Hej Pige på 11 år
Tak for dit brev.
Du skriver i dit brev, at I er en venindegruppe på 5, og at 3 af veninderne gerne vil holde en pause fra dig.
Venskaber går ofte op og ned, det er helt normalt. Det er bare ikke rart, når venskabet går ned ad bakke og nogle gange har man brug for hjælp for at få det godt sammen igen.
Du har skrevet til BørneTelefonen, og jeg vil forsøge, at give dig et par gode råd til, hvordan din venindegruppe igen kan blive dejligt at være en del af.
Jeg tænker på, om du har talt med dine veninder? Du kunne eventuelt spørge dem om, hvad de mener med “at du gør dem til nogen de ikke er”? Hvis der er noget man skal gøre anderledes, er det altid vigtigt, at vide, hvad man gør forkert. Og måske gør du slet ingenting forkert, måske handler det bare om en misforståelse?
Nogle gange kan det være godt, at få hjælp fra en voksen. Jeg tænker på, om du har en god lærer, som kender Jer alle 5. Han/hun kunne hjælpe Jer med, at løse problemet. Jeg vil foreslå dig, at du først tager en snak med din lærer. Du vil få mulighed for at fortælle din lærer hvad du har oplevet og hvad du håber på, at få ud af en fælles snak med de andre veninder.
Når læreren kender til problemet, kan han/hun bedre hjælpe Jer.
Du virker til at være en dejlig veninde, som gerne vil løse det problem, som er i Jeres venindegruppe. Jeg er sikker på, at du enten selv eller sammen med en voksen finder en løsning, så I alle 5 veninder igen kan have det dejligt sammen
Ønsker Dig det bedste!
Kærlig hilsen BørneTelefonen