Brev

skilsmisse

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære du
Tak for dit brev. Det lyder som en svær situation for dig… Først og fremmest, synes jeg, det er dejligt at høre, at du har et godt forhold til både din mor og far. Når du fortæller, at du er tryg ved din mor, så får jeg lyst til at spørge, om du kan lide at tale med hende? Kunne du prøve at snakke med hende om, at du bliver ked af at blive rettet på? Det kan også være, at du kan prøve at tale med hende/dem om dine pligter… Måske kan I få en snak om, om du kan lave noget andet eller måske endda få færre opgaver.
Nu ved jeg ikke, hvor tit du er hos din far og hans kæreste… Hver anden weekend? Jeg tænker, at du kan prøve at overveje, om det måske er ekstra hyggeligt hos din far, og at du har færre pligter, fordi du ikke kommer der så tit..?
Jeg kan godt forstå, at du kommer til at tænke på muligheden for at flytte hjem til din far, og måske skal du forsøge at snakke med din mor (og far) om, at du går med de tanker. Når det er sagt, så får jeg lyst til at fortælle dig, at det (en gang imellem) er sådan, at man har flest pligter der,hvor man bor, og man hygger sig lidt ekstra der, hvor man er på besøg… Gad vide, om du ville få flere pligter, hvis du flyttede hjem til din far?
Jeg håber, du på en eller anden måde kan få snakket meddin mor og hendes mand om, at du bliver træt af det (og måske ked af det?), når de retter på dig. Måske synes du, at det er svært at nå dine pligter på grund af mange lektier eller fritidsaktiviteter…
Jeg håber, du/I finder ud af det, der er bedst for dig.
Hvis du får brug for at tale (mere) om det, så kan det måske være en mulighed for at dig at ringe til BørneTelefonen på 116 111, hvor der sidder søde rådgivere, der måske kan komme med nogle andre forslag…
Mange hilsner, BørneBrevkassen

Skal din mor og far skilles? Få gode råde her

Hvis ens forældre skal skilles, kan man opleve at have mange forskellige følelser. Måske man bliver bange og nervøs, det kan også være man bliver rigtig ked af det eller vred og nogen oplever også lettelse, hvis ens forældre har skændes meget. Man kan også sagtens opleve at have alle følelserne. Måske hverdagen pludselig ser anderledes ud og derfor tager det tid at vænne sig til, at mor og far bor hver for sig

Måske du tænker: Hvor skal jeg bo? Hvordan har min mor og far det? Er det min skyld de skal skilles? Hvem skal flytte? Skal jeg skifte skole? Skal jeg vælge side? Hvorfor skændes mor og far? Hvorfor spørg mine forældre ikke, hvordan jeg har det? Skal jeg bo med mine søskende? Hvordan fortæller jeg til mine venner, at mine forældre skal skilles?

Det er vigtigt at sige, at det aldrig er børnenes skyld, når forældre vælger at blive skilt.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved at se film om blandt andet, hvad man kan gøre, hvis man har det svært med sin papmor. Du kan også spille Sjit Show prøve quizzen om skilsmisse eller læse andre børns breve.

Du har en Initiativret

Det betyder, at når du er fyldt 10 år, kan du bede Familieretshuset om at holde et møde med dine forældre, hvis du ikke har det godt med det, der er blevet bestemt i forbindelse med dine forældres skilsmisse. Det kan f.eks. være om, hvor du skal bo, hvor tit du skal se den forælder, som du ikke bor hos eller noget helt andet, som du måske er ked af.

Du kan ringe til Børnenes skilsmissetelefon på telefonnummer 20 60 05 50 eller du kan udfylde blanketten og sende den direkte til Familieretshuset. Print brevet her.

Du kan også få en bisidder fra BørneTelefonen til at hjælpe dig.

Hvis dine forældre er skilt, og du ikke er tilfreds med, hvordan du skal bo, kan du bruge din initiativret

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Spil

Sjitshow

Det er tid til et familiebillede! Men hvem skal have en hundelort på hovedet, og hvem skal have et smækkys? Hvem skal ligne en zombie, og hvem skal være superhelt? Du bestemmer – for det er DIN gakkede familie!

Spil om skilsmisse og om skøre familier
Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat