Kære Dreng på 12 år,
Tak for dit ærlige brev! Jeg kan godt forstå, at du får ondt i maven ved tanken om at miste din gode ven. Det må også være hårdt for dig hele tiden at være klar med et initiativ.
Du virker som en dreng, der har en god fornemmelse for andre mennesker. Det er en rigtig god evne at have. Men det kan også være hårdt, præcist som du oplever nu. For lige nu tænker du på, hvad det gør ved jeres venskab, at du altid tager initiativet til at ses.
Det behøver ikke at betyde noget dårligt, at din ven ikke tager initiativ. Det kan være, at det er blevet en vane, at det er dig, der gør det. Der kan også være stor forskel på, hvor meget man har brug for at være sammen med andre. Det behøver ikke at have noget at gøre med dig.
Jeg tænker, at du skal holde fast i dig selv og din fornemmelse. Og sige til din ven, hvad du tænker. Fortæl din ven at du sætter stor pris på jeres venskab, og du også har brug for, at din ven en gang imellem tager et initiativ. Hvis din ven så svarer, at det har han slet ikke tænkt på, vil det måske hjælpe dig til ikke at lægge så meget i det.
Måske kunne det også være en hjælp for dig at øve dig i at have mere end en ven – f.eks. nogen i klassen og nogen uden for klassen. Det gør, at man ikke føler sig helt alene, hvis den eneste ven ikke har tid til en eller hellere vil noget andet med nogle andre.
Jeg ved godt, at det kan være svært at finde gode venner, men jeg tænker, man kan øve sig. Feks kan du lave en aftale med dig selv om, at du en gang om ugen skal være sammen med en anden ven.
Eller måske kunne du have mod til at starte på en sport, hvor der er nogle helt andre, der kunne ende med at blive ens rigtige gode venner.
Jeg ved godt, at mine råd til dig kræver lidt mere mod og arbejde for dig, men jeg håber, du holder fast og får talt med din ven.
Du kan altid ringe til BørneTelefonen 116 111, hvor der sidder voksne klar til at snakke.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
