Brev

min mor og far er blevet skilt

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 11
Tak for dit brev. Hvor er det godt, at du har fundet på at skrive til os, for jeg fornemmer, at du har brug for at få noget forståelse for, hvordan du har det lige nu. 
Det er helt forståeligt, at du går og er ked af det, når dine forældre lige er blevet skilt. Selvom dine forældre har haft det svært sammen, så ønsker man nok næsten altid som barn, at de ville blive ved med at være sammen, og have dem begge to hele tiden. Derfor forstår jeg også godt, at du savner din far, når du kun ser ham de 5 dage ud af 14. 
Det er åbenbart den måde dine forældre har syntes, at det var bedst. Er du mon blevet spurgt hvad du gerne ville..? Loven siger nemlig, at alle børn skal høres, dvs have lov til at fortælle, hvad de gerne vil. Så skal de voksne tage børnenes ønsker med ind i deres overvejelser. (Men det er ikke det samme som, at man selv kan bestemme.) 
Uanset om du er blevet spurgt eller ikke kan du måske godt sige til dine forældre, at du gerne vil se din far noget mere... Så kan de jo tænke over, om det vil kunne lade sig gøre. Hvis ikke du synes, de lytter til dig, så har du faktisk mulighed for at bede myndighederne (Statsforvaltningen) om at indkalde dine forældre til et møde, hvor de sammen med en fra Statsforvaltningen skal tale om, samværsordningen og dine ønsker. Her på hjemmesiden kan du læse mere om hvordan du fx. kan gøre det. læs mere om dine rettigheder her >>
Du fortæller, at din lærer tror at det er en løgnehistorie, når du fortæller, at du er ked af det... Han ved åbenbart ikke, at dine forældre er blevet skilt..? Hvis ikke han gør det, så synes jeg, at han bør vide det og det kunne du måske også godt bede dine forældre orientere ham om..?
Det er helt naturligt at man har en periode, hvor man er ked af det og kan græde i skolen, når ens forældre lige er skilt, og det er vigtigt at læreren kan støtte dig og måske også fortælle de andre børn i klassen, at du har det lidt svært for tiden og har brug for, at de er søde ved dig. 
Der er højst sandsynligt også andre børn i klassen som har oplevet at deres forældre er blevet skilt, og måske kunne det være fint at få en snak om det i klassen. Du kunne evt. også vise ham dit brev og mit svar, hvis det er for svært at sige det til ham..?
Har du mon nogle i klassen, som du er gode venner med..? Eller andre venner uden for klassen..? Måske kunne det være rart for dig at være lidt sammen med en sød veninde..? Hvis du mangler nogen at snakke med, er du også meget velkommen til at benytte BørneChatten eller ringe til BørneTelefonen på 116 111.
Kærlig hilsen BørneBrevkassen

Skal din mor og far skilles? Få gode råde her

Hvis ens forældre skal skilles, kan man opleve at have mange forskellige følelser. Måske man bliver bange og nervøs, det kan også være man bliver rigtig ked af det eller vred og nogen oplever også lettelse, hvis ens forældre har skændes meget. Man kan også sagtens opleve at have alle følelserne. Måske hverdagen pludselig ser anderledes ud og derfor tager det tid at vænne sig til, at mor og far bor hver for sig

Måske du tænker: Hvor skal jeg bo? Hvordan har min mor og far det? Er det min skyld de skal skilles? Hvem skal flytte? Skal jeg skifte skole? Skal jeg vælge side? Hvorfor skændes mor og far? Hvorfor spørg mine forældre ikke, hvordan jeg har det? Skal jeg bo med mine søskende? Hvordan fortæller jeg til mine venner, at mine forældre skal skilles?

Det er vigtigt at sige, at det aldrig er børnenes skyld, når forældre vælger at blive skilt.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved at se film om blandt andet, hvad man kan gøre, hvis man har det svært med sin papmor. Du kan også spille Sjit Show prøve quizzen om skilsmisse eller læse andre børns breve.

Du har en Initiativret

Det betyder, at når du er fyldt 10 år, kan du bede Familieretshuset om at holde et møde med dine forældre, hvis du ikke har det godt med det, der er blevet bestemt i forbindelse med dine forældres skilsmisse. Det kan f.eks. være om, hvor du skal bo, hvor tit du skal se den forælder, som du ikke bor hos eller noget helt andet, som du måske er ked af.

Du kan ringe til Børnenes skilsmissetelefon på telefonnummer 20 60 05 50 eller du kan udfylde blanketten og sende den direkte til Familieretshuset. Print brevet her.

Du kan også få en bisidder fra BørneTelefonen til at hjælpe dig.

Hvis dine forældre er skilt, og du ikke er tilfreds med, hvordan du skal bo, kan du bruge din initiativret

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Spil

Sjitshow

Det er tid til et familiebillede! Men hvem skal have en hundelort på hovedet, og hvem skal have et smækkys? Hvem skal ligne en zombie, og hvem skal være superhelt? Du bestemmer – for det er DIN gakkede familie!

Spil om skilsmisse og om skøre familier
Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat