Kære pige på 14 år
Hvor er det godt, at du skriver ind til BørneTelefonen! Jeg kan sagtens forstå, at det fylder meget for dig, og jeg skal gøre mit bedste for at hjælpe dig.
Du skriver, at du har kæmpet med depression i et par år. Det sidste år gik du på antidepressiv medicin, som har hjulpet dig rigtig meget med at få lysten til at leve tilbage.
Først og fremmest, så har jeg lige brug for at fortælle dig, at jeg synes, det er så stærkt af dig, at du har søgt hjælp til din depression, er startet på medicin, og endda begynder at føle, at du har fået lysten til at leve tilbage. Det er jeg virkelig glad for at høre.
Du fortæller så, at efter du er startet på Sertraline, så føler du simpelthen ikke, at du kan komme. Det har gjort dig enormt seksuelt frustreret, og selvom du stadig har lyst til sex/onani, så føler du ikke, at din krop ligesom svarer på det.
Du giver udtryk for, at onani plejede at være en stor kilde til stressudløsning for dig. Du har kæmpet med det i næsten et år, og frustrationen er faktisk begyndt at gøre dig ret ked af det. Du har ikke snakket med din psykolog eller dine forældre om det, og du er bange for at sige det til lægen, der kontrollerer din medicin, fordi du er bange for ikke at blive taget seriøst.
Kære du, jeg kan virkelig godt forstå, at du er begyndt at blive ked af det og frustreret over ikke at kunne få den stress udløsning, som du plejede at få enormt meget ud af. Jeg kan forestille mig, at det også må være meget ubehageligt at opleve, at ens krop ikke svarer som den plejer, og at det måske putter lidt en “skygge” over den bedring, som du jo faktisk også oplever fra medicinen.
Antidepressiv medicin & kroppen
Jeg ved ikke om du ved det, men evnen til at få orgasme er faktisk en del af menneskets nervesystem, specifikt det der kaldes “det autonome nervesystem”.
Grunden til at jeg fortæller dig det, er fordi at det her nervesystem, som styrer vores evne til at få orgasme, er faktisk ikke et nervesystem, som er styret af din vilje. Det betyder, at det er nogle processer i hjernen, der gør det muligt for dig at få en orgasme, når du onanerer, som du ikke selv er herre over.
Antidepressiv medicin, fx Sertraline som du er startet på, går også ind og påvirker nervesystemet og forskellige processer i hjernen, hvilket jo er en rigtig god ting, fordi det hjælper på din depression. Men desværre, så kan det også betyde, at det kan påvirke det her autonome nervesystem, og dermed din evne til at få en orgasme.
Hvis du vil læse mere om manglende orgasme, så kan du se mere: Her.
Men, det er faktisk sådan, at alle menneskers kroppe er meget forskellige, og hvordan man reagerer på forskelligt medicin, kan variere enormt meget fra person til person – ligesom det kan variere enormt meget, hvordan man får en orgasme.
Derfor, så er der faktisk en masse forskellige ting, som du kan gøre, der måske kan hjælpe eller helt “fikse” den her mangel på orgasme, som du oplever. Dem tænker jeg, at vi kunne snakke lidt om nu?
Udforske din måde at onanere på
For det første, så selvom medicinen påvirker dit nervesystem, så betyder det ikke nødvendigvis, at du ikke kan komme. Det kan faktisk bare være, at dit nervesystem har brug for at blive stimuleret på en ny måde for at opnå en orgasme.
Derfor, så kan det være en god idé at prøve og udforske nye måder at onanere på, eventuelt med g-punkts stimulering samtidig med klitoris stimulering eller andet, og se om det “trigger” dit nervesystem til at give dig en orgasme.
Måske du allerede har prøvet en masse forskellige måder at onanere på, men hvis du ikke har, så kan du eventuelt kigge på SexLinien, hvor de har flere gode råd om piger/kvinders onani.
Nogle gange kan det også hjælpe, hvis du fjerner fokus lidt fra orgasmen, og først kommer ned i kroppen, og får slappet af før du onanerer. Du kan eventuelt prøve at lave nogle af de her mindfulness øvelser, før du kaster dig ud i at udforske dig selv. Hvad tænker du om det?
Skifte præparat af antidepressiv medicin
Nu nævner du godt nok, at du er bange for at sige det til din læge, der kontrollerer din medicin, fordi du er bange for at blive grint af/ikke blive taget seriøst. Jeg kan sagtens forstå, at det kan være en virkelig grænseoverskridende samtale at have med ens læge, og det er vigtigt for mig at du ved, at du slet ikke er forkert for at være bange for det. Det er der mange andre, der vil kunne genkende.
Men hvad nu hvis jeg fortalte dig, at mangel på evnen til at få en orgasme, er en problemstilling som rigtig mange andre, der også er startet på antidepressiv medicin, også har oplevet, og derfor er det faktisk en problemstilling, som din læge med stor sandsynlighed har oplevet mange gange før.
Det er nemlig sådan, ligesom vi snakkede om før, at fordi alle kroppe er forskellige, så kan det faktisk være, at hvis du skiftede præparat til en anden type af antidepressiv medicin, så ville du stadig opleve den samme positive effekt på din depression, men måske få din evne til at få orgasme tilbage, fordi den her anden type vil påvirke din krop lidt anderledes. Hvad tænker du mon om det?
Det er vigtigt for mig at du ved, at det ikke er fordi andre typer af antidepressiv medicin er “dårligere” eller “bedre”. Det er lidt det samme som, at nogle mennesker er allergiske overfor fx peanuts, og andre mennesker kan spise en hel pose uden der sker noget. På samme måde kan det være, at lige præcis den her form for antidepressiv medicin påvirker din krop på den her måde, men en anden type medicin ville påvirke din krop anderledes.
Den læge der kontrollerer din medicin, er netop tilknyttet til dig for at justere og regulere din medicin sådan, at du har det så godt som muligt, og har det bedste udgangspunkt for at kunne leve dit liv. Og hvis det medicin du er på nu sætter en bremse for det, så tror jeg, at det er vigtigt at fortælle det til din læge, så de har en chance for faktisk at gøre deres arbejde, og hjælpe dig som du har brug for. Kan du se, hvad jeg mener?
Snakken med lægen, psykolog & forældre
Hvis du stadig synes, at den samtale er svær at starte, så kan du måske skrive din læge et brev, hvor du forklarer alting, som du allerede har forklaret så godt til os. Så kan du fortælle din læge, at du synes det er pinligt at snakke om, give din læge dit brev, måske lade dem læse det selv, og så kan I snakke sammen bagefter. Hvad siger du til den idé?
Du kan eventuelt følge vores skriveguide: Guide: skriv det til nogen
Jeg tænker også på, at det måske ville være rigtig godt at snakke med din psykolog om. Grunden til at jeg siger det, er fordi at nogle gange, når folk har gået med en seksuel frustration i lang tid, ligesom du har, så kan selve den frustration i sig selv gå ind og skabe nogle “blokader” i ens hoved, der er virkelig vigtige at få arbejdet igennem. Mon det også er sådan for dig?
Det kan for eksempel være, at man er begyndt at være så overfokuseret på, om hvorvidt man kan få en orgasme, at man stopper med at slappe af i kroppen, og nærmest stresser imens man onanerer. Hvis det er tilfældet, så kan din psykolog hjælpe dig med at arbejde på de “blokader”, og hjælpe dig med at kunne finde ro i at udforske din onani igen.
Jeg kan dog sagtens forstå, hvis det også er en svær snak at starte. Men du har allerede været så modig, og taget det første skridt og skrevet herind til os på BørneTelefonen, og det fortæller mig, at du har både modet og viljen til at gå videre med det her, så du kan få din tillid til din krop tilbage igen.
Afsluttende, så har jeg lige brug for at sige, at det jo ikke nødvendigvis er fedt at snakke med ens forældre om ens sexliv. Og hvis du har det sådan, så er det også helt okay, hvis du ikke har lyst til at inddrage dem.
Men jeg tænker alligevel, at eftersom det hele er i forlængelse af din behandling for din depression, og eftersom du fortæller, at du går og er ked af det over det, så ville det måske være rart at snakke med dem om det alligevel?
Måske du endda kunne snakke med din psykolog om, at du synes det er “pinligt”, og at du gerne vil have hjælp til at kunne snakke mere åbent om det. Hvad tænker du om det?
Jeg håber, at du kunne bruge mit svar til noget! Jeg synes, at det er så sejt af dig, at du har søgt hjælp til din depression, er startet på medicinsk behandling, og endda er så god til at mærke efter i dig selv, og give udtryk for hvad der virker godt, og hvad der går og påvirker dig. Det viser mig, at du er en modig og stærk pige, der kæmper for at få det bedre.
Du har allerede taget det første skridt, og har åbnet op om hvordan din medicin påvirker dig seksuelt. Derfor tror jeg på, at du også kan tage det næste skridt, og få det sagt højt til din læge, psykolog og/eller forældre, så du kan få den hjælp og støtte, som du har brug for.
Og så er du selvfølgelig altid velkommen til at skrive ind til BørneTelefonen igen, eller ringe ind på 116111, hvis der er mere, eller noget helt andet, som du har brug for at snakke om.
Knus og kram fra
BørneTelefonen!
