Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

forædermyndigheden og andet.

1. er det en god ide og bo hos min far i 5 dagr, selv om jeg tror at jeg ikke kan undvære og være hjemme hved min mor.

2. hvids min far deler forældermyndigheden med min mor hvad kan han så bestemme.

3. hvordan kan man snakke med sin far om at han gerne vil have halvdelen af forældermyndigheden, hvids man ikke er så god til og snakke med ham.

4. jeg er lidt bange for min pap-mor selv om hun ikke har gjordt noget

slut

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige

Mange tak for dit brev, hvor du stiller nogle forskellige spørgsmål. Jeg vil forsøge at give dig nogle brugbare svar.

Spørgsmål 1:

Det er svært at svare på, om det er en god idé, at du bor 5 dage ad gangen hos din far… Jeg tænker, at du måske kunne snakke med dine forældre om, at du kunne prøve det et par gange, og derefter kunne I snakke om det igen… Jeg tænker, det er vigtigt, at du mærker, hvad der føles rigtigt for dig, og så snakker med dine forældre om det, så ordningen bliver så god som mulig for dig.

Spørgsmål 2:

Når forældre har delt forældremyndighed, skal de være fælles om de beslutninger, som vedrører dig… Det kan være sådan noget som hvilken skole du skal gå på… Derudover vil din far også kunne få lov at se de papirer, der handler om dig, som findes på din skole, på kommunen og andre steder.

Jeg tænker, at det med forældremyndighed er noget dine forældre skal afgøre… Det må være op til dem, om de kan enes om at tage de beslutninger sammen…

Spørgsmål 3:

Det er altid svært at snakke med de voksne om de her følsomme emner… Men måske kunne du få hjælp af en anden voksen til den snak med din far om forældremyndigheden… Det kunne være din farmor, en faster eller måske en god nabo..?

Det er måske en god idé at lave en form for en dagsorden for jeres snak, så du allerede inden har skrevet ned, hvad du gerne vil snakke med din far om… Nogle gange kommer man til at glemme de vigtige ting, når man er nervøs…

Spørgsmål 4:

Du skriver, at du er lidt bange for din papmor, selvom hun ikke har gjort noget… Jeg ved jo ikke hvor længe I har kendt hinanden, men måske kan det handle om, at I ikke kender hinanden så godt endnu? Kunne det være en idé at lave noget sammen med din papmor, så du måske kommer til at kende hende lidt bedre…?

Alternativt kunne det også være at du skulle snakke med din far om din papmor, måske kan han hjælpe dig med at komme til at lære hende bedre at kende…

Hvis du får brug for at drøfte nogle af de her svære ting med en anden voksen, er du altid velkommen på BørneTelefonen på 116 111, hvor der sidder rådgivere klar til at hjælpe dig alle hverdage kl. 11-23.

De bedste ønsker BørneBrevkassen

Skal din mor og far skilles? Få gode råde her

Hvis ens forældre skal skilles, kan man opleve at have mange forskellige følelser. Måske man bliver bange og nervøs, det kan også være man bliver rigtig ked af det eller vred og nogen oplever også lettelse, hvis ens forældre har skændes meget. Man kan også sagtens opleve at have alle følelserne. Måske hverdagen pludselig ser anderledes ud og derfor tager det tid at vænne sig til, at mor og far bor hver for sig

Det er vigtigt at sige, at det aldrig er børnenes skyld, når forældre vælger at blive skilt.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved at se film om blandt andet, hvad man kan gøre, hvis man har det svært med sin papmor. Du kan også få viden om dine rettigheder eller læse andre børns breve.

Du har en Initiativret

Det betyder, at når du er fyldt 10 år, kan du bede Familieretshuset om at holde et møde med dine forældre, hvis du ikke har det godt med det, der er blevet bestemt i forbindelse med dine forældres skilsmisse. Det kan f.eks. være om, hvor du skal bo, hvor tit du skal se den forælder, som du ikke bor hos eller noget helt andet, som du måske er ked af.

Du kan ringe til Børnenes skilsmissetelefon på telefonnummer 20 60 05 50 eller du kan udfylde blanketten og sende den direkte til Familieretshuset. Print brevet her.

Du kan også få en bisidder fra BørneTelefonen til at hjælpe dig.

Hvis dine forældre er skilt, og du ikke er tilfreds med, hvordan du skal bo, kan du bruge din initiativret

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Spil

Sjitshow

Det er tid til et familiebillede! Men hvem skal have en hundelort på hovedet, og hvem skal have et smækkys? Hvem skal ligne en zombie, og hvem skal være superhelt? Du bestemmer – for det er DIN gakkede familie!

Spil om skilsmisse og om skøre familier

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat