Brev

Mine problemer.

Kære BB.

Jeg er en 12 årig pige, som har et par problemer..

For det første føler jeg mig større end de andre! Jeg går til fodbold 3-4 gange i ugen, og har gjort det i cirka 6 år, og har derfor også en masse ben muskler.. Min mave buler ud, og når vi klæder om og går i bad til fodbold, og fx. svømning og idræt i skolen, er alle de andre bare så perfekte. )-: ~

De har flad mave, tynde lår, mellemrum mellem deres ben, og så er de alle sammen pænt høje. Jeg er til gængæld både lille, buttet, kraftigt bygget, jeg har en stor næse, et firkantet lille ansigt, og et par grimme ben, fødder, arme, hænder, og fingre.

Efter vi har fået nye klasser i skolen, og er blevet slået sammen med nogle andre fra en anden skole, er det hele bare blevet anderledes. Alle mine tidligere rigtige gode venner snakker jeg aldrig med mere, folk har forandret sig, og ingen er som de var før i tiden.

Jeg er også kommet i klasse med min gamle bedstveninde. Det er cirka et halvt år siden de nye klasser blev lavet, og efter det begyndte hun bare at ignorerer mig. Hun svarede mig selvfølgelig når jeg snakkede til hende, men det var bare altid små hurtige svar.. Det hele var så akavet.

Hun begyndte at ignorere mine sms’er, og når vi var til overnatning med fodboldholdet blev jeg pludselig holdt udenfor af hende og hendes “nye” veninder.Og jeg har endda snakket med hende om det Hun har seriøst forandret sig, og hun er begyndt at spille dum, og snobbet fordi hun åbenlyst tror at folk bedre vil kunne lide hende på den måde.

Hendes nye bedsteveninde følger hende som en hund, og jeg synes faktisk endda det er synd at hun skal gå igennem det her, for jeg VED at hún for i tiden også havde en anden bedsteveninde, og at hún også var sammen med en masse af hendes andre veninder… Det er hun så ikke mere, og det er ærgeligt, for hun er faktisk meget sød når hun ikke er sammen med min gamle bedsteveinde..

I den nye klasse kom jeg også i klasse med en dreng som startede i den gamle klasse i slutningen af 3. Han er super sød, og jeg er måske lidt lun på ham, problemet er bare at min gamle bedsteveninde åbenlyst også er. Hun griner dumt af alt han siger, og gør alt for at komme til at sidde ved siden af ham, eller fx. snakke med ham. Hun driver mig simpelthen til vanvid.

Nogle gange ønsker jeg at hun ikke eksistrerede, og at jeg måske kunne telepoterer hende ned i det dybeste dyb og lade hende blive der.. Jeg ved jeg virker egoistisk, men det vil jeg nu ikke sige jeg er.

Jeg er begyndt at tage hjem efter skole hver dag, og jeg har ikke rigtig lyst til at være sammen med nogle af mine såkaldte “veninder”, hvis man altså kan kalde dem det. Jeg har kun cirka 5 rigtige veninder, jeg går bare ikke i klasse med én eneste af dem.

Mine forældre er skilt, og min far har fået en ny kæreste.. Jeg bryder mig ikke om hende. Hun flipper ud hvis vi larmer bare det mindste når hun sover midt på dagen.. Hun tror alt hendes mad er fantastisk, og hun roser hele tiden sig selv, og siger at hun fortjener at slappe af, og at vi måske skulle hjælpe hende med alt det der nu skal gøres i huset eftersom vi er 7 mennesker og en hund.

Men i virkeligheden gør jeg fx. badeværelse rent 2 gange i ugen, tager af bordet, dækker bord, rydder op i køkkenet, støvsuger, går ud med skraldet, går med hunden, tører støv af, passer mine søskende.. alt sammen som en en normal ting jeg SKAL gøre hver uge.. Hun er virkelig bare den værste.

Jeg håber i læser mit brev, da jeg føler at i er de enste jeg kan snakke med det om.

Og forresten er jeg 156 cm høj, og vejer 48 kg, så jeg vil også gerne vide om jeg er overvægtig.. Det føler jeg nemlig. ):

Alt i alt, så håber jeg at i svarer..

Knus fra mig.

Pige, 12 år

Læs hele brevet

Svar fra

Børnetelefonen

Kære du,

Hold da op, du lyder da til at være en kæmpe hjælp i jeres store familie. Det er bestemt ikke alle 12-årige, som hjælper til på den måde derhjemme. Din far og hans kæreste er da rigtig heldige, at de har en datter, som er så stor en hjælp. Men det lyder ikke helt til, at du oplever, at de sætter pris på din hjælp... Det kan være, at du på et tidspunkt kan fortælle dem, hvor meget dine veninder hjælper til hjemme hos deres familier, for måske kan det give din far og papmor en forståelse for, hvor meget du egentlig gør... Og måske kan du også klappe dig selv på skulderen for at være en rigtig god hjælper. Det kunne måske også være en mulighed, at du i en lidt mere alvorlig snak fortalte din far, hvordan du oplever det, og at du egentlig synes, du er en stor hjælp i familien, men at du har brug for, at der også bliver sat pris på det.

Der er mange børn, som synes det kan være svært, når en af forældrene får en ny kæreste, og man som barn lige pludselig skal både forholde sig til personen, men også indpasse sig under den nye kærestes regler. Det er absolut ikke altid nemt, men måske er det allerbedste, hvis man kan snakke med sin forælder og den nye kæreste om det – så kunne I måske finde en løsning, hvor I alle kunne føle jer hørt?

Du fortæller en hel masse i dit gode, lange brev. Når jeg læser det, får jeg en fornemmelse af en pige, som ikke er helt tilfreds – hverken med sit udseende, sine veninder eller sine forældre, er det noget, du kan genkende?

Sådan nogle perioder kan vi alle sammen få, hvor vi synes, det hele bliver lidt surt og måske også lidt uoverskueligt. Lige pludselig kommer vi til at kigge på alle de steder, hvor det ikke er helt godt og lægger al vores opmærksomhed dér... Nogle gange kan vi helt komme til at overse eller glemme de tidspunkter, hvor det faktisk er dejligt eller fungerer fint, hvor noget får os til at grine eller vi får en god følelse i maven. De tidspunkter er dem, der giver os energi og gør, at vi har nemmere ved at klare de tidspunkter, hvor det hele ikke er så lyst, kan du følge mig i det? Så med al respekt for, at der er nogle ting, som du synes kan være urimelige eller svære (dem vender jeg tilbage til lige om lidt), så kan det være en mulighed at starte på en liste med situationer eller øjeblikke, hvor du er glad eller ser lysere på tingene. Måske er det nogle bittesmå øjeblikke, men lige så snart vi får øje på dem og giver dem opmærksomhed, så kan de vokse sig større. Ja, det lyder måske lidt skørt, men hvis du har mod på det, skulle du tage og prøve det bare i en uge og så se, hvor lang en liste du egentlig kan komme op på, hvis du husker at skrive alle de små og store øjeblikke ned...

Du fortæller om din gamle bedste veninde og hvordan du oplever, at hun har forandret sig. Jeg tænker, at du har været supersej til at sige fra overfor hende og fortalt hende, hvordan du oplever, at hun har forandret sig. Det kræver da et vist mod at tage sådan en snak!

Nogle gange kan vi have de bedste venner og få en følelse af, at det her er et venskab for livet, og lige så langsomt kan man få en fornemmelse af, at man glider fra hinanden. Nogle gange er man ikke helt enige om, hvornår man glider fra hinanden, måske vil den ene gerne holde fast i venskabet, og så kan det blive lidt svært.

Det lyder som om, at du har nogle veninder, selvom de ikke lige går i din klasse, som måske med tiden kan blive nogle rigtig gode veninder... Men det kræver en indsats både fra dig og den anden person. Et venskab kommer sjældent bare af sig selv, det er noget vi oparbejder i takt med, at vi er sammen og har det godt og trygt sammen, så måske kunne det være en idé at begynde at se lidt mere til de andre piger efter skole, i stedet for at køre hjem til dig selv? Det kan i hvert fald være svært at skabe gode venskaber, hvis man ikke bruger tid sammen, kan du følge mig i det?

