Brev

Skoleskift

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 12 årig pige. 

Det er godt at du skriver herind og får sat ord på sine tanker, følelser og bekymringer. På børnetelefonen taler vi med mange børn og unge som gør sig tanker om dette. Du er derfor ikke alene. 

Jeg forstår godt at det kan være svært at tale med sine forældre, om at man vil skifte skole. Det er en god idé at få hjælp af andre til at tage beslutningen om at skifte skole. Som du selv har skrevet, kan du både snakke med en lærer og dine forældre om det, men du kan også prøve at snakke med en ven eller veninde. Måske kender du nogen, som har prøvet at skifte skole? Du kan eventuelt tale med dem om deres tanker.

Det er modigt af dig, at du har sagt det til en vikar og to gode veninder. Som din vikar fortæller, kan der holdes et møde. På den måde kan I finde ud af om problemerne kan løses i klassen eller om det er bedst at skifte skole. Det er vigtigt at I kun holder mødet, hvis du har lyst. 

Du skriver at du ikke ved hvordan du skal fortælle til dine forældre, at du vil skifte skole. Du kan eventuelt tale med dem over aftensmaden. Du kan fortælle, de grunde som du skriver her i brevet? Du kan også læse dit brev op for dine forældre? På den måde kan det være nemmere at starte samtalen. Det kan være dine forældre kan hjælpe dig med at finde ud af hvad der er det rigtige for dig. 

Du kan få hjælp til at formulere dine tanker om skoleskift her. Nogle børn oplever en følelse af ikke at blive taget alvorligt, når de nævner skoleskift. Hvis du kender til den følelse, så prøv at bruge et af vores værktøjer til at skrive ned, hvad du oplever.  

Der kan være mange forskellige grunde til, at man har lyst til at skifte skole. Nogle børn skifter f.eks. skole, hvis de har en generel følelse af ikke at passe ind i klassen. For andre handler det om at ville skifte skole på grund af et bestemt problem, der er opstået. 

Det er ikke altid, at et skoleskift vil være den bedste løsning. Måske problemet kan løses uden det bliver nødvendigt? Husk på, at dine lærere har ansvaret for, at du har det godt i klassen. Det er også hele klassens ansvar at skabe et godt fællesskab med plads til alle. Ikke kun dit.

Prøv at tænke over, hvad du synes fungerer godt på din skole, og hvad der fungerer mindre godt. Hvis du får skrevet de gode og dårlige ting ved din skole ned på en liste, kan det hjælpe dig med at samle tankerne, så de ikke bliver overskuelige inde i hovedet. Det kan også hjælpe dig med at få et overblik over, hvad du ønsker skal blive bedre på en ny skole. Når du laver listen, så husk på, at du ikke bare skifter én dårlig ting ud. Hvordan ville du have det med at skifte både dine klassekammerater, lærerne og fagene?

Jeg ønsker dig det bedste. 

Du er altid velkommen til at skrive igen, eller ringe til en voksen på BørneTelefonen på 116111 – her sidder en voksen klar til at lytte og hjælpe.

De bedste hilsner BørneTelefonen.

læs mere om skoleskift

Tænker du på at skifte skole eller skal du snart skifte skole? Der kan være mange grunde til, hvorfor du vil skifte skole. Nogen børn skifter f.eks. skole, hvis de bliver mobbet eller ikke føler, at de passer ind i klassen. For andre handler det mere om undervisningen, og de har enten brug for mere hjælp eller flere udfordringer.

Det er en stor beslutning at skifte skole, og det er vigtigt, at du får talt med nogen om det. Måske er du usikker på, om et skoleskift er noget for dig? Måske har du brug for hjælp til at tage beslutningen? Det kan også være, du ikke helt ved, hvordan et skoleskift fungerer.

Hvis du snart skal skifte skole, kan det være du tænker over, hvordan du får sagt ordentligt farvel til dine gamle klassekammerater. Eller hvordan du får venner i den nye klasse.

Få svar på spørgsmålene om skoleskift og få en masse råd om, hvordan du får det sagt til dine forældre eller lærere. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner i en ny klasse eller læse breve fra andre børn, der går med samme overvejelser.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat