Knopper på penis
BREV
Halløjsa.
Har haft nogle knopper å’ min tissemand i et stykke tid, og ved ik lige hvad det kan være. Fordi jeg ved at herpes er små knopper som BLIVER til sår, og har haft dem i et stykke tid og de er ikke blevet til sår?
Så ville lige høre om det er noget med kan få, naturligt altså?
SVAR FRA
BØRNETELEFONEN
Hejsa
Når man som dig opdager noget ved sin krop, man ikke kan forklare, er det altid en god idé at undersøge det nærmere. Den eneste helt sikre måde, hvor du kan finde ud af, hvad det er, er at gå til lægen.
Du kan også besøge sex og samfunds rådgivningsklinik, hvis du er mere til det – du kan læse mere om det her og se, hvor der er mulighed for at komme ind forbi: Klinkker for prævention og sexsygdomme Jeg har dog en ret god idé om, hvad det kan være, som jeg rigtig gerne vil dele med dig.
Du har helt ret i din beskrivelse af herpes, at de bliver til sår. Og da dine knopper ikke er blevet til sår og du ikke oplever andre symptomer (som fx at det gør ondt når du tisser), er det nok ikke herpes eller en anden kønssygdom, som du har.
Der er med stor sandsynlighed tale om det, der kaldes ”talgkirtler”. Talgkirtler er små hvide knopper, der oftest sidder langs den bagerste kant bag penishoved. Det er helt almindeligt blandt unge, har ingen betydning for muligheden for rejsning eller udløsning, er ikke farligt og smitter ikke. De vil med tiden mindskes meget eller endda helt forsvinde. Helt af sig selv.
Jeg håber, du har fået tilstrækkeligt svar på dit spørgsmål. Hvis du vil vide mere eller bare har behov for at snakke, er du altid velkommen til at skrive eller ringe.
Kærlig hilsen BørneTelefonen
Svære følelser: hvad kan hjælpe?
Hør andre børns Historier
På ‘Når mor eller far bliver syg’ kan du høre om andre børns historier. Du kan også fortælle din egen historie eller høre mere om de følelser, man kan have, når en i familien er alvorligt syg.
Trin for trin Byg et brev
Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.