Brev

sex med hund

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 13 år.

Når man har gjort noget, som man fortryder bagefter, får man dårlig samvittighed, fordi man føler sig skyldig over det, man har gjort. Det er noget, alle mennesker har prøvet, og det er faktisk ret smart, for det sikrer, at man nok ikke gør det igen.

Selv om det er dejligt at onanere, kan det godt føles lidt ensomt, og derfor faldt du for et øjebliks fristelse, da din hund kom ind i dit værelse. Det er en lidt usædvanlig situation, men jeg tænker, at du nok ikke har gjort meget skade på din hund. Det er dog svært at vide det, når man ikke kan spørge en hund, hvordan den oplevede situationen.

Når du synes M kigger på dig, er det enten fordi hun ikke rigtig ved, hvad det gik ud på, eller også er det din dårlige samvittighed, der overdriver hendes kiggen på dig.

Ofte hjælper det på den dårlige samvittighed at sige undskyld, og det vil jeg foreslå, at du gør til M. Hun forstår det nok ikke, men det vigtigste er, at du får lettet din samvittighed. Måske kunne du også love hende, at du aldrig gør det igen. For det er faktisk sådan, at det i Danmark netop er blevet forbudt at have sex med dyr. Netop fordi dyr ikke selv kan sige ja eller nej til mennesker, der vil have sex med dem. Så loven handler om at beskytte dyrene mod noget, som kan være ubehageligt for dem og gøre ondt.

Jeg tænker, at du skal tilgive dig selv for det, der er sket. Det hører med til at være ung at prøve forskellige ting – også at gøre noget man fortryder. Du er ikke den eneste.

Mange gode tanker fra BørneTelefonen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat