Kære pige på 17 år,
Jeg kan sagtens forstå at du bliver utryg og nervøs når du ofte skal høre på hvor mange sygdomme der findes. Det har naturligvis sat en masse tanker og en del spørgsmål i gang hos dig.
Når jeg læser dit brev tænker jeg to ting:
- Du er reelt bange for at få blindtarmsbetændelse
- du er ofte bange og har måske også rakt ud for at få hjælp til at forstå og måske slippe de her paniktanker du får.
Jeg vil meget gerne dele mine tanker med dig.
I forhold til at få blindtarmbetændelse, kan jeg læse at du også er meget grundig i dine bekymringer. Du ved, at du aldersmæssigt er i risikogruppen og det bekymrer dig.
Jeg kan sagtens forstå, at du bliver bange og bekymrer dig, når dine forældre taler om det. Men når det er sagt, så ved jeg også at risikoen er meget lille for at få blindtarmsbetændelse. Samtidig er der god behandling selv hvis ens blindtarm skulle få betændelse og derfor overlever langt de fleste.
Når det er sagt, så har jeg også på fornemmelsen, at din frygt for blindtarmsbetændelse måske kun er en lille del af de bange tanker du har. Du skriver også, at du altid har været bange for at dø. Jeg vil gerne understrege, at det med at være bange, eller måske direkte angst, er noget vi alle oplever mange gange i vores liv. Det er en følelse der er lige så naturlig, og vigtig, som det er at være glad, ked af det eller vred.
Mennesket har brug for at mærke angsten, for den hjælper os når vi er i en reel fare. Du kan måske prøve at forestille dig at du står ansigt til ansigt med en stor farlig løve. Du kan måske næsten mærke at kroppen begynder at reagere. Dine muskler spændes, din puls stiger, du vil måske begynde at trække vejret hurtigere. Hvilket nok også er det du oplever når du bliver bange for døden.
Din krop reagerer på den måde fordi den er ved at gøre klar til at flygte fra den farlige situation, hvilket giver god mening når man står ansigt til ansigt med en løve.
Det er en lidt anden sag når oplever angst som du skriver det i dit brev. Du kan måske mærke nogle fysiske ting på kroppen, som forstærker din angst. Når man taler om, at lide af angst, så er det fx når man er bange for noget, som ikke er farligt eller når man er bange for noget bestemt, hvor man lader angsten styre ens handlinger og tanker.
Det kan være svært for mig at afgøre om du har angst, det skal der en læge til at vurdere. Men jeg synes det er så sejt at du skriver herind og sætter ord på dine følelser, det er helt sikkert et stort skridt. Det er meget brugbart at du kan sætte ord på hvordan du har det, og det synes jeg du skal blive ved med.
Mit råd til dig vil være at tale højt om det. Fortælle dine forældre hvad der sker inden i din krop når de snakker om sygdomme og døden. Hvordan at det påvirker dig og får dig til at føle dig bange.
Hvis du synes det er svært at snakke med dine forældre, så kan det være at der er en anden voksen du stoler på? Hvor du kan åbne op, en voksen som kan hjælpe dig. Det kan f.eks. hjælpe måske at snakke med din læge om dine oplevelser. Så han/hun måske kan finde den rette hjælp til dig.
Mange unge som dig oplever at det letter på ‘presset i hovedet’ at tale højt om det. Så du ikke går med det helt alene, så kan det hjælpe at dele dine tanker med andre. Du kan eksempelvis prøve at skrive dine følelser ned ligesom du har gjort her i brevet til os. På den måde kan du samle alle dine tanker og følelser, og bruge det til at støtte dig op af når du skal tale højt om det til andre.
Du kan læse mere her, om hvordan du selv kan få ro på dine tanker og vejrtrækningen. Og så er du naturligvis altid velkommen til igen at kontakte BørneTelefonen hvis du har behov for hjælp fra en rådgiver.
Kram fra Børnetelefonen.
