet.
Denne hjemmeside kan du måske også vise til dine forældre. Her er en del information til fx familiemedlemmer, og dine forældre kan også selv modtage rådgivning og støtte i forbindelse med din kønsforvirring.
I forhold til hvordan du kan tale med dine forældre om dine overvejelser. Her er det lidt forskellige muligheder, men faktisk også vigtig lovgivning, som du kan tage med i dine overvejelser.
Først og fremmest er det godt, at du har forsøgt at tale så åbent med dine forældre om din kønsidentitet. Faktisk fornemmer jeg også, at dine forældre gerne vil prøve og forstå, hvordan du har det. Du skriver fx, at du har lavet en PowerPoint og præsenteret for dem. Men du føler dog ikke, at dine forældre helt forstår dig.
Ud fra de spørgsmål de stiller, virker det for mig til, at dine forældre måske rigtig gerne vil prøve at forstå dig, men at det også er meget ukendt for dem. Måske har de ingen erfaring med kønsforvirring og kønsidentitet, og derfor kan det være meget svært for dem, at sætte sig ind i. Mon du kan genkende det?
Hvis jeg skal se det fra dine forældres side, havde de måske aldrig forestillet sig, at deres “pige” nogensinde skulle være andet end en pige. Dine forældre kommer fra en anden generation, hvor forskellige kønsidentiteter ikke rigtig var noget man talte om, ligesom vi gør i dag. Hvis ikke de ved særligt meget om emnet, så kan det måske også være svært at forvente, at de bare accepterer det uden at være en smule kritisk. Giver det mening?
Derfor kommer jeg sådan til at tænke på, om du mon har overvejet, om du kunne forsøge dig med andre muligheder end kun at tale med dine forældre alene? Her er der flere muligheder. Du kunne fx foreslå, at du og dine forældre tog til lægen sammen. Her kunne lægen hjælpe dig og dine forældre med at tale om dine overvejelser, og lægen kan måske også hjælpe dig med at blive mere afklaret om du er non-binær eller transseksuel.
Alle børn og unge har selv ret til at bestemme, hvilket køn de identificerer sig som. Du har ret til at ytre din mening, men dine forældre kan træffe beslutninger ud fra, hvad de mener er bedst for dig, når du er under 18 år. Hvis dine forældre støtter op om det, har du disse muligheder vedrørende din krop og dit køn.
- Indtil du fyldet 15 år, kan lægen give dig stophormoner. Stophormoner stopper puberteten, og kroppens udvikling mod et mere feminint eller maskulint udtryk.
- Når du er fyldt 15 år, kan lægen give dig krydshormoner. Det er nogle hormoner, der får kroppen til at udvikle enten flere feminine eller maskuline træk.
- Når du er fyldt 18 år, kan man søge om en kønsskifteoperation.
- Efter at du er fyldt 18 år er det også muligt at få ændret CPR-nummer
Du kan også foreslå, at I kunne starte i noget terapi sammen. Nogle psykologer eller terapeuter tilbyder familieterapi, hvor de hjælper jer med at tale med hinanden om emnet. Samtidig får I også mulighed for at blive klogere på hinandens overvejelser, mens I får hjælp af en professionel, som kan hjælpe jer med at holde en god tone og sætte fokus på de sårbare og vigtige overvejelser. Hvad tænker du om det?
Nogle gange kan det måske hjælpe at tale med en voksen, man ikke kender. Derfor er du altid velkommen til at ringe til BørneTelefonen på tlf. 116111. Her kan du tale med en voksen, som måske kan hjælpe dig med prøve at sætte ord på dine følelser og finde på en måde at hjælpe dig videre.
Et lille råd til dig kunne være, at vise dette brev til dine forældre. Det hjælper både dig, da du derfor ikke behøver at sige så meget selv, men det kan måske også hjælpe dine forældre med at forstå nogle ting bedre.
Du har vist stort mod ved at skrive herind og sætte ord på de følelser, du går med lige nu. Det er et tegn på, at du er god til at søge hjælp. Jeg ønsker dig al held og lykke!
Jeg håber, at du kan bruge mine forslag!
Mange knus og kram fra Børnetelefonen.
