Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Skifte skole før 9. Klasse.

Jeg er en pige på 15 år og går i 8 klasse.

Jeg har hun 1 måned tilbage inden sommerferien starter, og efter sommerferien starter jeg starte i 9. Klasse. Jeg har tænkt i lang tid om at skifte skole, da jeg synes at jeg ikke helt passer ind i min klasse længere. Vi har fået blandet klasser 2 gange på et år, og der er blevet dannet nogle vennergrupper. Jeg føler mig udenfor når jeg prøver at være sammen med dem, og jeg føler mig ikke helt tilpas. Jeg har gået på min skole siden 0. Klasse, men jeg føler mig ikke så glad som i gamle dage for min skole og klasse. Jeg taler kun ordenligt med en bestemt person men hun skal også skifte skole til efter sommerferien. Jeg vil derfor gerne skifte skole, for at få et ordenligt sidste folkeskole år i 9.klasse, men ved dog ikke om det er en god ide, fordi der kun er 1 år tilbage til folkeskolen er færdigt.

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 15 årig pige

Tak for dit brev.

Du skriver til mig, at du synes du ikke længere passer ind i din klasse og at du ikke føler tilpas. Det viser, at du er en stærk pige, der både vil have det godt i skole, men også godt med dig selv. Du har endda allerede en mulig løsning, du vil gerne skifte skole og give dig selv en god afslutning på folkeskolelivet. Ikke alene er du stærk, men du er også en moden pige, der tør tage et ansvar for dig selv.

Det lyder bestemt heller ikke sjovt, at klassen er blevet blandet 2 gange på et år. Man når lige at lære de andre elever at kende og så skal man starte forfra. Jeg kan derfor godt forstå din bekymring for, at det vil gentage sig i 9. klasse.

Har du talt med dine forældre om dine tanker om skoleskift? Hvis ikke du har det, så find et tidspunkt, hvor der er ro og tid til at snakke. Fortæl om dine overvejelser og hvad du gerne vil. Det kan endda være, at dine forældre har forslag til skoler, der vil passe lige til dig. Var det en mulighed?

Du slutter af med at skrive om det er en god ide at flytte, når der nu kun er et år tilbage. Ud fra hvad jeg har læst i dit brev, er jeg slet ikke i tvivl om at du er på rette spor med dine tanker om skoleskift. Du beskriver det faktisk selv så flot, nemlig at du ikke er glad på samme måde, som du var engang.

For selv om der kun er et år tilbage, er det super vigtigt, at du trives i skolen og her kan et skoleskift være en god løsning.  9. klasse er et spændende år, hvor der er plads til skæg og ballade, men også til at forberede sig på en kommende ungdomsuddannelse/arbejdsliv. Derfor er det så vigtig at man kommer godt fra start. Og kære pige på 15 år, du er rigtig godt på vej!!!

Måske kan det være rart for dig at se lidt nærmere på disse sider: Guide: Skriv et brev – tanker om skoleskift       Guide: Er skoleskift noget for dig?

Kærlige hilsner fra BørneTelefonen

læs mere om skoleskift

Tænker du på at skifte skole eller skal du snart skifte skole? Der kan være mange grunde til, hvorfor du vil skifte skole. Nogen børn skifter f.eks. skole, hvis de bliver mobbet eller ikke føler, at de passer ind i klassen. For andre handler det mere om undervisningen, og de har enten brug for mere hjælp eller flere udfordringer.

Det er en stor beslutning at skifte skole, og det er vigtigt, at du får talt med nogen om det. Måske er du usikker på, om et skoleskift er noget for dig? Måske har du brug for hjælp til at tage beslutningen? Det kan også være, du ikke helt ved, hvordan et skoleskift fungerer.

Hvis du snart skal skifte skole, kan det være du tænker over, hvordan du får sagt ordentligt farvel til dine gamle klassekammerater. Eller hvordan du får venner i den nye klasse.

Få svar på spørgsmålene om skoleskift og få en masse råd om, hvordan du får det sagt til dine forældre eller lærere. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner i en ny klasse eller læse breve fra andre børn, der går med samme overvejelser.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat