Er jeg bare uheldig, eller er jeg uheldet?
Kære Brevkassen.
Her kommer mit dilemma…
Jeg har aldrig været specielt god til, at være social eller få nye venskaber, som har kunne holde i længden.
Jeg har altid være den pige, der blev holdt udenfor, snakket grimt om eller svigtet i sidste ende.
Jeg går i 1.g lige nu, og jeg har været så glad for det indtil videre, bortset fra der har været så meget drama mellem nogle af de piger jeg rendt rundt med, så har jeg egentlig prøvet at se mig fra det.
Nu er jeg så blevet svigtet af min tætteste veninde i klassen, og jeg ved simpelhent ikke hvad det er der sker. Jeg har slet ikke lyst til at tilgive hende, fordi hun sådan set har vist mig, at jeg ikke kan stole på hende, men samtidig holder jeg af hende, trods at jeg er meget sur på hende nu. Jeg ved bare ikke hvad jeg kan gøre nu, for pga. min “veninde”, så kommer andre sikkert også til at se ned på mig nu, og jeg ønsker blot at mine gymnasie år, skal blive til noget særligt.
Hvordan kan jeg lige få nogle ordentlige venskaber? Hvad vil det egentlig sige, at være en god veninde? Og hvad kan jeg gøre?
For jeg føler slet ikke at jeg har nogen ordentlige veninder at snakke med, og min kæreste vil jeg bestemt ikke snakke pigefnidder med, da jeg ved han hader det.
Føler mig så ensom, og det er nærmest akavet at jeg skriver til en brevkasse, frem for at få mig nogle veninder, men jeg tror simpelhent bare ikke, at folk kan lide mig.