I forhold til ham drengen, som du synes er rigtig sød, men hvor din gamle veninde også er interesseret, så tænker jeg, at du måske kan ignorere, hvordan din veninde prøver at komme i kontakt med ham og bare fokusere på, hvordan du gerne vil vise ham, at du synes, han er sød. Nogle gange kan det bedre betale sig at bruge kræfterne og energien på noget, vi synes er rart og gør os glade, i stedet for at bruge tid på det, vi egentlig bare synes er lidt irriterende... Men det er nok nemmere sagt end gjort...

Sikke et langt svar jeg også har fået skrevet til dig nu, forhåbentlig læser du stadig med? Men det sidste jeg bare lige vil svare dig på, er i forhold til dit spørgsmål om du er overvægtig. Nej, det er du helt bestemt ikke. Hvis man bare ser dine tal, altså vægt, højde og alder, så er du helt normalvægtig. Men hvis man dyrker meget sport, så får man ofte en stærk og muskuløs krop, og det kan føles som om man så er lidt større end de andre, som måske slet ikke dyrker sport... Til gengæld har du en sund og stærk krop, og det er rigtig meget værd.

Måske skal du ligesom med listen over gode øjeblikke prøve at samle på små særlige steder på din krop og i dit udseende. Måske er der en skønhedsplet, som sidder rigtig flot, måske er dine negle rigtig pæne eller dine øjenvipper er lange eller noget helt fjerde. Men det starter med, at du kigger efter det særlige og smukke og ikke kun ser alle de træk, du lige nu ikke bryder dig så meget om.

Og til sidst vil jeg bare lige sige, at størstedelen af mennesker har en periode eller flere, hvor de synes, alle andre er meget smukkere end dem selv, men det gode ved de perioder er, at de stopper igen, så forhåbentlig har du fået lidt inspiration til at få startet en ny periode op med lidt flere positive tanker omkring dig selv.

Det er rigtig godt, at du få lettet dit hjerte lidt ved at skrive herind, men hvis du sidder tilbage med flere spørgsmål, så kunne det måske være en mulighed for dig at ringe til BørneTelefonen på 116 111 og tale med én af rådgiverne der? Og ellers er du selvfølgelig altid velkommen til at skrive til os igen!

De bedste ønsker for dig,

Hilsen BørneBrevkassen

Hvorfor

Jeg ved ikke hvad jeg skal tænke

Flere breve om Venskaber og uvenskaber

"det kender jeg godt" få gode råd fra panelet

Er din ven ked af det, og bekymrer du dig? Få råd til, hvordan du kan hjælpe din ven.

podcast

lyt til afsnit

"alene" hør andres fortællinger

Hør 14-årige Pelle og DJ og producer August Fenger, også kaldet ELOQ, tale om vennegrupper, og ikke at lade sig styre af andres opfattelse af en selv.

podcast

lyt til afsnit

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Læs mere her

Bekymret for din ven? Få flere råd til, hvordan du kan hjælpe

Har din ven fortalt dig, at der er noget, han eller hun synes er svært? Har du lagt mærke til, at din ven opfører sig anderledes end normalt? Eller er der noget helt tredje, der gør, at du bekymrer dig?

Der er mange forskellige måder at vise på, at man er ked af det. Nogle er ikke bange for at fortælle det. Mens andre holder det hemmeligt.

At gå rundt med nogle svære tanker skal ikke skjules. Men nogle gange kan det være svært at få sagt højt og gjort noget ved.

Det er derfor rigtig rart med gode venner. Venner kan hjælpe os, når vi er kede af det og få os i godt humør igen. Men husk på at når man er barn, er det aldrig dit ansvar at sørge for, din ven bliver glad igen. Det er de voksne, der skal træde til.