Kære Sidsel
Tak for dit brev. Når du skriver en ansøgning, så er det vigtigt, at du får forklaret hvem du er, hvad du kan lide at lave, hvad du bruger din fritid til og hvad du ellers synes, der er vigtigt i dit liv. Det er også meget vigtigt, at du får forklaret, hvorfor du er interesseret i at søge stillingen, og hvorfor du bare er den allerbedste, som Bilka kan ansætte. Du skal selvfølgelig afslutte med at skrive, hvordan de kan fat i dig, adresse, telefon og mail.
Når du har skrevet ansøgningen, så vil det være en god ide at aflevere den personligt ude i Bilka. Spørg i informationen, om du kan komme til at tale med lederen af den afdeling, som du søger en stilling i. Måske kan det være en god ide at ringe derud i forvejen, og aftale et tidspunkt med vedkommende, så du er sikker på, at han/hun er på arbejde, når du kommer med din ansøgning.
Bilka linker selv til denne side, hvis man vil have hjælp til at skrive en ansøgning. Måske kan det også være en hjælp for dig.
http://www.fritidsjob.dk/hjaelp-til-fritidsjob
Når du har skrevet din ansøgning, vil det være en god ide at få en voksen til at læse den igennem.
Jeg håber, du kan bruge det til noget - og held og lykke :-)
Kærlig hilsen BørneBrevkassen