Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Hjælp

Jeg havde den her kæreste som jeg i starten var rigtigt glad for, men på et tidspunkt dummede hun sig. Jeg følte at hun blev en anden med tiden.

Jeg valgte at slå op med hende og vi har ikke rigtigt snakket sammen siden, selvom vi har mange fællesvenner. Vi sluttede lidt på en dårlig måde og har måske heller ikke snakket så pænt om hende til sidst, hvilket også er dumt af mig..

Min bedste ven er ret gode venner med hende, men de er blevet lidt mer end det. De var hele tiden sammen til den fest vi var til og det gjorde mig ked af det. Føler bare ikke at hun har været den sødeste overfor mig og er derfor bange for at min ven skal blive sur på mig, hvis jeg siger noget om at jeg ikke synes de skal have noget. Er bange for at han skal blive sur på mig hvis jeg siger noget. Har os engang haft noget med hans eks, men det var ham selv som satte os sammen

Jeg er usikker på om jeg stadig har lidt følelser i klemme for hende, da jeg ikke ønsker hun skal have noget med ham. Ikke at jeg selv ønsker at være sammen med hende igen, men jeg føler at hun kan finde bedre..

Håber du kan komme med nogle råd ril hvad jeg kan gøre

Dreng, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 14 årige dreng

Tak for dit brev. Jeg kan godt se, at det er et svært dilemma, du er havnet.

Jeg vil starte nederst i dit brev, hvor du stiller dig selv spørgsmålet, om du stadig har lidt følelser i klemme for din ekskæreste. Du føler, at hun kan finde en, der er bedre end din bedste ven. Forstår jeg det rigtigt, at du gerne vil tage hensyn til dem begge, men samtidig føler, at du er i klemme? Det kan ofte være svært  at se en, man har været sammen med finde en anden, som hun er kærlig overfor. Det tror jeg, at rigtig mange genkender også voksne, som finder nye kærester. Derfor er det vigtigt for dig at gennemtænke om, følelsen du har er jalousi over, at hun nu er sammen med din bedste ven, fordi du føler, at du mister ham lidt eller det er, fordi du stadig gerne vil have hende. Og måske er det begge dele…

Du beskriver, at du ikke har snakket pænt om hende og at det er dumt af dig. Det er en flot indrømmelse. Har du mod til at fortælle hende det? Måske kan det betyde, at I i stedet for at være splittet og negativ fokuseret på hinanden i stedet kan finde en god måde at være sammen. Hvad tænker du om det?

Fornemmer jeg rigtigt, at du nødig vil miste din bedste ven og at der også ligger en bekymring der? Mange af os kommer i løbet af livet ud for disse problemer, hvor man siger noget dårligt om andre for at forsvare sig selv eller får luft for sin frustration/vrede. Man kan ofte opnå mere ved at erkende ting og åbne for en snak om tingene. Du har erkendt det overfor dig selv og jeg tror, når jeg læser din fine beskrivelse, at du har mod og styrke til at snakke med din ven og din ekskæreste om det.

Jeg håber du kan bruge svaret ellers er du velkommen til at skrive igen. Du kan også ringe til os på BørneTelefonen 116 111. Her sidder vi klar til at snakke med børn og unge ved svære ting. Samtalen er anonym. Vi vil altid gerne hjælpe dig.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Bekymret for din ven? Få flere råd til, hvordan du kan hjælpe

Har din ven fortalt dig, at der er noget, han eller hun synes er svært? Har du lagt mærke til, at din ven opfører sig anderledes end normalt? Eller er der noget helt tredje, der gør, at du bekymrer dig?

Der er mange forskellige måder at vise på, at man er ked af det. Nogle er ikke bange for at fortælle det. Mens andre holder det hemmeligt.

At gå rundt med nogle svære tanker skal ikke skjules. Men nogle gange kan det være svært at få sagt højt og gjort noget ved.

Det er derfor rigtig rart med gode venner. Venner kan hjælpe os, når vi er kede af det og få os i godt humør igen. Men husk på at når man er barn, er det aldrig dit ansvar at sørge for, din ven bliver glad igen. Det er de voksne, der skal træde til.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat