Det er helt normalt at blive bekymret af nyhederne. Det er der også nogle voksne, der gør.

Nyhederne kan virke voldsomme og ubehagelige. Det er fordi, de vil fortælle os noget, som kræver vores opmærksomhed.

Når de fortæller om klimaet, er det ofte fordi, det kan få nogle mennesker til at handle, og gøre en forskel – og dét er en god ting.

At tage ansvar for klimaet, er ikke børnenes opgave. Det er de voksnes.

Men vi ved også godt, at mange børn og unge, ved rigtig meget om det. Og derfor kan det også hurtigt blive noget, som man taler med hinanden om.

Hvis du synes, at samtaler bliver ubehagelige, må du gerne sige fra. Du kan måske fortælle dine venner, at du bliver bekymret, og at du hellere vil tale om noget andet.

Der bliver gjort mange ting i landets kommuner, for at hjælpe på klimaet. Det betyder blandt andet, at nogle familier sorterer affald og kører i elbiler. Det er en god ting.

Selvom det er godt, at din familie er opmærksom på det, er det også godt at mærke efter, hvor meget du kan rumme.

Det er rigtigt, at vi alle kan gøre lidt. Men i sidst ende, er det faktisk de voksnes ansvar, og dem der kan gøre den største forskel.

Det kan være frustrerende, at have lyst til at gøre en forskel og samtidig ikke føle, ens familie ikke gør nok. Men det er ikke dit ansvar at ændre dine forældres tanker og handlinger.

Vi kan alle gøre en lille forskel. Men dem der kan gøre den største forskel, er faktisk politikere, forskere og store virksomheder.

Det kan være en god idé, at du fortæller din familie hvordan du har det. Hvis det er svært, kan du måske tale med en anden voksen, som du er tryg ved (f.eks. en lærer).

Bekymringer føles rigtig ubehagelige, og når vi bliver frustrerede over en situation, er det helt okay og normalt at blive ked af det.

Det betyder, at det er noget, der er vigtigt for dig. Det viser, at du er et omsorgsfuldt menneske, som ønsker andre det godt.

Men det er vigtigt, at du ikke går alene med det. Tal med en tryg person om, hvad du føler og tænker.

Når vi hører skræmmehistorier og ser ubehagelige billeder, er det helt naturligt at blive bange. Men det er ikke meningen, at du som barn, skal gå og være bange.

Det gode ved at der bliver sat fokus på historierne og billederne er, at de voksne kan se konsekvenserne, og få lyst til at rette op på det.

Men det er vigtigt, at du ikke går alene med din bekymring. Fortæl en voksen, hvad du er blevet bange for. Det kan fx være dine forældre eller en lærer. 

Når vi bliver vrede, er det typisk fordi, at der er noget, der betyder meget for os. Det kan være, du ikke føler, andre tager det seriøst.

Måske du ikke føler, at du selv bliver taget seriøst. Vrede er et tegn på, at der er noget, du ikke føler er retfærdigt.

Når du er vred, har du ret til at blive lyttet til. Det kan godt være, at andre er uenige. Men dine følelser skal respekteres, og du har ret til at have det sådan.

Det er rigtig godt, at andre er opmærksomme på, hvordan du har det.

Det er en stor styrke at turde sige højt, når bekymringerne fylder.

Forhåbentlig, føler du også, at det har hjulpet, og at det var rart at få sagt højt.

Det er, når vi siger højt, hvordan vi har det, at andre kan passe på os og hjælpe.

Det kan føles grænseoverskridende at skulle dele nogle svære tanker. Det kan være, du er bange for andres reaktioner? Eller din egen?

Selvom, det er svært, så er det næsten altid en hjælp at sige højt. Når vi siger højt, hvordan vi har det, er vi ikke længere alene med vores tanker.

Det kan være, andre kan komme med nogle gode idéer og trøstende ord. Det kan fx være dine forældre, din lærer eller en anden person, du er tryg ved.