Kære 13-årige du
Tak for dit brev. Nu ved jeg ikke, om det var meningen, det skulle sendes til den del af brevkassen, hvor du får et svar fra en voksen. Hvis du hellere vil have et svar fra andre børn, så er du meget velkommen til at sende det igen.
Jeg vil i hvert fald rigtig gerne give dig et svar, så det får du her.
Allerførst må jeg sige, at du er helt vildt god til at give udtryk for dine tanker og følelser. Det fortæller mig, at du er en dreng, der både tænker på andre og gerne vil passe på dig selv.
Det er nogle gode styrker, du kan bruge til at få andre til at hjælpe dig endnu bedre på vej.
Jeg bliver glad for at læse, at dine forældre støtter dig, når det er svært. De hjælper dig også med at finde ud af, hvordan al den skæld ud kan stoppe.
Der er ingen, som synes, det er rart at blive skældt ud. Jeg har talt med rigtig mange unge, som fortæller, at de kan føle sig så misforståede, når de får skæld ud.
De kan blive så kede af det, fordi de bare gerne vil gøre det godt – men så får de alligevel bare at vide, at det ikke er godt nok. Jeg ved ikke, om det også er sådan, du har det nogle gange?`
Du fortæller, at du mest får skæld ud, når du er langsom eller falder i staver. Egentlig er det slet ikke i orden, at du får skæld ud over det, for det er ikke noget, du som sådan selv er skyld i. Det er noget, din krop vælger at gøre. Kan du følge mig?
Derfor er det heller ikke “dig”, der er problematisk. Det er ”situationen”, der er problematisk. Det er så vigtigt for mig at sige.
Det er aldrig ”dig”, der er et problem. Problemet er, at skolen ikke er lavet til alle. De er fx svært at gå i skole, hvis man er et menneske, som gerne vil give sig god tid til at løse opgaver. Det er desværre ikke altid en mulighed i skolen. Det kan også være svært at gå i skole, hvis man gerne vil røre sig meget og være aktiv, fordi vi skal sidde meget stille i skolen.
Du er slet ikke den eneste, som kan have svært ved at ”passe ind i skolekassen.” Det er der mange børn, som ikke gør – og det er ikke børnenes skyld. Det er skolen og lærerne, som skal sørge for, at det er rart for alle at være i skolen.
Jeg tænker på, om du og dine forældre mon har haft møder med dine lærere? Det kan være, I allerede har haft det, men mon ikke det er en god idé snart at holde et møde igen?
Dine forældre kan hjælpe dig med at sige til lærerne, I gerne vil have et møde. Når I så skal til møde, så kan du have skrevet et brev, som du læser højt for dine forældre og lærere.
I brevet kan du skrive det, som du har skrevet til mig; hvordan du bliver ked af at få skæld ud, hvordan det er virkelig svært for dig at blive hurtigere og ikke falde i staver – men at du prøver alt, hvad du kan. Hvordan det er vigtigt for dig at forklare lærerne, at du virkelig gerne vil have det bedre.
Du kan også skrive, at du faktisk har skrevet til BørneTelefonen, fordi det fylder så meget for dig. Du kan også tage mit svar til dig med til mødet. Kunne du have mod på alt det?
Jeg foreslår det, fordi du er virkelig god til at skrive. Du skriver så tydeligt, hvordan det er at være dig. Det kan tit hjælpe for voksne at have det på skrift. Så kan de på en måde bedre forstå det. Så kan de også gemme brevet og tage det frem, når de lige har glemt, hvordan det er at være dig.
Du spørger også, hvad der kan hjælpe på din koncentration. Måske du har snakket med psykologen om det også?
Et par små råd fra mig er, at du kan få dine forældre til at købe en ”koncentrationsbold” eller en ”stressbold.” Det er en lille bold, du kan klemme rigtig hårdt, når du bliver sur/ked af det/falder i staver. Den kan også hjælpe dig med at holde fokus, når du skal løse en opgave.
Du kan måske også snakke med din lærer om, hvor du sidder henne i klassen, og hvem du sidder sammen med. Selvom det er lidt irriterende, kunne det måske hjælpe, at du sad helt oppe foran i en længere periode.
Det kan også være, du kunne have nogle små grønne og gule kort, som du kunne lægge på bordet for at fortælle din lærer, hvor godt du har det. Hvis du lægger et gult kort, så ved din lærer, at du er lidt presset og skal have ekstra støtte eller en lille pause. Kunne det give mening?
Måske din klasselærer eller en AKT-lærer på skolen har en masse andre forslag.
Jeg håber, du har kunnet bruge mit brev til dig. Du er så god til at fortælle, hvordan du har det. Jeg håber virkelig, du får brugt den evne til at råbe de voksne op i et brev, du skriver til dem. Jeg tror på, du kan!
Hvis det er svært at gå i gang, kan det være, du kan bruge vores brevguide her: Skriv det til nogen
Du skal vide, at du altid kan ringe til os på 116111. Så skal vi nok komme med endnu flere idéer og hjælp til, at du kan få det bedre.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
