Kære du,
Mange tak for dit brev, hvor du skriver, at du er bange for at blive voksen og nervøs for om du kan klare gymnasiet og universitetet. Din bror får høje karakterer, og du er nervøs for, at dine forældre bliver skuffet, hvis du ikke får de samme karakterer. Er det rigtigt forstået?
Det er godt, at du har valgt at skrive herind til os. Karakterer bliver omtalt rigtigt meget, så jeg tænker ikke det er en rar følelse at blive konfronteret med dine bekymringer på den måde.
Pres i skolen
Jeg læser, at du er bange for at blive ældre, fordi der er nogle forventninger og et pres om, hvordan man skal klare sig i skolen, gymnasiet og på universitetet. Der er faktisk rigtig mange børn og unge, som skriver til os, fordi de oplever et meget stort forventningspres. Nogle gange kan det pres påvirke en så meget, at man bliver ked af det, får ondt i maven, ikke kan sove om natten – har du mon oplevet det?
Skolen skal helst være et sted, hvor man kan lære en masse, møder forskellige mennesker, finder interesser og meget mere. Det er også i skolen, at der er tid og plads til at fejle. For hver fejl vi laver, lærer vi faktisk noget nyt. Som mennesker er vi nemlig ikke perfekte, og vi kan ikke alt – selvom vi rigtig gerne vil. Derfor håber jeg også, at du kan vise dig selv omsorg og være tilgivende overfor dig selv.
Når du en dag får dine første karakterer, håber jeg, at du vil tænke på dem som en rettesnor eller guide, der kan fortælle dig, hvordan du har forstået et fag eller en opgave. Jeg forstår godt, hvorfor karakterer betyder meget – det ville være underligt, hvis du var fuldstændig ligeglad. Derfor forestiller jeg mig også, at du er en dygtig og arbejdsom person, som gerne vil gøre det rigtige. Og det er jo nogle gode kvaliteter, så det skal du selvfølgelig holde fast i.
Har du mon tænkt over de ting du er god til eller interesseret i? Nogle gange kan bekymringerne for karakterer eller skolen fylde så meget, at der slet ikke er plads til at tænke på alle de ting man elsker. Kender du mon den følelse? Måske vil du opleve, at det kan fjerne lidt fokus fra de tunge tanker, hvis du har nogle ting udenfor skolen, som du glæder dig til? Det kan være en hobby eller en fritidsaktivitet, som du går til?
Hvem kan hjælpe?
Har du mon snakket med dine forældre om det? Jeg tænker ikke, at det er let at snakke om, fordi du netop er bange for, at de vil blive skuffet. Men dine forældre har ansvar for, at du har det godt. Det betyder, at de skal sørge for, at du trives og er glad.
Derfor tænker jeg også, at det kan være en god ide, hvis de ved hvordan du har det. Det er måske også rart for dig at vide, at hvis du oplever at få en karakter du ikke er glad for, at du altid kan sige det til dine forældre. De kan måske trøste dig, opmuntre dig eller måske komme med nogle gode råd? Det kan endda også være, at de kan relatere?
Du kan også snakke med din bror om det, hvis det måske er lidt lettere til at starte med? Det kan være, at han måske også har oplevet at være presset i skolen. Måske kan du spørge om, han vil hjælpe dig med at snakke med jeres forældre?
På vores hjemmeside har vi en guide til, hvordan man fortæller noget som er svært. Den finder du her. Det kan måske være en god ide at skrive ned, det du gerne vil sige – lidt ligesom du har gjort i brevet, som du har skrevet til os.
Jeg håber, at du kan bruge mit brevsvar til at finde lidt ro i din situation og kan vise dig selv omsorg. Det fortjener du! Du kan altid skrive herind igen eller ringe på 116111, hvis du hellere vil tale med en rådgiver.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen