Kære dreng på 13 år
Tak for dit brev. Jeg kan fornemme, at du har tænkt rigtigt meget over, om du skal flytte skole nu, fordi det går fagligt dårligt, eller om du skal vente til efter din konfirmation. Og det kan jeg sagtens forstå. Det er også en svær beslutning.
Det er også helt forståeligt, at du bliver lidt trist over, at du så ikke kan komme med til Italien eller være med til det store skuespil. Men hvor er det godt, at du så skriver til vores brevkasse. Jeg vil meget gerne prøve at hjælpe dig lidt videre.
Du skriver, at du gerne vil vide, om du stadig skal have samme præst, og om du overhovedet skal konfirmeres, hvis du skifter skole. Her kommer jeg til at tænke på, at den person, som i virkeligheden bedst ved det, er din præst. Har du mon overvejet at spørge ham eller hende?
Jeg ved, at det kan være meget forskelligt, hvordan man vælger at gøre det. Nogle gange kan man godt blive konfirmeret sammen med det hold, man allerede går på – også selvom man skifter skole. Andre gange flytter man hold, så man går sammen med den nye klasse.
Det kan også være, at du selv kan være med til at bestemme, hvor du kan gå til konfirmationsforberedelse henne. Det synes jeg bestemt, at du skal tale med din præst om. Måske er det også noget, som du kunne tale med dine forældre om?
For mange hjælper det at få talt det igennem med sin mor eller far. Det kan være, at de kan hjælpe dig med at finde ud af, hvilke muligheder du har. Og så behøver du heller ikke at gå med de tanker og overvejelser helt for dig selv.
Jeg forstår godt, at du gerne vil med til Italien og synes, at det kunne være fedt at opleve. Og jeg kan sagtens følge dig i, at det ville være trist at gå glip af det store skuespil næste år.
Jeg tror dog, at det er vigtigt, at du mærker efter i dig selv, hvad du mest har lyst til. Måske kan dine forældre også hjælpe dig lidt på vej med det?
Nogle gange kan det også være godt at skrive sine overvejelserne ned. Du kan for eksempel lave en liste med gode og dårlige ting ved at flytte nu – og ved at vente med at flytte. Har du mon prøvet det? Det virker i hvert fald for nogle børn og unge. Måske det også ville hjælpe dig lidt på vej.
Jeg tænker i hvert fald, at det kunne være godt for dig at tale med din præst eller dine forældre om det, så du ender med en beslutning, som du bliver glad for.
Det er virkelig sejt, at du deler dine tanker med BørneTelefonen, men jeg håber også, at du vil dele dem med en af de voksne, så du ikke skal gå helt alene med det. Det er en svær beslutning at stå med selv.
Kærlig Hilsen BørneTelefonen
