Brev

Hjælp kan ikke komme!!!

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år,

Tak for dit brev. Jeg kan godt forstå, du tænker over hvordan, du kan få en orgasme, altså prøve “at komme”. Det må være frustrerende ikke at kunne.

Mange unge på din alder har set videoer med sex mellem voksne. Her er der rigtig meget fokus på orgasme. Det kan næsten opleves som et pres, at man skal have orgasme på samme måde. Men at ‘jagte’ orgasmen kan betyde, at den bliver endnu sværere at opnå.

Mit første tanke er, at du kan begynde at onanere. På den måde kan du lære din krop og seksualitet bedre at kende. Når man onanerer finder man nemlig ud af, hvad man synes er rart – og ikke rart. Og på den måde kan du lære hvordan, du kan få en orgasme.

Der er flere måder at onanere på. Det kan du læse mere om på Sexlinien: https://www.sexlinien.dk/emneside-piger/kvinders-kroppe/pigers/kvinders-onani.aspx

Mange piger og kvinder, der føler sig usikre på deres partner, kan have svært ved at komme.

En orgasme er afhængig af forskellige ting. Selvfølgelig er det vigtigt at vide hvad, der “virker” på én selv. Men ens følelser er mindst lige så vigtige: At føle sig sikker og tryg ved ens sexpartner er afgørende for, om man kan “komme”.

Hvis man er vild med en person, men samtidig føler sig spændt og utryg, – så kan det føles lidt farligt at sætte grænser overfor den, man er sammen med. For man er måske bange for at skubbe personen væk. Jeg ved ikke om det er noget, du kan genkende?

På den ene side lyder det til, han respekterer dig og dine grænser, når du ikke vil have oralsex (blowjobs). På den anden side, lyder det til, at du “altid siger nej”.

At du “altid” siger nej får mig til at tænke, at han har spurgt mange gange før. Det lyder til, han presser på, for at I skal gøre det. Det er IKKE okay. Også selvom han måske virkelig har lyst.

Når du først har sagt nej til noget seksuelt én gang, så skal han ikke spørge igen. For når han gør det, så respekterer han faktisk ikke dit nej. Mon du kan se det?

Han kan i stedet vise omsorg ved at være nysgerrig på hvad, du har lyst til – og hvad, du ikke har lyst til. Han kan spørge ind til hvad der føles rigtigt for dig, og hvordan I skal gå frem.

Lige nu lyder det som om, at han rører alt for hårdt ved dig. Han har brug for at vide, at det ikke er rart for dig. Sig til og sig fra, når noget ikke føles godt eller du er i tvivl. Lyt til dig selv. Mærk efter. Det er din krop. Og det er 100% dig, der bestemmer.

Til sidst kan jeg ikke lade være med at nævne den seksuelle lavalder. Den kender du sikkert allerede godt. Men hvis du kommer i tvivl om noget, kan du læse mere her: https://www.sexlinien.dk/emneside-rettigheder-og-overgreb/seksuel-lavalder.aspx

Hvis ikke mit brev har givet dig svar på dine spørgsmål, så skal du endelig bare ringe eller skrive til os igen. Vi vil nemlig meget gerne hjælpe dig på tlf. 116 111.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat