Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Sex

Hej jeg er 14 snart 15. Min kæreste og jeg hyggede os i sengen og vi begyndte at tage tøjet af og sådan, men da han stak den op i mig gjorde det så ondt at jeg ikke kunne holde til (jeg er jonfru) Hvordan kan det være?

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på snart 15

Mange tak for dit brev til BørneBrevkassen.

Når jeg læser dit brev, tænker jeg, at det er super godt, at du skriver og spørger os, hvorfor det mon gør så ondt… Nogle piger ville måske bare holde det for sig selv, fordi det er et privat spørgsmål… Dejligt at du tør spørge, jeg tænker, at mange andre vil kunne få glæde af at læse dit spørgsmål og derefter svaret…

Den første seksuelle oplevelse er meget forskellig fra person til person. Det gælder for øvrigt ikke kun for piger, men også for drengene er to oplevelser sjældent ens.

Som du måske ved, så har de fleste piger en jomfruhinde, som brister ved det første samleje. Hos nogle piger kan det gøre ondt, når det sker…

Jeg ved jo ikke præcist, hvad der skete den dag, men jeg tænker også, at det måske kan handle om, at du var lidt nervøs og måske ikke våd nok i skeden, inden han trængte ind i dig…

Hvis du har lyst til at have sex med din kæreste igen en anden gang, så kunne det være en rigtig god idé at bruge lang tid på at kæle og kysse, inden han trænger ind i dig. Hvis du har svært ved at blive våd nok, kan I også bruge glidecreme for at sikre, at det ikke er det, der er årsagen til, at det gjorde ondt første gang…

Hvis du har lyst til at snakke med en anonym voksen om sex eller andre ting, så kan du altid ringe til BørneTelefonen på 116 111 og snakke med en rådgiver, som er vant til at snakke med børn og unge om svære ting. Det er gratis at ringe - og du behøver ikke fortælle, hvem du er.

På BørneTelefonen sidder der rådgivere klar til at hjælpe dig alle hverdage fra kl. 11-23 og i weekenden fra kl. 11-19.

De bedste ønsker BørneBrevkassen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat