Brev

Ornani

Hej jeg er 12 år. jeg vil så gerne have nogle tips til at onanere.

Det lyder lidt mærkeligt men…

alså jeg har set porno sammen med mine veninder i gang i mellem hvis i forstår

så jeg vil gerne bare have nogle tips til hvordan det bliver rart

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år

Mange tak for at skrive herind. De fleste piger og drenge på sin alder er ret interesseret i emnet onani, og hvordan man gør det, så det er et supergodt spørgsmål, du stiller.

Du skal vide, du og dine veninder ikke er de eneste, der har set porno og gerne vil have nogle tips til, hvordan det bliver rart. Det er helt naturligt, at man er nysgerrig omkring sex og porno. Jeg får lyst til at fortælle dig, at netop det naturlige er meget langt fra det, som pornofilm viser. Netop derfor kan meget porno omkring det at onanere godt give nogen tanker, som ikke har noget med virkeligheden at gøre.

Mange unge i jeres alder starter med at udforske sig selv, selvom de måske ikke taler åbent om det. At lege med sig selv er en rigtig god måde at læse sin seksualitet at kende på. På den måde finder man frem til, hvad der føler godt, og hvad man har lyst til.

Vi har nogle erogene zoner, som er dem man leger med, når man onanerer. At være “erogene” betyder, at det er særlige følsomme områder, som reagerer, når de bliver berørt, kælet med eller stimuleret. Det kan f.eks. være berøring af din klitoris eller brystvorterne. Ofte er det sidste to zoner, man begynder at berøre blidt, når man onanerer.

Når du skal lære at onanere er det en fordel, at du ved, du ikke bliver forstyrret. Du kan måske undersøge dig selv, når du eller i bad? Eller bagefter, når du ligger uforstyrret i din seng om aftenen. Det er også en god ide at vaske hænder før og efter, man har rørt ved sig selv.

Klitoris er en meget følsom knop, der sidder i toppen af skeden. Du kan måske måske prøve dig frem ved at berøre klitoris på forskellige måder. Hvordan mærkes det, når du stryger klitoris nedefra og op eller oppefra og ned? Hvordan mærkes det, hvis du forsigtigt trykker klitoris fra side til side? Er det anderledes, hvis du rører klitoris, når knoppen er våd eller tør?

Vi har også andre erogene zoner som f.eks. fantasier i hjernen, håndfladerne, inderlårene og andre steder steder på kroppen.  Seksuelle fantasier kan være en hjælp, når man onanerer. Man kan måske være nysgerrig på, om der er nogle bestemte tanker, der  tænder og  giver seksuel lyst?  Det er forskelligt hos hver menneske, hvor ens erogene zoner sidder,  hvilke sexfantasier, man tænder på, og hvordan berøring føles. Derfor er det en god ide at prøve sig frem stille og roligt.

Det er en fordel at lære sin egen seksualitet at kende, for så kan man lettere sige til og fra. Du bliver også gladere for sig selv, og kan lettere  passe på dig selv i forhold til, hvad der føles godt eller ej, når du på et tidspunkt får en kæreste.

Jeg kan anbefale dig og dine veninder en hjemmeside, der hedder http://www.sexlinien.dk.  Her finder I rådgivning for børn og unge om  spørgsmål, tanker og forestillinger i forhold til onani, sex og kærlighed. Her er også et afsnit om onani og et andet om pornofilm, som måske er værd at læse? Rådgivning på www. sexlinien.dk  er netop tilpasset unge på jeres alder, og de spørgsmål der kan dukke op i denne forbindelse.

Du og dine veninder er også meget velkomne til at ringe til BørneTelefonen på 116 111. Vi sidder klar til at lytte til jer og hjælpe med at besvare jeres spørgsmål om om onani og sex.

Jeg håber meget, du er blevet klogere på onani og kan bruge mit svar til noget,

Jeg ønsker dig al mulig held og lykke med at udforske din seksualitet.

Kærlige tanker fra BørneTelefonen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat