Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Mind set

problemer med at styre mig mind game. Der er flere dage hvor jeg er ked af det, fordi jeg tror jeg ikke har nogle venner og tror jeg er mega dårlig til alt. Også har jeg på en måde angst, jeg tør ikke og gøre det jeg elsker at spille fodbold. Jeg bliver altid ked af det før en kamp. Er det noget i kan hjælpe med?

Dreng, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 13år

Mange tak for dit brev og tak fordi, at du vil dele ud af dine tanker. Det er rigtig stærkt af dig, at du rækker ud efter hjælp, når du har det skidt.

Du skriver at du har problemer med at styre dit mind game. Jeg ved fra andre unge i din alder, der skriver til BørneTelefonen, at de også oplever at tankerne kører afsted med dem. Tankerne kan pludselig tage så meget overhånd, at man føler, at man ikke dur til noget. Måske en følelse af ikke at være god nok. Mon det er noget du kan genkende? Det er ikke altid noget man kan se på andre, men du skal vide, at du ikke er alene!

Hvor er det dejligt at høre, at du har en hobby som fodbold, som du elsker. Du nævner også, at du på en måde har angst, når du ikke tør at spille fodbold. De fleste kender til at være bange. Det er naturligt. Men at være bange, kan udvikle sig til angst. Jeg ved ikke, om du har angst, men jeg vil gerne skrive lidt om, hvordan det er at have angst. Måske kan du genkende det?

Angst kan man både mærke i kroppen og i hovedet. Nogle af de ting, man kan mærke i kroppen, når man får angstanfald er, at man ikke kan styre sit åndedræt. Har du prøvet det? På en måde kan man tænke kroppen som en motor eller bil. Nogle gange kører den stærkt andre gange langsomt. Når man har et angstanfald, er det som om, at bilen kører hurtigere og hurtigere og bremsen ikke virker.

Når tankerne kører afsted med en, så kan en rigtig god hjælp være, at dele tankerne med nogle ligesom du har gjort ved at skrive til BørneTelefonen. Det kan føles rigtig rart og lettende, at få tankerne ud af hovedet. Måske du også har kunne mærke det, da du skrev dit brev?

Jeg kommer til at tænke på, om du mon har fortalt nogle om, hvordan du har det? F.eks. dine forældre, en god ven eller veninde, en lærer eller en anden voksen du stoler på. Det at have nogle at snakke med, kan nemlig gøre være med til at bremse dit mind game, så tankerne ikke får lov til at køre afsted med dig. Har du mon en person i tankerne du kunne have mod på at snakke med?

Hvis du synes at det kunne være en hjælp, så kan du også vise dit brev og mit svar til f.eks. dine forældre, så de ved hvordan du har det. Jeg ved at det for nogle børn og unge kan være nemmere at vise brevet, hvis det er svært at sætte ord på sine tanker. Mon det ville være rart for dig også?

Måske kan du også få lidt ideer til, hvordan du kan få startet en samtale her:https://bornetelefonen.dk/fortael-noget-svaert/

Jeg synes det er virkelig modigt og sejt, at du har kastet dig ud i at skrive her til BørneTelefonen. Jeg er sikker på, at du kan bruge den styrke til at få åbnet mere op og kaste dig ud i de ting du elsker, såsom at spille fodbold.

Hvis du synes at det kunne være rart at snakke eller skrive lidt mere, så er du altid velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116111. Du kan også chatte med en rådgiver, hvis du synes at det føles mere trygt.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

 

 

 

Social kontrol Andre der hjælper

Bryd Tavsheden

Til dig, der er udsat for vold i familien eller i et kæresteforhold (13-24 år)
Læs mere

Dansk stalking center

Hjælp til dig, der er er udsat for chikane og kontakt mod dit ønske
Læs mere

Headspace

Brug for nogen at tale med? Ring, sms, chat eller duk op (12-25 år)
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat