Kære L.
Tak for din henvendelse, godt at du ikke går alene med dit problem, men søger hjælp og vejledning hos BørneTelefonen.
Først og fremmest skal du vide, at vi her på BørneTelefonen, får daglige henvendelser fra børn og unge som oplever at blive mobbet, præcis som dig. Du er ikke alene, og der er hjælp at hente.
Du fortæller også om mobning på digitale medier, hvilket er en alvorlig krænkelse, som på ingen måde er acceptabelt.
Først vil jeg spørge dig om du har snakket med dine forældre om mobberiet? Eller måske din klasselærer? Jeg spørger fordi, jeg tænker, at det må være svært at stå med alene. Faktisk er det sådan, at mobning altid er et voksensansvar, og derfor er det også vigtigt, at du oplever at blive hjulpet af nogle voksne omkring dig.
Det kan måske lyde lidt mærkeligt, når man er fyldt 18 år og dermed er blevet ‘voksen’ selv. Men for at stoppe mobning, er det vigtigt, at der er nogle der arbejder med fælleskabet.
Det er ikke din skyld, at du bliver mobbet. Du har ikke gjort noget, der gør at det er okay. I stedet lyder det som om, at du går på et gymnasium, hvor der ikke er plads til alle i fællesskabet. Og det er ikke i orden. Det skal der gøres noget ved.
Det er først og fremmest din lærers ansvar, at du har det godt i skolen. Derfor er det også vigtigt, at din lærer ved, hvordan du har det. Hvis han/hun ved det kan hun hjælpe dig med at ændre det. Du kan også starte med at tale med dine forældre om det. Så kan de støtte dig i, at få talt med gymnasiet om behovet for ændringer i fælleskabet. Hvad tænker du mon om det?
Hvis du ikke ønsker, at fortsætte i din nuværende klasse, vil jeg anbefale dig, at kontakte din studievejleder på gymnasiet, han/ hun kan hjælpe dig.
Bed studievejlederen om en tid hvor I kan snakke sammen om dine vanskeligheder, tag dine forældre med, hvis du mener det kan være en hjælp for dig.
Studievejlederen ved om det er en mulighed for dig at skifte til et andet gymnasium og hvis studievejlederen ikke ved det, kan han/hun undersøge det for dig og give dig et svar, til jeres næste samtale.
Det lyder som om, at du har skulle bide tænderne sammen længe allerede. Derfor kan jeg også godt forstå, hvis du ha rtil at undersøge andre muligheder. fortjener at blive behandlet godt. Du fortjener at blive både set, hørt og mødt med respekt.
Når du har talt færdigt med studievejlederen, vil jeg anbefale dig at mærke efter, hvad er er den rigtige løsning for dig.
Det at du har kontaktet os, viser overskud og et ønske om forandring. Det er rigtig godt, for det kan du bruge i din videre rejse mod et eventuelt andet gymnasium.
Jeg håber at du kan bruge ovenstående svar til noget. Hvis du har brug for yderligere støtte er du naturligvis velkommen til at skrive eller ringe til os igen.
BørneTelefonen ønsker dig alt det bedste og sender dig et stort kram.