Kære 15-årige pige
Tak for dit brev, hvor er det godt du skriver ind til os. Det er absolut ikke noget du kan fikse selv, det skal du have hjælp til. Derfor er det så fint du skriver ind til os, så du ikke får det endnu mere dårligt.
Deling af billeder
For det første vil jeg fortælle dig, at det på ingen måde er i orden at tage billeder af andre mennesker, som ikke har givet lov til det. Og det er slet ikke i orden at dele disse billeder med andre.
Man må faktisk kun dele billeder af andre, hvis man har fået lov til det. Særligt billeder, der er krænkende, seksuelle eller private. Det gælder både deling på sociale medier og privat, for eksempel via SMS. Det kan faktisk være strafbart/ ulovligt at dele billeder uden tilladelse.
Det lyder rigtig ubehageligt, at de tager ‘grimme’ billeder og sender rundt. Billederne, tænker jeg faktisk kan betegnes som krænkende billeder, da de bruges til at udstille dig på en negativ måde – og det er bare slet ikke i orden.
Jeg kan virkelig godt forstå, at det er svært at se bort fra. Jeg forestiller mig, at det måske også giver andre svære følelser, der gør det rigtig hårdt for dig, at være i skolen, hvor alt det her sker. Det er bare min tanke, måske du kan genkende det?
Billeddelingen skal stoppes – og du skal have hjælp!
Jeg synes også, at det du beskriver lyder som mobning. Når nogen driller, er det for sjov. Men hvis nogen ikke stopper med noget tarveligt, men bare bliver ved, holder en udenfor og ikke hører på dig – så er det mobning.
Du skriver, at dine interesser ikke er særligt “normale” og dem, der har de samme interesser som dig, ikke virker interesseret i at være venner med dig.
Det lyder som om, at du prøver at finde forklaringer på, hvorfor de andre gør, det de gør. Det forstår jeg godt. Nogle gange kan det være lettere at pege fingre på sig selv. Men jeg får bare lyst til at sige, at der ikke er nogle interesser, der gør det okay, at de andre tager billeder og deler dem.
Mange kommer til at føle, at de bliver holdt udenfor pga. den person, de er. Men du har ret til at være den du er – og i skolen skal der være plads til forskellighed. Det er derfor ikke din eller dine interessers skyld, at du bliver mobbet. Men det er dig, det går udover.
Jeg har fundet den her side til dig. På siden er der gode videoer, der forklarer, hvad mobning handler om, og hvorfor det opstår. Jeg håber, at det kan hjælpe dig med at indse, at det ikke er din skyld.
Ikke at komme i skole
Jeg forestiller mig, at du nogle gange må føle dig lidt alene i skolen. Det ved jeg ikke om jeg har ret i. Men hvor er jeg bare glad for, at du har en god ven på en anden skole.
Jeg forstår godt, at det er mega svært at komme afsted og blive på skolen – også selvom dine forældre forsøger at hjælpe.
Mange, der oplever billeddeling og mobning, beskriver, at lysten til at gå i skole langsomt bliver mindre og mindre.
Mange, oplever også at det påvirker deres selvværd og selvtillid, men også deres overskud. De bruger rigtig meget energi på at være i et fællesskab, der ikke føles rart. Hvis det er sådan, har man brug for hjælp.
Jeg bliver lidt nysgerrig på hvad skolen siger til at du ikke kommer.
Når man er i skole, har man ret til tryghed og omsorg. Skolen skal nemlig være et trygt og rart sted at være. Og det er de voksne som har ansvaret for, at det bliver det.
Er det mon noget I har snakket med skolen om? Det er vigtigt, at de forstår, hvor utrygt et fællesskab, der er på din skole – og det måske faktisk er derfor, at du har så svært ved at blive derovre. Hvis du altså kan genkende det.
Skolen skal hjælpe dig og dine forældre med at lave en plan, så det bliver nemmere og mere rart at være på skolen. Du kan få hjælp til at få fortalt om mobningen her.
Dine forældre
Det er godt nok nogle barske ting at få smidt i hovedet, at børn som dig er grunden til at mange forældre går fra hinanden, eller at du aldrig bliver til noget, og at du kun tænker på mig selv. Det må ikke være nemt.
Måske er dine forældre lige så fortvivlede som dig og prøver at hjælpe dig så godt de kan, men det er stadig ikke i orden at sige sådan nogle ting – lige meget hvor sur eller presset man er.
Du gør alt, hvad du kan for at komme i skole – det ser jeg. Og jeg mærker, at du tager meget ansvar. Både for det du oplever i skolen, men også for din familie. Jeg kan godt forstå, hvorfor. For det lyder også lidt som om, at dine forældre kommer til at give dig rigtig meget ansvar for at løse et problem, som måske slet ikke kan løses alene. Nemlig mobning.
Det er vigtigt, at du ved, det ikke er dit ansvar, at der er trygt og rart at være hos dine forældre, ligesom det heller ikke er dit ansvar at være i en skole, hvis det er virkelig ubehageligt at være der.
Mon dine forældre har forstået, hvor svært det er for dig, at være derovre? Har du mon fortalt dem om den billeddeling du oplever, og at du faktisk ikke føler, at du har venner på skolen?
Selvom du er 15 år, er det altid også de voksnes ansvar at sørge for, at du føler tryg, velkommen og glad derhjemme og i skolen. Derfor må du også gerne bede om hjælp, når du har brug for det.
Du kunne måske sætte dig ned sammen med dine forældre, en dag, hvor der er god tid. Sige til dem, at der er noget du gerne vil snakke med dem om og spørge, hvornår de har tid.
Du kan også vise dem dit fine brev herind til og mit svar. Måske kunne det være startskuddet til at få en rigtig god snak om hvordan de OG skolen kan hjælpe dig bedst muligt.
Jeg håber du kan bruge mine råd. Jeg forstår virkelig godt, hvis det måske føles helt håbløst nogle gange, men det kan blive bedre!
Det ved jeg fra de mange andre breve, jeg har læst. Når de voksne tager ansvar og hjælper, kan fællesskabet blive bedre. Og selv, hvis du mærker, at du har brug for et andet fællesskab, så er der andre skoler og muligheder, for at finde et godt og trygt fællesskab til dig.
Skriv tilbage og fortæl os, hvordan det gik, da du talte med dine forældre. Hvis det ikke føltes rart, er der andre muligheder for hjælp. Dem kan vi tale sammen om.
Vi har altid åbent – også om natten. Skriv eller ring til os på 116111.
Kærlig hilsen BørneTelefonen
