Skilsmisse og depression

Kære pige på 18 år

Tusind tak for dit meget detaljerede og og velskrevne brev. Det er tydeligt for mig, at du på nuværende tidspunkt befinder dig i en situation, som har lagt sig som en tung “dyne” henover jeres familie. En dyne som gør det svært at få luft, og som tynger dig meget lige nu.

En skilsmisse er altid en stor sorg for hele familien. Det er samtidig en kompleks sorg, fordi den kan føles forskellig for de enkelte familiemedlemmer. Alle har hver deres perspektiv at se skilsmissen fra, og det kan gøre det hele lidt mere uoverskueligt.

Som du fortæller, er din mor ulykkelig og prøver på sin egen måde at få det bedre hurtigt. Det sker så lige nu ved, at hun udelukker jeres far fra hjemmet (og tildels jeres liv), fjerner alt der kan minde hende om ham osv. Set udefra er det en helt naturlig reaktion, når man føler sig svigtet, som hun med stor sandsynlighed gør.

Når det så er sagt, så har disse handlinger en særlige effekt på dig – og på din søster. Du skriver selv, at det gør ondt på dig, fordi det føles som om “hun bare vil viske ham ud af vores liv”. Og du har helt ret. Lige nu ønsker hun ham visket helt ud fra sit liv. Men hendes liv er jo også jeres, i den forstand at I bor sammen og har en fælles familiehistorie.

Dit beskyttergen og omsorgsfuldhed overfor din lillesøster kan få dig langt, men kan også føles som en byrde på dine skuldre. Du skriver, at du allerede har talt med din mor om dine tanker flere gange, og at I også er i dialog omkring, hvad der skal ske ift. flytning eller ej, skoleskift osv. At du så samtidig fortæller, at hun nogle gange i disse samtaler glemmer at se dig som sit barn og ikke sin veninde, gør mig bekymret.

For selvom det er en naturlig reaktion fra din mors side, så efterlader det dig i en position, hvor du til tider måske føler dig lidt fanget eller magtesløs. Du ønsker ikke at belaste din mor mere, men du ønsker samtidig ikke flytte gymnasium, “slå hånden” af din far eller noget helt tredje. Jeg fornemmer, at du egentlig har rigtig meget brug for at finde en form for “ro”, så du kan forsøge at fokusere på det skoleår der er igang – og ikke mindst det sidste gymnasieår, der venter forude. Det kan jeg virkelig godt forstå.

Når ens trygge base bliver revet væk under en som et tæppe – ja, så falder man, man slår sig og man har brug for tid til at ømme sig. Giver det mening? Lige nu beskriver du, at have en facade oppe uanset om du er i skole eller hjemme. Det tager enormt meget energi, for hvor kan du lade op? Hvor og hvornår kan du få lov at sætte dig ned og sørge, over den skilsmisse som har ændret din familie? Det er vigtigt, at du også har en plads i alt det her.

Hvor meget taler dig og din søster om det? Du skriver, at du gerne vil skåne hende, så hun “mærker så lidt som muligt”. En naturlig og omsorgsfuld tanke og trang. Men måske har I to i virkeligheden mest brug for at være sammen om “at mærke”? Det er ikke forkert at turde være lidt i sådan en sorg. Heldigvis har I hinanden.

At lægge låg på sine følelser vil oftest ende med et udbrud eller nedbrud senere hen. Forestil dig en cola, som du ryster. Du lader den stå lidt, og så ryster du den igen. Og en dag så sker der noget, der får læsset til at vælte. Du åbner cola’en, og hvad sker der? En lille ting der “var dråben”, har nu fået åbnet cola’en, som nu sprøjter ud til alle sider. Cola’en her er dine følelser. Giver det mening?

At du har talt med din mor om din bekymring for at være stresset eller deprimeret, er endnu et bevis på, at du har en enorm styrke, selvom du lige nu går i modvind. Det er en fantastisk egenskab, som du aldrig må slippe! Din mors reaktion må du ikke tage for bogstaveligt. Mit bud er, at hun lige nu måske har svært ved at overskue og rumme dine følelser også. Hendes egne fylder måske stadig for meget?

Du må nu mærke efter i maven, hvad der føles som det mest rigtige skridt for dig lige nu. Er det at give plads til sorgen over det skilsmissen har gjort ved din familie? Skal du sørge alene – eller sammen med din søster?
Er det måske at tale med en god veninde om alt det her, og få et andet perspektiv på på den måde?

Du har også mulighed for at dele din situation og dine tanker med din læge. Mange tror at lægen udelukkende er til fysiske smerter. Men hvis ikke man tager sin psyke alvorligt, så kan det på sigt ende med fysiske tegn. Det kan derfor være en godt at få lettet hjertet overfor en professionel også, der måske kan henvise dig videre, hvis der er behov.

Derudover findes der også en særlig skilsmissetelefon. Den kan du læse mere om på vores side her.
Her i Børns Vilkår har vi også en skilsmissebrevkasse for forældre, hvis din mor eller far har behov for sparring eller bare brug for at lette hjertet lidt. Den kan du finde her.

Jeg håber du kan få ro til at følge din mavefornemmelse herfra. Du har i hvert fald modet til at handle, det har du allerede vist. Nu skal du bare finde ud af, hvad din næste handling skal være.

Vi er altid klar til at lytte og hjælpe mere her – eller på 116 111.

Kærlig hilsen

Børnetelefonen