Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Skilsmisse og depression

Hej brevkasse

Jeg er en pige på 18 år, der lige nu har en meget rodet familie.
Sidste år fandt vi ud af, at min far havde set en kvinde i flere år. Min mor er selvfølgelig sønderknust, og efter min søster og jeg fik det at vide, bad hun ham om at forlade huset i nogle dage.
Efter dette aftalte de, at de ikke skulle se hinanden i nogle måneder, så de begge kunne finde ud af, hvad de ville nu. I de måneder så jeg kun min far én gang.
Nu er der gået de tre måneder. Min far holdte jul med os. Efter nytår ville mine forældre snakke med mig og min søster. De havde besluttet sig for at blive skilt. Selvom man nok har set det komme, er det stadig som om ens liv bare bryder sammen.
Min far er ikke særlig god til at snakke om følelser eller generelt, om hvad der er sket. Derfor har jeg stort set kun “informationer” fra min mor. Nu må min far ikke være i huset, kun når min mor er væk i et par dage hver måned. Det er rigtig hårdt, da jeg ikke er sikker på, hvornår jeg ser min far igen.
Jeg går i 2.g, og min familie og jeg flyttede til en ny by, før jeg startede på gymnasiet. Så det var også en stor omvæltning.
At det sker nu, hvor det er det hårdeste år rent fagligt gør det det ikke nemmere. Ud over det sker der også rigtig meget i min klasse lige nu.
Jeg har tænkt i et par måneder nu, om jeg er ved at få en depression / stress eller noget lignende. Jeg kan ikke sove, jeg har hovedpine, jeg spiser mere end jeg plejer, jeg kan ikke koncentrere mig i længere tid osv.
Når min mor så gerne vil snakke med mig om det, der er sket, føler jeg, at hun glemmer, at jeg er hendes datter og ikke veninde. Hun fortæller nemlig nogle gange nogle ting, som jeg ikke har brug eller lyst til at høre. Da jeg har stadig har brug for at kunne se min far, som min far.
Jeg har før snakket med hende om det, men det bliver bare ikke rigtigt bedre. Nu ved jeg ikke, hvad der kommer til at ske i fremtiden, da min søster gerne vil tilbage til vores gamle by, hvor jeg derimod gerne vil afslutte og blive student i denne by på dette gymnasium. Vi har snakket om, om de så skal flytte tilbage, og jeg så skal blive boende selv. Det har jeg sagt til dem, at det er jeg ikke klar til, og jeg har heller ikke lyst, da jeg har brug for tryghed i sær nu. Hele min familie og jeg går og er kede af det, og jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Når jeg er i skole, har jeg en facade på, når jeg er hjemme, har jeg også en facade på, da jeg ikke har lyst til at belaste min mor endnu mere.
Her forleden lagde jeg også mærke til, at min mor havde fjernet alle billeder af min far. Også dem hvor min søster og jeg er på. Jeg ved godt, at det sikkert gør rigtig ondt på hende, at se på billeder af ham lige nu, men at hun lægger dem helt væk, (jeg ved ikke, hvor de er) gør ondt på mig, da det er som om, hun bare vil viske ham ud af vores liv.
Jeg har fortalt min mor, at jeg er bange for, jeg er ved at få en depression eller stress, men hun siger bare, at unge i dag bruger de ord forkert, så hun tror ikke på mig. Derfor føler jeg ikke, at det er rigtigt, samtidig med at jeg kan mærke, at jeg har brug for hjælp.
Jeg ved ikke, hvordan jeg skal håndtere det hele overhovedet! Jeg er så fortvivlet. Jeg føler, jeg skal passe på min yngre søster, så hun mærker så lidt som overhovedet muligt (hun er 16). Jeg har bare altid været beskyttende.

1000 tak for hjælpen på forhånd!
Undskyld for det rodet setup…

Pige, 18 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 18 år

Tusind tak for dit meget detaljerede og og velskrevne brev. Det er tydeligt for mig, at du på nuværende tidspunkt befinder dig i en situation, som har lagt sig som en tung “dyne” henover jeres familie. En dyne som gør det svært at få luft, og som tynger dig meget lige nu.

En skilsmisse er altid en stor sorg for hele familien. Det er samtidig en kompleks sorg, fordi den kan føles forskellig for de enkelte familiemedlemmer. Alle har hver deres perspektiv at se skilsmissen fra, og det kan gøre det hele lidt mere uoverskueligt.

Som du fortæller, er din mor ulykkelig og prøver på sin egen måde at få det bedre hurtigt. Det sker så lige nu ved, at hun udelukker jeres far fra hjemmet (og tildels jeres liv), fjerner alt der kan minde hende om ham osv. Set udefra er det en helt naturlig reaktion, når man føler sig svigtet, som hun med stor sandsynlighed gør.

Når det så er sagt, så har disse handlinger en særlige effekt på dig – og på din søster. Du skriver selv, at det gør ondt på dig, fordi det føles som om “hun bare vil viske ham ud af vores liv”. Og du har helt ret. Lige nu ønsker hun ham visket helt ud fra sit liv. Men hendes liv er jo også jeres, i den forstand at I bor sammen og har en fælles familiehistorie.

Dit beskyttergen og omsorgsfuldhed overfor din lillesøster kan få dig langt, men kan også føles som en byrde på dine skuldre. Du skriver, at du allerede har talt med din mor om dine tanker flere gange, og at I også er i dialog omkring, hvad der skal ske ift. flytning eller ej, skoleskift osv. At du så samtidig fortæller, at hun nogle gange i disse samtaler glemmer at se dig som sit barn og ikke sin veninde, gør mig bekymret.

For selvom det er en naturlig reaktion fra din mors side, så efterlader det dig i en position, hvor du til tider måske føler dig lidt fanget eller magtesløs. Du ønsker ikke at belaste din mor mere, men du ønsker samtidig ikke flytte gymnasium, “slå hånden” af din far eller noget helt tredje. Jeg fornemmer, at du egentlig har rigtig meget brug for at finde en form for “ro”, så du kan forsøge at fokusere på det skoleår der er igang – og ikke mindst det sidste gymnasieår, der venter forude. Det kan jeg virkelig godt forstå.

Når ens trygge base bliver revet væk under en som et tæppe – ja, så falder man, man slår sig og man har brug for tid til at ømme sig. Giver det mening? Lige nu beskriver du, at have en facade oppe uanset om du er i skole eller hjemme. Det tager enormt meget energi, for hvor kan du lade op? Hvor og hvornår kan du få lov at sætte dig ned og sørge, over den skilsmisse som har ændret din familie? Det er vigtigt, at du også har en plads i alt det her.

Hvor meget taler dig og din søster om det? Du skriver, at du gerne vil skåne hende, så hun “mærker så lidt som muligt”. En naturlig og omsorgsfuld tanke og trang. Men måske har I to i virkeligheden mest brug for at være sammen om “at mærke”? Det er ikke forkert at turde være lidt i sådan en sorg. Heldigvis har I hinanden.

At lægge låg på sine følelser vil oftest ende med et udbrud eller nedbrud senere hen. Forestil dig en cola, som du ryster. Du lader den stå lidt, og så ryster du den igen. Og en dag så sker der noget, der får læsset til at vælte. Du åbner cola’en, og hvad sker der? En lille ting der “var dråben”, har nu fået åbnet cola’en, som nu sprøjter ud til alle sider. Cola’en her er dine følelser. Giver det mening?

At du har talt med din mor om din bekymring for at være stresset eller deprimeret, er endnu et bevis på, at du har en enorm styrke, selvom du lige nu går i modvind. Det er en fantastisk egenskab, som du aldrig må slippe! Din mors reaktion må du ikke tage for bogstaveligt. Mit bud er, at hun lige nu måske har svært ved at overskue og rumme dine følelser også. Hendes egne fylder måske stadig for meget?

Du må nu mærke efter i maven, hvad der føles som det mest rigtige skridt for dig lige nu. Er det at give plads til sorgen over det skilsmissen har gjort ved din familie? Skal du sørge alene – eller sammen med din søster?
Er det måske at tale med en god veninde om alt det her, og få et andet perspektiv på på den måde?

Du har også mulighed for at dele din situation og dine tanker med din læge. Mange tror at lægen udelukkende er til fysiske smerter. Men hvis ikke man tager sin psyke alvorligt, så kan det på sigt ende med fysiske tegn. Det kan derfor være en godt at få lettet hjertet overfor en professionel også, der måske kan henvise dig videre, hvis der er behov.

Derudover findes der også en særlig skilsmissetelefon. Den kan du læse mere om på vores side her.
Her i Børns Vilkår har vi også en skilsmissebrevkasse for forældre, hvis din mor eller far har behov for sparring eller bare brug for at lette hjertet lidt. Den kan du finde her.

Jeg håber du kan få ro til at følge din mavefornemmelse herfra. Du har i hvert fald modet til at handle, det har du allerede vist. Nu skal du bare finde ud af, hvad din næste handling skal være.

Vi er altid klar til at lytte og hjælpe mere her – eller på 116 111.

Kærlig hilsen

Børnetelefonen

 

Skal din mor og far skilles? Få gode råde her

Hvis ens forældre skal skilles, kan man opleve at have mange forskellige følelser. Måske man bliver bange og nervøs, det kan også være man bliver rigtig ked af det eller vred og nogen oplever også lettelse, hvis ens forældre har skændes meget. Man kan også sagtens opleve at have alle følelserne. Måske hverdagen pludselig ser anderledes ud og derfor tager det tid at vænne sig til, at mor og far bor hver for sig

Det er vigtigt at sige, at det aldrig er børnenes skyld, når forældre vælger at blive skilt.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved at se film om blandt andet, hvad man kan gøre, hvis man har det svært med sin papmor. Du kan også få viden om dine rettigheder eller læse andre børns breve.

Du har en Initiativret

Det betyder, at når du er fyldt 10 år, kan du bede Familieretshuset om at holde et møde med dine forældre, hvis du ikke har det godt med det, der er blevet bestemt i forbindelse med dine forældres skilsmisse. Det kan f.eks. være om, hvor du skal bo, hvor tit du skal se den forælder, som du ikke bor hos eller noget helt andet, som du måske er ked af.

Du kan ringe til Børnenes skilsmissetelefon på telefonnummer 20 60 05 50 eller du kan udfylde blanketten og sende den direkte til Familieretshuset. Print brevet her.

Du kan også få en bisidder fra BørneTelefonen til at hjælpe dig.

Hvis dine forældre er skilt, og du ikke er tilfreds med, hvordan du skal bo, kan du bruge din initiativret

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Spil

Sjitshow

Det er tid til et familiebillede! Men hvem skal have en hundelort på hovedet, og hvem skal have et smækkys? Hvem skal ligne en zombie, og hvem skal være superhelt? Du bestemmer – for det er DIN gakkede familie!

Spil om skilsmisse og om skøre familier

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat