Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Mine bedste venner er uvenner

Jeg har to bedste venner, i min klasse. Og jeg elsker dem begge to meget højt.

Før de var uvenner havde vi en 3 Kløver, og vi var alting sammen efter skole, vi dansede og så tv sammen det var så hyggeligt.

Men en af mine bedste venner vil ikke længere vær venner med den anden. Fordi hun siger at hun er Irriterende.

Men jeg holder så meget af dem begge. Og nu skal jeg vælge hvem jeg skal vær sammen med. Fordi de kan ikke vær sammen mere, de bliver bare sur på hinanden.
Hvad skal jeg gør!? Hjælp tak…..

Pige, 11 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 11 år

Jeg kan godt forstå, at du er frustreret over at være i klemme mellem dine to venner. Det lyder som om, du er en kærlig og omsorgsfuld ven for dem begge. Og jeg kan godt forstå, du ville ønske, at I bare kunne være sammen alle tre.

Dine veninder sætter dig i en rigtig svær situation ved, at du skal vælge, hvem du vil være sammen med. Hvad tror du egentligt, at de vil sige, hvis de fik at vide, hvor meget det faktisk går dig på? Måske vil de overveje at finde ud af det sammen for din skyld? Selvom det kan være rigtig svært, at tage sådan en snak så er det faktisk ofte en lettelse for alle. For det er ikke rart at gå og være sur på nogen i lang tid.

Tror du kan snakke med dem om, hvor vigtigt det er for dig, at I alle tre kan være sammen? Eller måske skrive det til dem? Du kan jo fortælle dem - ligesom her i brevet - hvor ked af det du er. Og fortælle, at du holder af dem begge. Og derfor ikke kan vælge mellem dem.

En anden mulighed er at få en voksen til at hjælpe dig med at ”mægle” mellem dine veninder. En voksen, som I alle tre godt kan lide, og som I har tillid til. Hvem kunne det være? Måske en lærer, pædagog, din mor eller en helt anden?

Jeg håber virkelig, at I får det løst, så I igen kan bruge tid sammen efter skole med dans, tv og hygge. Du er også altid velkommen til at ringe her til Børnetelefonen på 116111, hvis du gerne vil snakke lidt mere om det med en sød rådgiver.

Alt det bedste fra

BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Måske har du en ven, som går igennem en svær periode?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Bekymret for din ven? Få flere råd til, hvordan du kan hjælpe

Har din ven fortalt dig, at der er noget, han eller hun synes er svært? Har du lagt mærke til, at din ven opfører sig anderledes end normalt? Eller er der noget helt tredje, der gør, at du bekymrer dig?

Der er mange forskellige måder at vise på, at man er ked af det. Nogle er ikke bange for at fortælle det. Mens andre holder det hemmeligt.

At gå rundt med nogle svære tanker skal ikke skjules. Men nogle gange kan det være svært at få sagt højt og gjort noget ved.

Det er derfor rigtig rart med gode venner. Venner kan hjælpe os, når vi er kede af det og få os i godt humør igen. Men husk på at når man er barn, er det aldrig dit ansvar at sørge for, din ven bliver glad igen. Det er de voksne, der skal træde til.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat