Brev

Tager afstand fra venner

Hej jeg er en pige på 17 år

Jeg går nu på efterskole og har fået en masse gode nye venner.
Men jeg tænker tit på mine gamle venner.

I løbet af 9. Klasse begyndte jeg at tage afstand fra mine venner. En af dem var min bedste veninde jeg havde siden vi gik i 2.
Vi havde det virkeligt sjovt tit og vi var virkeligt tætte, men der var også dårlige tider hvor hun gjorde mig ked af det. Det var ikke nogen store ting men der begyndte at komme flere og flere små ting hun gjorde som gjorde mig ked af det.

De ting har været der siden vi blev venner. Men til sidst i 9. Klasse blev det for meget og jeg tog afstand fra hende. Jeg snakkede ikke til hende i skolen og jeg prøvede at undgå hende. Jeg fik at vide af de andre piger i klassen at hun var ked af at jeg ignorerede hende. Og det var også tarvelig gjort af mig. Det er nu over et år siden vi sidst har snakket sammen, og nogen gange drømmer jeg om hende om natten. Og jeg savner hende også, det var virkligt hårdt at ignorere hende og stoppe kontakten til hende.

Nogen gange fortryder jeg også at jeg stoppede vores venskab, men på anden side ville det ikke være rart hele tiden at blive ked af det. Det samme gjorde jeg med flere af mine andre veninder. Jeg begyndte at stoppe med at snakke med dem fordi jeg synes de blev lidt irriterende. Og så stoppede kontakten helt. Jeg ved ikke om jeg er for hurtig til droppe nogen.

Det er jo rart at have mange venner og jeg savner stadig dengang jeg havde det sjovt med dem.
Fx min første roomie her på efterskolen, havde jeg det rigtigt sjovt med i starten. Men efter lidt tid begyndte hun at skabe meget negativ stemning. Jeg gav hende tit komplimenter og jeg fik ingen tilbage. Hun talte tit grimt til mig. Hun behandlede mig dårligt på værelser og følge hun have flere rettigheder end mig på værelset. Hun ville genre bestemme det hele. Da vi så fik nye værelser droppede jeg alt kontakten til hende. Det føler jeg giver god mening, da hun behandle mig dårligt og nedgjorde mig.

De andre fra efterskolen kunne godt forstå hvorfor jeg valgte ikke af snakke til hende mere. Og det er en god nok grund til ikke at holde kontakten til hende. Men jeg ved ikke om
Det kan være at jeg ikke lige rander ind i de bedste venner, men jeg føler at ved nogen, jeg lidt for hurtigt kommer til at tage afstand hvor jeg måske skulle have givet det en chance.

Jeg tror måske det fordi jeg er bange for at blive såret eller ikke vil omgås med nogen der ikke gør noget godt for mig.
En anden pige jeg hele tiden var sammen med fra min efterskole begyndte at være meget sammen med en anden pige, og efter det blev jeg virkelig ked af det.

Jeg følte hun ignorerede mig, så jeg stoppede halt kontakten med hende og vi snakkede ikke sammen i over en måned. Jeg tænkte på hende hver dag og savnede at vi ikke var sammen, så en dag tog jeg fat i hende og så snakkede vi om det hele. Nu er vi ligeså gode venner igen.

Når først en person har gjort mig ked af det, irriteret eller jaloux, er det svært for mig at være sammen med dem igen.

Hvad kan jeg gøre, for det er både godt og dårligt at kunne komme af med nogen der ikke er gode i ens liv, men også dårligt fordi jeg kommer til at vælge nogen fra for hurtigt.

Pige, 17 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 17 år

Hvor er det godt, at du deler dine tanker med os på BørneTelefonen. Du fortæller, at du har fået en masse nye venner på efterskolen, men også at du indimellem savner dine gamle venner. Du er sommetider i tvivl, om det var forkert at stoppe kontakten med dem, da I gik i 9. klasse.

Og nu oplever du lidt det samme igen på efterskolen, hvor du har det sjovt sammen med nogen, men hvis du føler dig ignoreret, irriteret eller jaloux, så har du svært ved at være i venskabet.

Du siger, at du er bange for at blive såret, og jeg tror, du har helt ret i, at det er en måde, at du passer på dig selv. Samtidig har du også valgt, at du ikke vil være sammen med nogle, som ikke gør noget godt for dig. Men du er også i tvivl, om du sommertider er for hurtig til at dømme. Du er bestemt ikke den eneste, der har det sådan.

Jeg har helt lyst til at spørge dig, hvordan det kan være, at du fandt modet til at tale ud med din efterskoleveninde, efter I ikke havde talt sammen en måned? Jeg synes, det var meget modigt gjort, og jeg håber, du finder modet til at gøre det igen med andre af dine venner.

Det kan være rigtigt svært at åbne op og vise, at man er sårbar. Men samtidig er det sårbarheden, der gør os til mennesker. Mennesker med følelser, som jalousi og irritation og angsten for at blive svigtet. Sådan er vi mennesker, og nogle gange så gør vi ting, som andre ikke helt kan forstå, eller som de bliver kede af. Og så er det vigtigt, at vi tør tale om det, og få trådene redt ud. For der er ingen, der er tankelæsere, og selv bare kan regne den ud.

Hvis du spørger mennesker, der har været venner i mange år, så tror jeg, at de alle på et eller andet tidspunkt har været uenige, irriteret eller jaloux. Måske har de haft perioder, hvor de ikke har været så meget sammen, måske har de taget et kæmpe skænderi, men på en eller anden måde, har de fundet ud af, at deres venskab var værd at kæmpe for.

Jeg tror på, at vi skal give hinanden en ekstra chance og prøve at tale sammen, når noget er svært. Ligesom du gjorde med din efterskoleveninde. Jeg tror også, at vi indimellem har bestemte venskaber i bestemte perioder af vores liv, og vores veje sommetider må skilles, fordi man udvikler sig i hver i sin retning. Måske finder man sammen igen senere i livet igen, måske gør man ikke.

Du slutter af med at spørge, hvad du kan gøre for ikke at vælge nogen fra for hurtigt. Mit råd er, at når du oplever nogen overtræde din grænse, at du fortæller dem det på en stille og rolig måde. Uden at du anklager dem, men hvor du fortæller, hvordan du har det. Det kræver mod, det ved jeg godt. Men jeg ved også, at du har det mod. Og jeg tror på, dine venskaber bliver stærkere, når I også deler de svære følelser med hinanden. Så giv en chance, inden du vælger nogen fra.

Mange hilsner til dig fra BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Måske har du en ven, som går igennem en svær periode?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Bekymret for din ven? Få flere råd til, hvordan du kan hjælpe

Har din ven fortalt dig, at der er noget, han eller hun synes er svært? Har du lagt mærke til, at din ven opfører sig anderledes end normalt? Eller er der noget helt tredje, der gør, at du bekymrer dig?

Der er mange forskellige måder at vise på, at man er ked af det. Nogle er ikke bange for at fortælle det. Mens andre holder det hemmeligt.

At gå rundt med nogle svære tanker skal ikke skjules. Men nogle gange kan det være svært at få sagt højt og gjort noget ved.

Det er derfor rigtig rart med gode venner. Venner kan hjælpe os, når vi er kede af det og få os i godt humør igen. Men husk på at når man er barn, er det aldrig dit ansvar at sørge for, din ven bliver glad igen. Det er de voksne, der skal træde til.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat