Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Har det ikke godt

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år

Du har sendt dit brev til Børn Hjælper Børn. BørneTelefonen har besluttet, at det er bedst, at du får svar af en voksen rådgiver. Vi håber, at du alligevel vil kunne bruge svaret.

Du skriver at du snart ikke ved hvad du skal gøre ved din situation. Du har skiftet skole for et år siden og føler ikke du har nogen venner på skolen endnu. Du har dog dine venner fra den gamle skole. Du føler ikke du har det godt, hvor du er nu.

Du har forsøgt at tale med din mor om det, men hun råber af dig når du forsøger at snakke med hende.

Du har også forsøgt at tale med flere andre som forstår dig bedre.

For det første vil jeg sige, at det er super sejt gået af dig, at du tør åbne op om dine tanker over for andre om hvordan du har det. Det er bestemt en styrke, du kan bruge i fremtiden! Bliv endelig ved med det.

Når din mor råber af dig og hun er svær at tale med, kunne det måske være et forsøg værd at skrive et brev til hende, lige som du har gjort til BørneTelefonen? På den måde kan du fortælle hende, hvad du har behov for i ro og fred.

Du kan måske også få hjælp af fx din mormor eller dine to søstre til at tale med din mor? I kunne måske lave et familiemøde, hvor i taler om flytningen. Alle kan fx fortælle hvordan de har oplevet det at flytte, komme i en ny bolig, skifte skole, arbejde, venner osv. Måske er du ikke den eneste som har det svært med det.

Hvordan kan det lyde for dig at holde sådan et møde, hvor i alle taler om det?

Måske din mormor og søstre kan starte med at fortælle hvordan det har været for dem at i er flyttet.

En anden mulighed er at tale med en af dine lærer eller pædagoger i skolen om det.

Det er vigtigt, at din skole er et godt sted at være, og at skolen understøtter din trivsel og læring. Måske de kan tale med dine lærere om hvordan du har det? Og de kan måske også hjælpe dig med at få nogle gode relationer med dine klassekammerater eller andre i skolen?

Vi har samlet nogle råd om skoleskift her.

Det kan være du gerne vil gå til noget? 

Nu ved jeg ikke om du har nogen fritidsaktiviteter, men det er i hvert fald også en god måde at få nye venner på. Det kan måske være gymnastik, fodbold, dans, musik eller noget helt andet.

Det kan være svært at skifte skole og kan tage noget tid før man lige finder den person eller de personer som man godt kan lide at være sammen med.

Det er derfor vigtigt at have tålmodighed og spørge ind til de andre i klassen om de vil spille/lege noget i frikvarteret eller måske endda have en legeaftale hos en af jer. Hvem kunne det mon være du kunne spørge om i skal lave noget i frikvarteret sammen?

Hvis du synes det er svært kan du fx spørge din lærer om i kan spille/lege noget i skolen som du synes er sjovt og på den måde finde ud af hvem der synes det samme som dig.

Jeg kan mærke du er en sej og stærk pige som godt tør sige højt hvordan du har det og hvad du kan lide, så jeg tror på at du finder nogle at være sammen med. Måske tager det noget tid, men det er værd at vente på.

Jeg krydser fingre for dig og tror på du kan. Hvis du har brug for det en anden gang så skriv endelig igen.

Varme Kram fra

BørneTelefonen

læs mere om skoleskift

Tænker du på at skifte skole eller skal du snart skifte skole? Der kan være mange grunde til, hvorfor du vil skifte skole. Nogen børn skifter f.eks. skole, hvis de bliver mobbet eller ikke føler, at de passer ind i klassen. For andre handler det mere om undervisningen, og de har enten brug for mere hjælp eller flere udfordringer.

Det er en stor beslutning at skifte skole, og det er vigtigt, at du får talt med nogen om det. Måske er du usikker på, om et skoleskift er noget for dig? Måske har du brug for hjælp til at tage beslutningen? Det kan også være, du ikke helt ved, hvordan et skoleskift fungerer.

Hvis du snart skal skifte skole, kan det være du tænker over, hvordan du får sagt ordentligt farvel til dine gamle klassekammerater. Eller hvordan du får venner i den nye klasse.

Få svar på spørgsmålene om skoleskift og få en masse råd om, hvordan du får det sagt til dine forældre eller lærere. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner i en ny klasse eller læse breve fra andre børn, der går med samme overvejelser.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat