Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Hjælp min ven

Hej Børnetelefonen.

Jeg har en rigtig god veninde, som desværre har fået en spiseforstyrrelse, hvor hun både kaster op og næsten ikke spiser noget… Jeg har selv været igennem lignende, men jeg fik den nødvendige hjælp, og er nu helt tilbage til mit gamle liv.

Jeg prøver virkelig at fortælle hende, hvad hun går glip af ved at være syg, og jeg prøver at give hende alle mulige råd, men hun vil ikke tage imod dem.

Det er så svært at se hende syg, for jeg vil så gerne hjælpe, men hun vil ikke rigtig indse, at hun er syg… Hun vejer alt alt for lidt, og hendes knogler stikker ud alle vegne. Jeg vil rigtig gerne hjælpe, men ved ikke hvordan jeg gør det bedst.

Har I nogle gode råd?

Knus fra J.

Pige, 18 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære J på 18 år!

Hvor er du bare en god veninde! Jeg kan godt forstå, det er rigtig svært for at se, at din veninde er syg – særligt når du selv har prøvet noget lignende. Det er rigtig svært at hjælpe andre, når de ikke vil tage imod hjælpen, eller måske ikke har indset, at de er syge. Men hvor er det dejligt at høre, at du er kommet ud på den anden side, og har fået dit gamle liv tilbage.

Jeg synes, at det bedste du kan gøre, er at fortælle din veninde, at du er rigtig bekymret for hende, også fordi du selv har prøvet noget lignende, så du ved, hvad du taler om. Du kan sige til hende, at du er der, når hun er klar til at tage imod din hjælp. Før hun er det, er der desværre ikke så meget andet, du kan gøre.

Det er vigtigt for mig at sige til dig, at du også skal huske at passe på dig selv. Det er selvfølgelig så dejligt, at du gerne vil hjælpe din veninde, men det kan også være en rigtig stor opgave, og der skal du passe på, at du ikke påtager dig mere, end du kan klare. Du har selv været syg tidligere, og du skal passe på, at du ikke får tilbagefald. Jeg håber, du ved, hvad jeg mener.

Du kan evt. opfordre din veninde til at kontakte Landsforeningen mod selvskade og spiseforstyrrelser, for at få en snak med dem om, hvad de mener om hendes situation. Hun er selvfølgelig også meget velkommen til at ringe eller skrive til BørneTelefonen.

Mange kærlige hilsner

BørneTelefonen

har du en spiseforstyrrelse?

En spiseforstyrrelse er alvorlig, og det kræver hjælp fra en voksen. Det er derfor vigtigt at du fortæller nogen om din spiseforstyrrelse. Det er kun din læge, der kan sige, om du har en spiseforstyrrelse eller ej.

En spiseforstyrrelse kan vise sig på mange måder. Det kan være, at du spiser meget, at du næsten ikke spiser, at du kaster op eller at du træner meget.

Nogle beskriver også en spiseforstyrrelse som deres bedste ven, fordi den kan føles tryg. Men de beskriver den samtidig som deres værste fjende, fordi den får dem til at blive syge. Det kan føles hårdt at kæmpe imod sin spiseforstyrrelse, men det er heldigvis muligt at få det bedre.

Her på siden kan du få gode råd mod spiseforstyrrelser, få hjælp til at vende de negative tanker og øve dig i at få et mere positivt selvbillede.

Spiseforstyrrelser Andre der hjælper

Det Mentale Motionscenter

Gode råd og øvelser til at styrke din mentale sundhed
Læs mere

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade

Rådgivning og andre tilbud vedrørende spiseforstyrrelse og selvskade
Læs mere

Psykiatrifonden

Rådgivning og støttetilbud om psykisk sygdom og diagnoser
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat