Kære pige på 12 år
Jeg tror, at de fleste er ved at være grundigt trætte af at være virtuelt i skole. Måske har du nogle gange lyst til bare at lukke øjnene og først vågne op igen, når hverdagen atter er normal?
Når verden pludselig forandrer sig, så er der mange nye udfordringer, man skal overkomme og vænne sig til.
Noget af det bryder man sig ikke om, og andet går egentlig fint nok. Har jeg ret?
Det gælder både for jer elever og for lærerne, der skal prøve at finde en facon, der virker godt.
Jeg kan sagtens forstå, at du føler det grænseoverskridende at filme dig selv, mens du laver øvelser. Især kan det være sårbart at gøre det alene. Man kan komme til at føle sig både dum og uperfekt, og det er i hvert fald ikke motiverende.
Jeg kan desværre ikke skrive til nogen for at få dem til at ændre på tingene. Men jeg kan hjælpe dig med at finde ud af, hvad du selv kan gøre for at løse problemet.
Det er din skoleledelse og dine lærere, der beslutter, hvordan tingene skal være på din skole. Derfor er det dem, du skal tale med.
Du kunne fx skrive til dine idrætslærere og fortælle, hvordan det føles at lave disse film. Og så kunne du spørge, om man kunne gøre noget andet i stedet for.
Du kan også tale med din klasselærer om det, hvis det er svært at få talt med idrætslærerne, eller hvis du oplever, at de ikke lytter.
Det hjælper nogle gange at få andre trygge voksne til at hjælpe én, hvis man føler sig presset i en ubehagelig situation.
Måske kan dine forældre endda hjælpe dig med at få taget kontakt.
Hvis disse ting ikke hjælper, kan du også tage kontakt til Elevrådet på din skole og spørge, hvad de synes om det. Måske kan de gå videre med det til skolebestyrelsen, hvis de vurderer, at problemet fylder meget for et flertal af eleverne på skolen.
Kameraet i den daglige undervisning tror jeg desværre, at du må acceptere, fordi det er en erstatning for at gå normalt i skole.
Hvis man ikke behøvede at have kameraet tændt, kunne man komme til at falde i søvn igen, uden at nogen opdagede det – og heller ikke en selv. Og pludselig kom man til at pjække fra skole, uden at det var meningen.
Det er også nemmere at fokusere, hvis man har noget at kigge på, når man bliver undervist.
Hvis du forestiller dig, at alle havde slukket kamera – også dine lærere – tror du så ikke, at det ville blive endnu mere kedeligt og svært at holde fokus?
Det er ret betydningsfuldt at kunne se hinanden, når man er isoleret, som I er nu. Det betyder meget at kunne se smil og øjne og alt.
Det er også vigtigt for følelsen af stadig at have et “normalt” liv, selvom alt er lukket, at man står op og gør sig klar til noget hver dag.
Ellers flyder tingene let sammen, og så kan man komme til at føle sig temmelig trist og ensom. Sådanne følelser kan komme snigende.
Dine lærere har ansvaret for jer alle sammen i skoletiden. Derfor er det vigtigt, at de kan se jer.
Som elev har man også en forpligtelse (selvom det er irriterende) til at være skoleklar på det tidspunkt, hvor klokken normalt ringer ind.
Derfor ville det være lidt mærkeligt, hvis man ikke var stået helt op, når man havde time. Synes du ikke?
Lad os håbe, at der ikke går så lang tid, inden hverdagen bliver normal igen, så man kan komme i skole og på arbejde som normalt. Det tænker je, at vi alle har brug for.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
