Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Skilsmisse

Hej.
Min mor og far skla skilles og det går ud over mig de er sure på mig og hinanden. Jeg er bange for at de begynder og slå min og råbe ad mi de rigtig sur på mig hinanden.

Hjælp mi!

Pige, 11 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Pige på 11 år.

Tak for dit brev herind til BørneBrevkassen, det er godt du skriver hertil når du står i den svære situation. Jeg kan godt forstå at du er ked af, at din mor og far skal skilles, og det må være rigtig svært for dig når de skændes og råber ad hinanden.

Jeg bliver bekymret for dig, når du skriver om din angst for at de skal begynde at slå dig. I Danmark er det ulovligt at slå børn, og jeg får lyst til også at slå fast for dig, at det aldrig er børnenes skyld når deres forældre vælger at blive skilt. Det er lige meget hvordan børnene opfører sig, eller hvad de voksne råber til børnene, en skilsmisse er altid de voksnes ansvar aldrig noget børnene kan være skyld i.

Når de voksne bliver skilt er det tit en løsning, der er svær for børnene. Alt det med at blive skilt kan også være meget svært for de voksne, men hvis tingene ikke fungerer kan det også være en god løsning. Jeg tænker på, om du kan tale med dine forældre om det, at de skal skilles? Det kan måske være en ide, at tale med dem enkeltvis og få fortalt hvordan du har det med deres skilsmisse og hvilke tanker og bekymringer du har. Eller måske kunne du snakke med en af dine bedste forældre..? Jeg ved at det sommetider kan være rart at snakke med en fra familien, som også kan hjælpe en med at få snakket med sine forældre om det, der er svært...

I dit brev skriver du ikke noget om hvorvidt du har søskende eller ej. Hvis du har søskende kan du så tale med dem om hvordan de oplever det hele derhjemme for tiden. Hvis du er enebarn var det så en mulighed for dig at tale med nogen af dine venner hvis forældre er skilte..?

Det kunne også være en ide for dig, at ringe til BørneTelefonen på 116 111, det koster ikke noget at ringe dertil. Der sidder nogle søde rådgivere der er parate til at lytte til dig, og du kan fortælle dem om hvilke tanker du har i forbindelse med dine forældres skilsmisse.

Mange kærlige hilser

BørneBrevkassen

Skal din mor og far skilles? Få gode råde her

Hvis ens forældre skal skilles, kan man opleve at have mange forskellige følelser. Måske man bliver bange og nervøs, det kan også være man bliver rigtig ked af det eller vred og nogen oplever også lettelse, hvis ens forældre har skændes meget. Man kan også sagtens opleve at have alle følelserne. Måske hverdagen pludselig ser anderledes ud og derfor tager det tid at vænne sig til, at mor og far bor hver for sig

Det er vigtigt at sige, at det aldrig er børnenes skyld, når forældre vælger at blive skilt.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved at se film om blandt andet, hvad man kan gøre, hvis man har det svært med sin papmor. Du kan også få viden om dine rettigheder eller læse andre børns breve.

Du har en Initiativret

Det betyder, at når du er fyldt 10 år, kan du bede Familieretshuset om at holde et møde med dine forældre, hvis du ikke har det godt med det, der er blevet bestemt i forbindelse med dine forældres skilsmisse. Det kan f.eks. være om, hvor du skal bo, hvor tit du skal se den forælder, som du ikke bor hos eller noget helt andet, som du måske er ked af.

Du kan ringe til Børnenes skilsmissetelefon på telefonnummer 20 60 05 50 eller du kan udfylde blanketten og sende den direkte til Familieretshuset. Print brevet her.

Du kan også få en bisidder fra BørneTelefonen til at hjælpe dig.

Hvis dine forældre er skilt, og du ikke er tilfreds med, hvordan du skal bo, kan du bruge din initiativret

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Spil

Sjitshow

Det er tid til et familiebillede! Men hvem skal have en hundelort på hovedet, og hvem skal have et smækkys? Hvem skal ligne en zombie, og hvem skal være superhelt? Du bestemmer – for det er DIN gakkede familie!

Spil om skilsmisse og om skøre familier

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat