Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Betaget af lærer

Hej Bb.

Jeg er en pige på 11 år.

For ca. et halvt år siden døde min bedste veninde. Og sammen tid fik vi en ny lærer L. Hun trøstede mig et par gange. Og nu er jeg nærmest betaget af hende man kan godt sige nærmest forelsket.

Hun har ikke været anderledes end min andre lærer de har også trøstet mig og al det. Men hver gang hun er tæt på eller rør mig bliver jeg helt varm indeni. Og hver gang hun bare skriver til mig om nogle lektier eller sådan noget tænker jeg at det kun er til mig selv om alle andre i min klasse har fået den.

Jeg er heller ikke så glad for de fag vi har hende i. Alle og jeg mener virkelig alle andre i klassen synes at hun er dum og højtråbende. Og det er heller ikke fordi at hun er bedre eller sødere end de andre lærer at jeg er betaget i hende.

Kan i hjælpe mig med at finde ud af hvad det er for noget og hvorfor jeg føler sådan??? Er det normalt?????

Kh. Hende der er mærkelig 🙂

Pige, 11 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære du

Tak for dit brev. Allerførst så vil jeg sige, at det er trist, at høre, at din bedste veninde er død. Først og fremmest, så vil jeg sige til dig, at jeg kan godt forstå, hvorfor du har varme, positive følelser over for den lærer, som har, hjulpet og trøstet dig, da du havde det svært.

Jeg tænker, at det ikke er mærkeligt, at du føler, du er blevet betaget af din lærer, for hun har lyttet til dig og været der for dig. Det er altid dejligt, når man møder et hjælpsomt følsomt menneske, som har forstået, hvad der sker med en og hvad man har brug for. Det har du, og det skal du være glad for.

Der sker tit det, at man kan blive meget glad for, ja nærmest forelsket i den person, som har hjulpet én i vanskelige situationer. Det kan fx være ens lærer, en læge eller en psykolog, der har formået lige at være der for en på den rigtige måde.

Selvom de andre i klassen ikke kan lide jeres lærer, så er det som sagt helt forståeligt og ok, at du synes, hun er en dejlig lærer. For du har nogle andre erfaringer og oplevelser med hende. Det er som sagt helt normalt, at du tænker, som du gør. Jeg tænker egentlig, at du har været heldig, at der var en voksen, der forstod, at du havde det svært, dengang din veninde døde.

Hvis du får brug for at tale mere om dit forhold til din lærer, så er du altid velkommen til at ringe på BørneTelefonen på 116 111, Det er gratis at ringe.

De bedste ønsker fra BørneBrevkassen

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Skole og efterskole Andre der hjælper

Uddannelsesguidens eVejledning

Vejledning om uddannelse og job
Læs mere

Har du eksamensangst? Få flere gode råd her

Måske har du tanker som: Hvordan undgår jeg eksamensangst? Hvordan skal jeg forberede mig inden min eksamen? Er der øvelser til eksamensangst? Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan huske, hvad jeg skal sige?

 

Måske du kender at nervøsiteten vokser sig så stor, at den nærmere bliver til en eksamensangst? Så er det vigtigt, at få talt om det med nogen.

 

Her på siden kan du få gode råd til at få dine katastrofetanker ud af hovedet, lægge en plan for, hvordan du forbereder dig, prøve vejrtrækningsøvelsen eller læse andre børns breve.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat