Kære 12-årige pige
Tak for dit brev om dit savn af din veninde. Dit brev viser, at du er en meget empatisk person, med stærke værdier. Værdier om venskab og omsorg for andre, som er meget fint i balance med, at du også kan finde ud af passe på dig selv, og at du lægger vægt på selv at have det godt og være glad.
Du er, synes jeg, meget indsigtsfuld. Du har forstået, at din venindes tavshed nu skyldes, at hun føler sig fravalgt, samtidig med, at du ved med dig selv, at du slet ikke har valgt hende fra, men har valgt dit eget helbred til. Jeg forstår godt at du savner hende, for hun er tydeligvis en meget vigtig person for dig - og jeg forstår godt at hun savner dig. For du har vist dig som en en rigtig god ven, da du ærligt og modigt prøvede at tage en snak med hende.
Jeg vælger at tro, at det du gerne vil opnå er, at få dit venskab tilbage - håber jeg forstår det rigtigt, for det vil jeg i hvert fald gerne give dig et par idéer til.
Du kan nok ikke få venskabet tilbage "som det var", lige nu og her. Men din veninde kan blive rask og glad igen, især hvis hun får den professionelle hjælp til at bekæmpe anoreksien som hun skal have.
Du skriver, at efter du talte med hende om hendes sygdom, så gik der en dag, og så var alt tilbage til det dårlige igen. Se positivt på det: Det virkede jo faktisk en dag..? Og hvad jeg synes er rigtig vigtigt:
Hun gav dig lov til at tale om hendes sygdom. Det kan ikke have været let for hende at have den snak, vel? Det viser, at hun gerne vil have det bedre, tror jeg, Og at du betyder virkelig meget for hende.
Jeg tror, at du skal prøve at kontakte din veninde igen.Kunne du fortælle hende, at du savner hende, men synes det er rigtig hårdt atvære meget sammen når hun er syg - ja, at du selv bliver lidt syg af det - så hun ved hvorfor du for tiden holder afstand? Måske kunne du også spørge din veninde, om hun selv synes hun får den rigtige hjælp, eller hjælp nok?
Din venindes forældre ved, at deres datter er syg, men dét de gør virker ikke, siger du. Kunne det være, at du skal fortælle eller skrive til dem det du ser? At du synes, at det ser ud til at hun får det værre, og ikke bedre. De ved måske ikke, at det der bliver gjort, måske slet ikke virker, og at problemet bliver værre og værre..?
Har du i øvrigt talt med dine egne forældre, og fortalt hvor bekymret du er? Du kunne måske sammen med dine forældre tage fat i din venindes forældre, eller jeres klasselærer og fortælle problemet, som du ser det? Muligvis er der allerede en behandling af din veninde i gang (som bare ikke virker endnu - det kan godt tage tid) og det vil måske berolige dig at få at vide?
Uanset hvad, så er det ikke forkert at spørge til det, men tværtimod klogt, hvis du deler din bekymring med fornuftige voksne omkring dig/hende.
Hvis du vil vide mere om anoreksi, eller have en snak om det her, så er du meget velkommen til at kontakte os. Du kan også opfordre din veninde til at kontakte os - vi vil meget gerne støtte hende, hvis hun savner råd og opbakning.
Bliv ved med at passe på dig selv.
Kærlige hilsener fra BørneTelefonen
