Træt af klassen
Hej
Jeg er en pige, som er midt i 8. klasse. Jeg har altid været glad for skolen, mine lærere og minne klassekammerater, men på det seneste er det gået ned ad bakke. I 7. klasse fik vi lavet helt nye klasser, fordi der kom en masse nye elever, fra små byer på landet, til vores skole.
Jeg var meget glad for min klasse i 6. Så at skulle skilles fra mine venner var meget hårdt (kom ikke sammen med nogen af mine 4 bedstevenner). Lærerne sagde at de havde haft gode erfaringer med at blande klasser de forrige år, så jeg håbede/troede at jeg ville få det godt i min nye klasse.
7. klasse var et ret godt år. Jeg fik nye venner i klassen. Så jeg gik sammen med dem, mine gamle venner og nogle helt tredje på skift. Når man går med så mange forskellige grupper er det svært at være “rigtig” med, altså tæt knyttet, men jeg havde meget svært ved at finde ud af hvilken gruppe jeg ville satse på og danne et godt fællesskab med. Alle grupper havde dårlige og gode sider.
På et tidspunkt gik det helt galt. Mine nye venner og mine gamle venner kom til at hade hinanden. Jeg var jo glad for begge grupper, så jeg stod ofte bare og så til, når de kastede skældsord efter hinanden. 8. klasse begyndte.
Jeg var ikke venner med mine gamle venner mere. Det var for hårdt at opretholde forholdet for mig, mine gamle venner gjorde ikke den store indsats. Deres personligheder havde også ændret sig en del. Forholdet til mine nye venner og den tredje gruppe var også anspændt. Det var ikke fordi, de ikke ville have mig med i grupperne, de var begge glade for mit selvskab.
Det var mig selv. I perioder ville jeg være så tæt på en gruppe, som muligt, mens jeg andre gange ikke kunne udstå dem. Den eneste jeg var tæt med, var mine barnsdomsveninde. Det gik helt galt lidt før december. Min humør blev meget dårligt. Jeg græd ofte over helt tåbelige grunde, som en stil jeg ikke kunne overskue pga. mit humør.
I juleferien gik det bedre fordi jeg ikke behøvede at spekulere over mine venner fra skolen. Men da skolen begyndte kom det igen. Jeg bliver altid mega træt og ukoncentreret i slutningen af skoledagen og venter kun på at vi har fri. Sådan havde jeg det ikke før i tiden. Jeg fandt undervisning spændende og interessant.
Det værste er frikvarterne. Jeg har ingen idé om hvad, jeg skal foretage mig. Har ikke den store lyst til at hænge ud med mine venner. Jeg har ofte en bog med eller går ture alene rundt på gangene. Frikvarteret er bare en halv time der skal overstås. Atsmosfæren er heller ikke den bedste i vores klasse. Der er meget larm og uro i timerne, det plejede ikke at påvirke mig, men efter jeg blev meget trist, har småting været uudholdelige.
Jeg savner tit min gamle 6. klasse, og mine gamle venner fra før de blev anderledes. Jeg savner vores stærke venskab og gode stunder. Jeg længes efter at få et lige så stærkt venskab igen. Det bedste i ugen er håndboldtræning og sammenspil i et band. Der er ingen fra skolen på mit håndboldhold og kun én fra skolen i bandet, jeg er med i, så der slappper jeg mest af.
Hvad kan jeg gøre for at blive glad for at gå i skole igen? Er det noget der går over af sig selv? Hvordan finder jeg igen nogen, jeg kan holde ud at være sammen med? Håber i kan hjælpe.
Hilsen S…..
