Brev

Venner på gym

Hej BørneTelefonen

(Sorry at det bliver et langt brev)

Jeg er 17 år og for to uger siden startede jeg på gymnasiet i min hjemby. Problemet ligger for mig i at det er en helt ny start og nye folk. Det faglige synes jeg ikke som sådan er svært – endnu, men mere det sociale.

Se, folk fra min hjemby har lavet kontakter igennem folkeskolen og dette gjorde så at folk kender mange rundt omkring på det gymnasie jeg er startet på.
Jeg er ikke den bedste på den sociale front, men jeg vil gerne være social og lære folk at kende. I min grundforløbsklasse er det så grupperet og jeg er lige nu begyndt at snakke med to piger, da jeg før snakkede med tre andre, men de smed jeg ud – synes jeg. Problemet er også bare at de virker begge som nogen der er meget introverte. Jeg gad nemlig godt have nogle mere extroverte venner, hvor vi fx tager ned i byen og drikker noget vin.
Jeg synes i forvejen at det er mega svært at folk kender hinanden så meget fra kryds og tværs. Alt virker bare så sort lige nu.

Jeg er mega nervøs for at min main klasse om tre måneder er virkelig dårlig og at jeg ikke finder nogle veninder som ikke også kun er introverte (selvfølgelig er det ikke set negativt, da jeg selv er). Og at alle lige nu i grundforløbsklasserne virker til at have fundet rigtige gode venner, når vi så kommer ud i den permanente klasse at man så ikke er nysgerrig og søger dem man kender resten af 3 år.

Alt fylder meget i mit hoved. Jeg var på efterskole sidste år, hvor jeg virkelig fandt gode venner, men igen introverte. Jeg har altid haft fornemmelsen af at nogle mennesker synes jeg er enten kedelig/for intelligent eller for social akavet (hvilket jeg ikke synes). Derfor ender jeg tit med mere “nørdede” venner, men også gode! Igen gad jeg bare godt finde troværdige venner som ikke er så generte og stille. Er tit blevet stillet i den kasse der hed “hun har venner som er nørder så det er hun også” og blevet lidt betegnet som bunden i populær hiarkiet.

Jeg ved virkelig ikke have jeg skal gøre, for vil stadig snakke med de to piger jeg gør nu, men er bange for ikke at finde nogen efter skiftet til studieretning (pga at alle de andre unge finder sammen med de grupper de lavede i grundforløb) og at jeg i mit voksenliv ender total alene.

Sidste ting: jeg mistede min bedste veninde på efterskolen og det kan jeg virkelig mærke nu. Derfor er jeg ekstra nervøs for ikke at finde venner for livet når tanken rammer med at folk allerede måske har bedste veninder og venner de snakker med – før de startede. Kan bare mærke at alle har været utrolig sociale og har mange venner i forvejen, så hvordan finder man sin bedste venner ?

Hilsen den meget nervøse grundforløbselev på 17.

Pige, 17 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 17-årige.

Allerførst vil jeg sige tusind tak for dit brev. Ingen breve er for lange, det må du ikke tænke. Jeg er kun glad for, at du har lyst til at fortælle om din gymnasiestart.

Du fortæller, at du lige nu går på grundforløb, hvor du taler med 2 piger. Dem vil du gerne holde fast i, er det rigtig forstået? Jeg vil foreslå dig, at selvom du føler de er introverte, så skal du prøve at gøre noget for det videre venskab. Grunden til at jeg skriver, at du skal gøre det, er fordi jeg læser dit brev, som at du virkelig gerne vil have nogle nye venskaber. Du kan evt prøve at spørge, om I skal gå på café en dag. Eller hvis der er noget socialt på gymnasiet, om I skal følges ad til det. Måske har de virkelig lyst, men tør ikke selv spørge, om I skal.

Jeg ved fra andre unge, at den første tid i gymnasiet kan være rigtig svær. Også selvom det måske ikke, er det de andre viser udadtil. Netop tankerne om, hvordan det bliver, når man kommer ud i stam-klasserne, er noget der fylder hos mange. Jeg vil dog også fortælle dig, at jeg har hørt fra flere, at selvom de har fået venner i grundforløbet, så har de også fået flere nye venskaber, når de er kommet i stam-klasserne. Men jeg tror også, at man skal gøre noget for det og det lyder til, at det vil du rigtig gerne, da du tidligere har oplevet, at du er blevet sat i en bås af andre.

Jeg synes, at det brev du har skrevet herind, er så flot og modigt. Du viser virkelig, at du rigtig gerne vil nye venskaber, selvom du tidligere har mistet gode venner.

Jeg tænker på, om du måske kan melde dig til et eller andet udvalg. Måske et fest udvalg, eller noget andet socialt udvalg. Her vil der sidder nogle fra forskellige klasser og måske endda også fra andre årgange. På den måde viser du andre, at du gerne vil noget socialt.

Ellers vil jeg foreslå dig, at du taler med din studievejleder omkring det, som du har skrevet herind ind om. Denne kan måske have andre forslag til, hvor man kan møde andre på gymnasiet.

Håber du kan bruge mit svar. Du er altid velkommen til at ringe herind , hvis du vil tale med en. Vores nummer er 116 111.

Jeg håber du får 3 fantastiske år i gymnasiet.

Kærlig Hilsen

Børne Telefonen.

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Måske har du en ven, som går igennem en svær periode?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Bekymret for din ven? Få flere råd til, hvordan du kan hjælpe

Har din ven fortalt dig, at der er noget, han eller hun synes er svært? Har du lagt mærke til, at din ven opfører sig anderledes end normalt? Eller er der noget helt tredje, der gør, at du bekymrer dig?

Der er mange forskellige måder at vise på, at man er ked af det. Nogle er ikke bange for at fortælle det. Mens andre holder det hemmeligt.

At gå rundt med nogle svære tanker skal ikke skjules. Men nogle gange kan det være svært at få sagt højt og gjort noget ved.

Det er derfor rigtig rart med gode venner. Venner kan hjælpe os, når vi er kede af det og få os i godt humør igen. Men husk på at når man er barn, er det aldrig dit ansvar at sørge for, din ven bliver glad igen. Det er de voksne, der skal træde til.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat