Mine problemer.
Kære BB.
Jeg er en 12 årig pige, som har et par problemer..
For det første føler jeg mig større end de andre! Jeg går til fodbold 3-4 gange i ugen, og har gjort det i cirka 6 år, og har derfor også en masse ben muskler.. Min mave buler ud, og når vi klæder om og går i bad til fodbold, og fx. svømning og idræt i skolen, er alle de andre bare så perfekte. )-: ~
De har flad mave, tynde lår, mellemrum mellem deres ben, og så er de alle sammen pænt høje. Jeg er til gængæld både lille, buttet, kraftigt bygget, jeg har en stor næse, et firkantet lille ansigt, og et par grimme ben, fødder, arme, hænder, og fingre.
Efter vi har fået nye klasser i skolen, og er blevet slået sammen med nogle andre fra en anden skole, er det hele bare blevet anderledes. Alle mine tidligere rigtige gode venner snakker jeg aldrig med mere, folk har forandret sig, og ingen er som de var før i tiden.
Jeg er også kommet i klasse med min gamle bedstveninde. Det er cirka et halvt år siden de nye klasser blev lavet, og efter det begyndte hun bare at ignorerer mig. Hun svarede mig selvfølgelig når jeg snakkede til hende, men det var bare altid små hurtige svar.. Det hele var så akavet.
Hun begyndte at ignorere mine sms’er, og når vi var til overnatning med fodboldholdet blev jeg pludselig holdt udenfor af hende og hendes “nye” veninder.Og jeg har endda snakket med hende om det Hun har seriøst forandret sig, og hun er begyndt at spille dum, og snobbet fordi hun åbenlyst tror at folk bedre vil kunne lide hende på den måde.
Hendes nye bedsteveninde følger hende som en hund, og jeg synes faktisk endda det er synd at hun skal gå igennem det her, for jeg VED at hún for i tiden også havde en anden bedsteveninde, og at hún også var sammen med en masse af hendes andre veninder… Det er hun så ikke mere, og det er ærgeligt, for hun er faktisk meget sød når hun ikke er sammen med min gamle bedsteveinde..
I den nye klasse kom jeg også i klasse med en dreng som startede i den gamle klasse i slutningen af 3. Han er super sød, og jeg er måske lidt lun på ham, problemet er bare at min gamle bedsteveninde åbenlyst også er. Hun griner dumt af alt han siger, og gør alt for at komme til at sidde ved siden af ham, eller fx. snakke med ham. Hun driver mig simpelthen til vanvid.
Nogle gange ønsker jeg at hun ikke eksistrerede, og at jeg måske kunne telepoterer hende ned i det dybeste dyb og lade hende blive der.. Jeg ved jeg virker egoistisk, men det vil jeg nu ikke sige jeg er.
Jeg er begyndt at tage hjem efter skole hver dag, og jeg har ikke rigtig lyst til at være sammen med nogle af mine såkaldte “veninder”, hvis man altså kan kalde dem det. Jeg har kun cirka 5 rigtige veninder, jeg går bare ikke i klasse med én eneste af dem.
Mine forældre er skilt, og min far har fået en ny kæreste.. Jeg bryder mig ikke om hende. Hun flipper ud hvis vi larmer bare det mindste når hun sover midt på dagen.. Hun tror alt hendes mad er fantastisk, og hun roser hele tiden sig selv, og siger at hun fortjener at slappe af, og at vi måske skulle hjælpe hende med alt det der nu skal gøres i huset eftersom vi er 7 mennesker og en hund.
Men i virkeligheden gør jeg fx. badeværelse rent 2 gange i ugen, tager af bordet, dækker bord, rydder op i køkkenet, støvsuger, går ud med skraldet, går med hunden, tører støv af, passer mine søskende.. alt sammen som en en normal ting jeg SKAL gøre hver uge.. Hun er virkelig bare den værste.
Jeg håber i læser mit brev, da jeg føler at i er de enste jeg kan snakke med det om.
Og forresten er jeg 156 cm høj, og vejer 48 kg, så jeg vil også gerne vide om jeg er overvægtig.. Det føler jeg nemlig. ):
Alt i alt, så håber jeg at i svarer..
Knus fra mig.